anmeldelse af Baal cd: Time is old

Hej musik elskere 🙂 i starten af 2019 udgav bandet Baal deres 7. album og det første siden 2008. Baal startet i 1994 med forsanger Bjørn Fjæstad og kyboardspiller Henrik Sten Melender som eneste originale medlemmer idag. I 1998 kom guitarrist Morten Lundsgaard med og i 2000 kom bassist Troels Skjærbæk med og til sidst kom trommslager Kenni Andy med i 2003 og siden har bandet bestået af de 5. Ball gjorde sig bemærket med deres debut album “Sensorama” i 1996 der var meget storladene rock meget i stil med Queen og Bjørn viste at han er en super fed sanger og hans stemme og deres lyd var noget man ikke havde hørt lidende af i Danmark, siden har de skiftet lidt i genre men de har med Bjørns stemme stadig noget specielt og anderledes i forhold til andre bands, deres nye album hedder “Time is old” og her kommer der en anmeldelse.

Første sang hedder “My Burden” og er et typisk Baal rock nummer der bringer lidt minder tilbage til deres debut album hvor dette nummer sagtens kunne havde været på, Bjørns og Baal inspiration fra Queen og David Bowie kan man sagtens høre.

Sang 2 hedder “The freakshow” og vi bliver i Baal lyd med et nummer der skifter i tempo fra det optempo i starten med godt med guitar til det mere stille i versene til en mellemting i omkvædet, nummeret er rigtig fedt og anderledes i forhold til andet musik og resten af bandet spiller super fedt på dette nummer med bl.a fedt guitarspil fra Morten og Troels på bas som man kender og ved kan spille er det bare de helt rigtige musikere at bruge.

Sang 3 hedder “The sorry song” og den er ja lidt “sorry” et lidt kedeligt nummer hvor man ikke føler der sker så meget.

Sang 4 hedder Shes so good to me” og er et optempo rock nummer sunget på Bjørns specielle måde en blanding af en rock sanger der møder en musical sanger, nummeret fungere og bandet spiller igen super godt sammen på dette nummer der også rummer meget af Henriks Keyboard, det er et lidt mere rock/pop nummer men på grund af det specielle udtryk bliver det alligevel aldrig helt for poppet.

Sang 5 er første single og hedder”Slowly” der er en ballade og igen tænker man en blanding af noget Queen og David Bowie. Nummeret er klart min ynglings på dette album, på de 3:44 min. nummeret vare er man helt væk i en drømme verden.

Sang 6 hedder “Everything Will Seize us” og vi er igen oppe i tempo og den specielle lyd som jeg syntes klæder Baal og gør dem til noget specielt, Bjørn bruger virkelig sin fede rock stemme på dette nummer og hans stemme er ikke blevet dårligere med årene.

Sang 7 hedder “Church of Creed” og her syntes jeg at stilen bliver for poppet og lyder lidt som noget man har hørt før i melodien.

Sang 8 er title nummeret og hedder “Time is old” desværre et igen meget anonym nummer som man ikk husker når sangen og albummet er færdigt.

Sang 9 hedder “When you dead boy” og her bliver det måske en tand for mærkeligt, specielt, David Bowie agtigt til mig og nummeret larmer for meget og man bliver hurtig træt af den.

Sang 10 hedder “Fucked up world” nummeret bliver dog aldrig helt “Fucked” eller farligt og fortsætter lidt den anonyme Baal lyd der desværre også var tendens til i slutningen af 90erne/start 00erne.

Sang 11 hedder “I gotta give it all up” og igen er vi op i tempo, Bjørn synger stadig fedt og bandet spiller super godt men igen syntes jeg dette nummer mere er larm og man bliver lidt stresset af det.

Sang 12 er også sidste nummer og hedder “Reverent son” og vi er ned i tempo med et smukt specielt nummer hvor Bjørn også har fundet sin dybe røst frem, et dejligt nummer der desværre er alt for hurtig færdig på et udmærket album.

3 stjerner ud af 6 🙂 Baal er fede og har deres egen lyd og de er også fede live, jeg syntes dog på dette album at de ikke bliver helt inden for den lyd som jeg ihvertfald syntes er det fede ved dem, de har generelt haft svært ved at beholde den lyd de lagde ud med på deres debut album og som jeg syntes er det fedeste med dem. Det nye album rummer dog også fede Baal numre syntes jeg og måske havde det været bedre at de havde lavet en ep ?. Jeg syntes ihvertfald klart at den første halvdel er bedst og så den sidste halvdel halter og numrene bliver for ligegyldige på nær det gode afslutning nummer der viser at Baal tros alt stadig er gode 🙂 cden kan høres på spotify og lignende og købes som cd