Hej igen musik elskere 🙂 nyt musik i luften 🙂 i går udkom der både nyt album fra Poul krebs og ny EP fra den nye duo RSO (Richie Sambora og Orianthi) og dem vil jeg gerne skrive om i dag.

Først vil jeg skrive om Richie Sambora og Orianthi der begge er guitarrister og også danner par, Richie er kendt fra at havde været medlem af Bon jovi fra starten i 1985 og frem til 2013, han har tidligere udgivet 3 solo cder i eget navn i henholdsvis 91, 98 og 2012. Orianthi er en kvindelig guitarrist der har udgivet solo cder og medvirket på cder med bl.a Michael Bolton og Alice Cooper, og så blev hun i 2009 sat til at skulle spille med Michael Jackson på hans “this is it” tour som jo desværre blev aflyst. Så det er to erfarende guitarrister der nu har slået sig sammen og udgivet EP “Rise” under navnet RSO.

Første nummer er titelnummeret “Rise” en rigtig rocken roll sang der er rigtig meget i stil med det musik Richie har lavet tidligere, der bliver skrålet igennem på vokalen fra begge og guitarsoloerne flyver afsted, rigtig fed start.

Sang 2 hedder “Masterpiece” der starter med klaver og derefter kommer op i tempo og i dette nummer høre man tydeligt forskellen i Richies fede rocken roller style og fede stemme som møder Orianthis lidt Avril lagvine artige stemme der også føre lidt pop til nummeret der dog fungere godt og guitaren er stadig i fokus.

sang 3 hedder “Truth” det er en stille klaver pop ballade hvor man igen læder tankerne lidt hen på det nyere musik med Avril Lagvine og selvom Richie og Orianthi begge synger på nummeret så bliver Richie gemt lidt for meget væk og nummeret er mest af alt et kedeligt popnummer man syntes at man har hørt før.

sang 4 hedder “Take me” og er et nummer Richie selv synger fyldt med tempo og Richie viser at han udover at være en fantastisk guitarrist stadig har en fed stemme, hvor man godt kan høre inspiration fra Bruce Springsteen og er da heller ikke for ingenting de begge er fra New Jersey.

Sidste nummer er den reggae inspireret “Good times” som desværre lige bliver for meget reggae og poppet og guitaren er nærmest helt gemt væk på nummeret hvor blæsere dominere, en svag slutning på en ellers glimerne EP.

4 stjerner ud af 6 🙂 ligesom at Bon jovi har vist at de kan uden Richie så viser Richie også at han stadig selv kan, og han er stadig et unikum i musik. Hans samarbejde med Orianthi fungere godt og de er begge nogle fantastiske guitarrister, dog kommer de nogle steder ud på et sidespor hvor rocken forsvinder. De er i gang med et album også, jeg vil håbe at de vil lade rocken dominere på albummet da det klart er der de begge er stærkest og bedst i og når man nu har så to super fede guitarrister der spiller sammen så syntes jeg jo det skal fylde lidt og det gør det desværre ikke 100 % på deres EP.

Fra Rocken Roll i udlandet til hjem til Danmark igen. Poul Krebs udgav i går sit 20 studie album “Maleren og delfinerne på bugten” udover de 20 studie albums har han lavet et hav af live cder og opsamlings plader. Den nye cd vil jeg gerne skrive om i dette indlæg også.

“Første sang hedder “Jeg går med dig” en smuk kærlighedssang der handler om at gå med sin elskede i opture og nedture, en smuk Poul Krebs sang hvor ordnerne får frit løb og stemningen i sangen er dejlig afslappende.

Sang 2 hedder “Våd vinter” en sang jeg første gang hørte live til en Krebsfalch duo koncert i 2016, en sang hvor Poul igen bruger super gode vendinger og humor i teksten som når han synger om Kokosnødden der ligger i supermarked helt for sig selv, og Poul der kan føle hvordan den har det med at ligge der helt alene. Der er godt tempo i nummeret og man synger med på omkvædet allerede efter få lytninger, “Våd vinter bagefter med lys”.

sang 3 hedder “Op og ned” (“Hamsterhjulet”) en rigtig Poul Krebs sang jeg hørte live i Horsens iår med ham. Det er en erklæring om at det går op og ned selv i et Hamsterhjul. En positiv sang som man bliver i rigtig godt humør af at høre og hvor man tænker for sig selv at selvom det går op og ned i livet så er det nu for det meste dejligt at leve.

Sang 4 hedder “Bortsæt fra os” en stille sang der også sagtens kunne havde været på et hvilket som helst andet Poul Krebs album, og hans dybe rare røst i nummeret er så trygt og man fornemmer at personen Poul Krebs er et rart og varmt menneske der har begge ben på jorden.

Sang 5 hedder “Hvad laver jeg her” en igen rigtig Poul Krebs sang der er rigtig hverdags og tankevækkende, skrevet i et tog hvor et Sigøjner band sprang på og spillede for lidt mønt og hoppet af igen. En sang om hvem vi er og hvor vi hver især er på vej hen, “Det er svært at se hvor nogen høre til når vi alle sammen er på vej et nyt sted hen”.

Sang 6 hedder “Torden efter lyn” og der fortsættes i det hurtige tempo, en sang om når man starter et band og har de første øver, indspilninger og live optræder og den følelse har Poul virkelig fundet frem i nummeret hvor bandet spiller helt vildt og desperat som var det deres første udgivelse, et nummer der bare bliver bedre og bedre jo flere gange man høre den og man kan sagtens forestille sig at den ville fungere godt live, Rockdrømmen lever på dette nummer.

Sang 7 hedder “Når du sang” en smuk afskedssang hvor Poul synger sammen med Kira Skov der som bekendt mistet sin mand bassist Nikolai Munck Hansen for ikke så længe siden, og nok også større grund at medvirke på dette smukke nummer. Det store ved broder Poul Krebs er at han er rigtig god til at sætte sig ind i andre personers problemstillinger og så skrive fantastiske sange ud fra det.

Sang 8 hedder “Det bedste der kan ske” en igen rigtig Poul Krebs sang der handler om at det perfekte ikke altid er det bedste at opnå, og at det uperfekte tit kan være mere charmerende at gå efter. En fantastisk sang der passer perfekt i den tid vi lever i hvor mange mennesker netop jagter det perfekte.

Sang 9 hedder “Kig op” et nummer Poul både har spillede live selv og med broder Falch. Det er en fantastisk, lys og sommer Poul Krebs sang som jeg har været vild med lige siden jeg hørte den første gang, en rigtig Poul Krebs klassiker som er min favorit på dette album.

Sang 10 er titelnummeret “Maleren og Delfinerne på bugten” hvor Poul igen viser at der hvor han er bedst er når han skriver sange der beskriver andres liv og de ting de lever med, og som mange mennesker derfor kender til. Igen er det dejligt at høre Pouls stemme der betyder meget for mig, bandet spiller smukt og sangen er en smuk beskrivelse af livet, og som ekstra bonus medvirker den gode Michael Falch på kor og det giver nummeret det sidste ekstra løft.

Sang 11 hedder “Et mysterium” den hørte jeg første gang på youtube da Poul medvirket i det der hedder “Vandreguitar” et fedt nummer hvor Poul igen prøver at sætte sig ind i andres problemer og beskriver det at komme som fremmed til et nyt land der ikke altid er nemt.

Sang 12 hedder “Ved havet” en smuk sang om at ville blive gammel med den man elsker allermest, utroligt smukt skrevet af Poul om at elske livet og sine kære, og at få en “Happy end” i det sidste kapitel af bogen.

Sang 13 er det sidste nummer der også var første singlen og den hedder “Ind i et nyt år” en fantastisk nytårssang der handler om at gå ind i det nye år med den bagage man har, nogle ting tager man med og andre ting lader man ligge i det gamle år. Godt tænkt at slutte albummet med dette positive nummer og derved slutter albummet godt af og samler hele albummet sammen så det giver mening.

6 stjerner ud af 6 🙂 jeg har været fan af Poul Krebs siden barndommen og er vokset op med hans musik, derfor betyder hans musik også meget. Jeg syntes han med “Maleren og delfinerne på bugten” har lavet et af hans bedste og stærkeste albums i mange år, og der er så mange sange på albummet som er super fede og sagtens vil kunne bruges fremover. Hver sang på albummet har deres egne lille ting der gør det til en god sang, og når albummet er slut føler man at man har været på en lang rejse igennem musikken.

Det var alt jeg havde at give ud i dag fra min musik verden, men hold øje for de næste dage kommer der mere.

God lørdag aften til alle 🙂 af musikprogrammer kommer der Rockshow iaften på tv2 Charlie hvor Poul Halberg og Friends og Rugsted & Kreutzfeldt medvirker.

music and love

Mikael <3

 

 

 

 

 

Hej igen musik elskere 🙂 først en tak fordi der er så mange af jer der læser med, det betyder meget og er da også med til at gøre at jeg fortsætter. 🙂

I går var der Toppen af poppen og dagens hovedperson var Søren Huss der startede i Saybia og siden gik solo, Jeg kender Saybias musik og lidt af Søren Huss solo, det er dog ikke noget jeg har lyttet meget til. Kender dog meget til Saybias musik, også fordi de kom frem da Boogie også startede i sin tid, så det var spændene at se hvad de andre havde valgt.

Karl William startede med Søren Huss nummeret “Du er” fra 2010 som jeg kan huske er lavet som musikvideo også hvor Sonja Richter medvirker. Men altså Karl William havde valgt at synge den på dansk og det syntes jeg klæder ham bedre end på engelsk, der er mere på spil når han synger dansk og igen ledte tankerne lidt hen på CV Jørgensen når han sang, og hele måden musikken var bygget op på var Smuk og  hvor bandet også spillede helt vildt og jeg syntes Karls version er bedre end Søren Huss.

Hen under aften blev det Auras tur og gåsehuden fra i sidste uge da hun sang Caroline Henderson har bestemt ikke lagt sig endnu. Aura havde valgt Saybia nummeret “I Surrender” fra 2004, nummeret har aldrig sagt mig meget og det blev desværre ikke bedre med Aura tværtimod og på tros af hun igen sluttet af a Capella så var det desværre ikke lige mig denne gang og jeg vil til hver en tid fortrække den med Saybia.

Næste kunstner var den gode Michael Falch der efter sidste uges “Johnny cash” style ville man tro at der nu var gået helt country i den. Men tværtimod Michael havde valgt det smukke Søren Huss nummer “Tak for dansen” fra 2010 som jeg ikke kendte i forvejen men som jeg har været inde og høre med Søren også og det er et meget smukt og stærkt nummer skrevet til hans afdøde kone. Michael havde valgt at lave en ægte “Falch” udgave af sangen som faldt lige i min smag og hvis jeg troet at hans version af “Faster” i sidste uge var min favorit fortolkning med ham pt. så troet jeg om, for hans version af “Tak for dansen” var helt fantastisk, fedt, smukt, og rørende og hvis man ikke vidste det var Søren huss der har skrevet sangen så kunne man ligeså godt tro at det var en Michael Falch sang i hans version, hvis man kender lidt til Michaels tekster vil jeg sige at Søren huss ord i sangen også sagtens kunne havde været noget Michael havde skrevet, Super godt gået og 100 % sin egen.

Dorthe Gerlach fortsatte og havde valgt Søren Huss sangen “Et hav af  udstrakte hænder” fra 2010 som jeg må erkende jeg heller ikke kender. Dorthe har generelt overrasket mig positivt i Toppen af poppen og jeg har genfundet det gamle musik med Hush igen, fandt dog også ud af at jeg syntes hun og Hush for den sags skyld er bedst når de laver Country, idet Hush musik også nogle gange bliver for poppet til mig. Dorthes stemme kan jeg også bedst lide på engelsk. Derfor faldt hendes version af “Et hav af udstrakte hænder” desværre ikke i min smag.

Caroline Henderson fortsatte og havde også valgt “Tak for dansen” (Er sket før at den samme sang er blevet brugt to gang). Caroline havde valgt at lave sangen mere til en samle og hun sang igen helt fantastisk, hendes måde at synge på er så dejlig afslappende og man nyder hvert et minut. Var sjovt at høre den først med Falch og derefter med Caroline for det var to vidt forskellige udgaver og man kunne ikke høre det var den samme sang, samtidig også sjovt så at høre den originale udgave med Søren i dag som var en helt 3. udgave. Musik er forunderligt og smukt.

Sidste kunstner var Burhan g der havde valgt Saybias største hit “The second you sleep” fra 2002. Jeg har som bekendt aldrig været den store Saybia lytter men det den storladne rock ballade som Saybia originalt lavet den som havde Burhan valgt at lave mere til en pop/RNB sang hvor man også ledte tankerne lidt hen på noget Usher. Dog vil jeg til hver en tid hvis jeg skulle vælge fortrække Saybias storladne rock ballade og Burhan faldt igen ikke lige ind i min smag.

Min ynglings i aftens program var helt klart den gode broder Michael Falch og jeg håber at han vil tage “Tak for dansen” til sig og bruge da jeg syntes den specielt er helt fantastisk med lige netop ham, en stor musiker vi har i Danmark og et af mine helt store musikalske helte.

Som altid er i meget velkommen til at bidrage hvad i syntes og om i er enige hvis i så programmet.

music and love

Mikael <3

Hej igen musik elskere 🙂 endnu et blogindlæg om rockshow på tv2 Charlie der denne gang var fra Silkeborg.

Anders Blichfeldt startede som altid med at synge “Rockshow” og fortælle hvem dagens gæster var, som altid var det, det super dygtige band der bakket ham op, dog var Anne Holse igen skiftede ud med en anden korsangerinde og så havde de Morten woods med som ekstra guitarrist.

Anders fortsatte og sang John Lennon nummeret “jealous guy” fra 1971 som Anders før har sunget sammen med Big fat snake, en fed udgave af nummeret med Anders fede stemme og Jens Runge på lækker guitar.

De første gæster var Hush hvor Dorthe Gerlach som vi pt. kan se i toppen af poppen er sangerinde i. De lagde ud med det smukke nummer “A lifetime” fra deres debutalbum der udkom i 2004 og som jeg var vild med og “A lifetime” blev sunget på smukkeste vis af Dorthe og igen spillede Jens runge en super fed guitarsolo. Efter et lille interview fortsatte de med et nummer jeg ikke kendte “Do what you love to do” fra 2011, som sagt var jeg vild med deres første album men da de lavet deres 2. album i 2007 blev det for poppet til mig, derfor har jeg ikke rigtig fuldt med i deres karriere siden og jeg vidste ikke de havde lavet flere cder, men dette nummer “Do what you love to do” er fra 2011 og ud fra dette nummer virker det til at de er gået tilbage til country stilen som jeg faldt for i sin tid, dejligt nummer med Dorthes gode stemme som af og til i dette nummer kunne minde om en ung Dolly Parton.

Anders fortsatte med hittet “Midnight Hour” fra 1965 som han også har sunget sammen med Big fat snake og han gjorde det igen super godt og bandet spillede derud af. Herefter præsenteret Anders, Peter A.G Nielsen fra Gnags der energisk lagde ud med “Den dejligste morgen” fra 1987 og publikum var fra start rigtig godt med, derefter gik han direkte videre med den evige aktuelle “Danmark” fra 1986 og der viste Peter i den grad at selvom man for længst er over de 60 så kan man sagtens være i stand til at fyrre den af og han var da den i programmet der bevæget sig mest og var over det hele på scenen, stærkt gået og fantastisk underholdene. Morten Woods spillede super fed guitarsolo i “Danmark” som endte ud i fællessang, derefter blev der klippet til et andet sted hvor Peter fortalte om nummeret “Mr. swing king” og derefter klippet de til scenen igen hvor Peter netop gav os “Mr. swing king” fra 1989 for fuld udblæsning og hvor bandet var i super godt sammenspil med den energiske “Mr. swing king” Peter A.G der endte ude ved kanten af scenen ved publikum og kom ned på sine knæ, hvorefter Jens runge igen viste sit guitar talent. Peter bukket og takket publikum og forlod scenen imens bandet spillede videre for fuld udblæsning.

Anders kom på scenen igen og han havde i den grad valgt at fortsætte festen ved at synge et Bryan Adams medley der startede med “When you gone” fra 1998 hvor den ene af korsangerinder Line kroholm sang den med Anders, derefter fik vi min ynglings “Everything i do i do it for you” fra en af mine ynglings film Robin hood fra 1991 og til sidst fik vi hittet “Summer of 69” fra 1984 hvor festen for alvor nået sit højeste og Anders fik i den grad publikum med og man følte nærmest man var med til festen og man var tilbage til sit teenage værelset og havde sine rockdrømme, det hele sluttet med guitarsolo fra både Jens Runge og Morten Woods, super fed afslutning.

Derefter sluttede Anders af med “Rockshow” igen, super fed udsendelse hvor musikken i den grad er i fokus og med musikere der kan synge og underholde.

I aften kommer der Toppen af poppen, hvis det er noget for dig så kig med og hold øje med bloggen i morgen når jeg blogger om det.

Indtil da på gensyn.

Mikael <3

 

Hej igen musik elskere. 🙂 her lidt fra gårdagens afsnit af Toppen af poppen hvor den stod i Caroline Hendersons sange der skulle fortolkes.

Caroline Startede som bekendt i gruppen Ray Dee ohh der jo lavet store hits i slut 80erne og start 90erne, Caroline har altid været en sangerinde jeg har syntes sang vildt godt og jeg er kun blevet mere vild med hende i Toppen af poppen, og så har hun jo som solo artist lavet rigtig meget godt musik og meget forskelligt, så jeg var spændt på hvad de andre havde valgt.

Søren Huss startede og havde valgt Ray dee ohh hittet “Efterår” fra 1990, skrevet af Michael Bruun, Poul Halberg og Steffen Brandt. Søren havde valgt at gøre brug af strygere igen og hans version af sangen blev meget efterårs agtigt så den passet perfekt til teksten, man tænkte lidt at det kunne havde været en del af “de 4 årstider”, igen rigtig smukt fremført af Søren Huss som jeg igen blev meget positiv overrasket over og hans måde at bruge andre ord og synge den anderledes gav også noget ekstra.

Derefter blev det aften og Burhan g fortsatte, han havde valgt endnu et Ray dee ohh hit nemlig “Jeg vil lade lyset brænde” fra 1990, skrevet af Elisabeth, Poul Halberg og Michael Bruun og endelig sunget af Maria Bramsen i Ray dee ohh med Caroline på kor. Jeg elsker “Jeg vil lade lyset brænde” og syntes det er et så fedt nummer og en klassiker, desværre faldt Burhans version igen ikke i god smag ved mig og det der før var en fed 90er pop/rock sang med 80er lyd og lækker guitar blev til en for poppet boyband sang.

Dorthe Gerlach fortsatte med endnu en Ray dee ohh sang nemlig den smukke “Alt i alt” fra 1990, skrevet af Steffen Brandt, Michael Bruun, Poul Halberg og Lis Sørensen. Dorthe havde valgt at sætte fokus på den smukke tekst og var derfor kun Poul Reimann på klaver der spillede imens, det var en meget smuk fortolkning og man lagde endnu mere mærke til den fantastiske tekst og så sang Dorthe godt og var utrolig nærværende, skal jeg fremhæve noget ved hendes optræden er det netop at hun var utrolig nærværende. 

Karl William fortsatte og havde valgt et af Carolines største solo hits “Made in Europe” fra 1995, skrevet af Kasper Winding, og Remee skrev iovrit rap stykket i sangen i sin tid. Det er et meget specielt nummer som endelig ikke er nogen bestemt genre og jeg har altid syntes det var et fedt nummer, måske derfor var det svært at høre den blive fortolket af Karl William ? ihvertfald faldt den desværre ikke lige i min smag med ham.

Næste var den gode broder Michael Falch der havde valgt solo nummeret “Faster” fra 1998, skrevet af Caroline selv sammen med Peter Biker, Kit Hain og Jonas Krag. “Faster” er et nummer jeg kan huske jeg har hørt før måske i radioen, tror dog aldrig jeg har tænkt over at det var Caroline Henderson der sang men kender nummeret og syntes det er et godt specielt pop nummer. Michael havde valgt at tage det pæne tøj på og fundet mundharpen frem og lave en stille Falch/country udgave hvor man da også ledte tankerne hen på både Neil young og Johnny Cash og hvor han igen havde valgt at gøre brug af lidt “Spoken word”. Det var helt fantastisk og meget langt fra originalen, og min ynglings fortolkning Michael har leveret pt. i programmet og havde den været på dansk kunne det sagtens havde været et nummer man skulle tro Michael havde skrevet, det var professionelt fremført og genialt og så kom der nye sider op også i forhold til country delen, fantastisk leveret af en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere.

Sidste på scenen var Aura der havde valgt “Vil du være min i nat” fra 1995, skrevet af Kåre Bjerkø og som jeg ellers forbinder lidt som en julesang. Originalen med Caroline har jeg altid syntes er så smuk og tanken om at en anden skulle fortolke den kunne jeg næsten ikke forstille mig, så jeg var meget spændt på hvordan Aura ville fremføre den. Jeg ved knap nok hvad jeg skal skrive nu og igår skete der også det at jeg simpelthen fik tørre i øjnene og gåsehud så hårene de rejste sig og blev total mundlam for det var fantastisk, Aura havde valgt at nedtone “Aura sounden” og fundet ind til en helt anden stemme og beholdt den smukke originalen melodi. Hun sang den helt fantastisk og man kunne se på de andre hvordan den bare ramte alle omkring bordet, og den har så også ramt mig igen her for et par min. siden da jeg ville høre den igen, selv trommeslager og kapelmester Claes Antonsen kunne man se blev rørt til sidst da Aura gav en lang smuk høj tone som ville havde gjort Whitney Houston stolt er jeg sikker på. Da jeg her for lidt siden skulle høre den igen lagde jeg også mærke til en ting at Aura havde valgt at synge “og synge dig en lille sang” hvor i Caroline Hendersons version synger hun “og synge dig en julesang”og så giver det jo pludselig mening, for som sådan er der ikke andet med jul i teksten jeg har bare altid forbundet den med jul. 

Aftens afsnit med Caroline Hendersons sange syntes jeg var med de bedste fortolkninger indtil nu og med mange gode og rørende oplevelser, samt overraskelser og super godt fordelt at der både var Ray dee ohh sange og Caroline Henderson sange, og at de faktisk kom i rækkefølge hvornår de er udgivet. Selvom Aura nok var den der rørte mig mest i dette program og hun gjorde det super fantastisk og smukt så er min favorit i dette program dog min store musiker helt Michael Falchs fantastiske version af Caroline, men derefter kommer Aura. I det hele taget rigtig gode og stærke fortolkninger i aftens afsnit og hver og en har næsten overbevist mig om deres dygtighed og at selvom jeg ikke lytter til alles musik til dagligt så overrasker de fleste af dem positivt.

“Life is a song- Sing it”

Mikael <3

 

Hej igen musik elskere. 🙂

Igen som lovet et blogindlæg om Toppen af poppen fra i søndags hvor det var sangerinden Auras sange der stod for skud.

Jeg kender Auras musik og de fleste af hendes sange, uden at det er noget jeg rigtig har lyttet til, men så som altid frem til at høre de andre fortolke.

Første sanger var Karl William der havde valgt “In love with the world”, Karl havde jeg spændte forventninger til efter hans fede udgave af “Ud af mørket” sidst, dog faldt hans fortolkning af Aura ikke lige i min smag og det kunne ligeså godt havde været hvem som helst man hørte synge og der var ikke meget nyt tilføjet til nummeret.

Dorthe Gerlach fortsatte med “Love somebody” og igen måtte jeg overgive mig til Dorthe og hendes fede country stil, og så syntes jeg det pt. var hendes bedste optræden og at hun klart synger bedst på engelsk. Til tider mindet hendes udgave af noget der ligeså godt kunne havde været på Hush første album og jeg fik gode musikalske minder tilbage til deres første album jeg var vild med.

Så blev det aften og Caroline Henderson fortsatte med “Glass Bone Crash” i en lækker afslappede jazz udgave, hvor igen Caroline imponeret med sin fantastiske stemme som i den grad også er perfekt til jazz, jeg blev meget rørt igen og hun er klart en af de allerbedste der har været med i toppen af poppen pt.

Burhan g fortsatte med den eneste sang jeg ikke kendte med Aura i programmet “Into the wild”. Igen var Burhan ikke lige mig, jeg syntes stadig hans stemme er for svag og så er det at prøve at lyde som Michael Jackson tit en dårlig ide.

Søren Huss havde valgt en af de mest kendte med Aura “Something from nothing” jeg har før nævnt jeg ikke var så meget til Sørens stemme, men i denne udgave gjorde han det helt fantastisk og hans stemme fik noget lys og glæde over sig. Søren havde valgt at lave en popsang helt om og gøre den mere stryger/klaver/klassisk ballade agtigt og det var super godt fundet på og leveret, og helt anderledes fra originalen og helt sin egen, jeg blev meget rørt af Sørens smukke udgave af “Something from nothing”.

Sidste kunstner var en sanger jeg havde ventet med glæde på nemlig den gode Michael Falch. Broder Falch havde valgt det kendte nummer “Song for sophie”, Michael havde valgt at fremføre den med den originale engelsk tekst og udover det havde han så lavet den mere svævende “Michael Falch” singer song write agtigt og det klædte i den grad nummeret og Michael har en fantastisk udtale når han synger både dansk og engelsk, man høre hvert et ord han synger. For sådan en som mig hvor Michael falchs musik har fyldt så meget i mit liv der blev jeg rørt over denne fantastiske fortolkning af et nummer jeg altid har syntes var for poppet og lød som alt andet.

Igen mange gode fortolkninger og nogle positive overraskelser, jeg må dog fremhæve broder Falch som min favorit i dette program. 🙂

På søndag er det så Caroline Hendersons sange der skal tages ind under huden, hvilket jeg også glæder mig til og hvor der er rigeligt at tag af. 🙂

Music and love

Mikael