Anmeldelse af Sanne Salomonsen cd: Baby Blue

Hej igen musik elskere. 🙂

For noget tid siden udgav hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen sit nye album “Baby Blue” den har jeg valgt at skrive om i dette indlæg, et album der ikke har fået så gode anmeldelser i medierne og det synes jeg er en skam, derfor laver jeg dette indlæg.

Første nummer på cden er titelnummeret “Baby Blue” der starter ud med mundharpe og guitar lyd og Sanne synger lækkert om hende “Baby Blue” som vil være hele verdens ynglings babe, et super fedt nummer med en råhed og lyd af rocken roll, Sanne tager rocken til nye højder og er længe siden hun har lydt så rocket på et nummer.

Sang 2 hedder “Hvor er jeg så” der starter ud med keyboard og en akustisk guitar og er et mere tilbagelænet nummer, nummerets store styrke er teksten som passer super til Sannes univers, det med at være nede og prøve at komme op og tanken om at hvis en person der betyder meget for en bukker under hvad det så ville gøre ved en selv. “Hvis du er helt i knæ hvor er jeg så”.

Sang 3 hedder Et andet liv” et optempo nummer godt med kor, en blanding af den råhed vi kender Sanne fra, samt en lidt mere poppet melodi uden at det overhovedet bliver for poppet, og med en lækker guitarsolo så når den toppen og det er et rigtig godt nummer, der også fungere godt live.

Sang 4 hedder “Livets træ” og her går vi for alvor ned i tempo, igen dominere mundharpen meget på nummeret og så klær sangen Sanne. Med alderen bliver hendes stemme endnu bedre til de smukke ballader, hvor man kan mærke en kvinde der har oplevet lidt af hvert og har fundet sin ro, det er livsbekræftende og virkelig inspireret og Sanne er sådan en man nemt kan og vil se op til.

Sang 5 hedder “Janis og Jagger” et ægte rocknummer der handler om at tunere og leve det liv der kaldes Rocken roll. Det er dog også et nummer der er endnu bedre live og hvor rocken i den grad får liv, men nummeret fungere med et fedt lydbillede af guitar, mundharpe og trommer især der dominere nummeret.

Sang 6 hedder “Exceptionel” igen en typisk Sanne tekst om kvinden der skal tro på sig selv og at hun er Exceptionel, en ener og sensuel. Et fint pop/rock nummer hvor det dog er teksten der er nummerets styrke.

Sang 7 hedder “Solskin efter regn” albummets første single og også det mest poppet på albummet, et nummer der uanset hvor mange gange jeg høre det ikke er et nummer jeg er speciel glad for. Nummeret er dog en smule bedre live, men det bliver for poppet i forhold til den råhed og power Sanne ellers er kendt for.

Sang 8 hedder “Dem vi var” de fleste af sangene på albummet er skrevet af Sannes mange årige keyboardspiller Annika Askman i samarbejde med andre. “Dem vi var” er dog skrevet af en anden stor sanger og sangskriver nemlig Michael Falch, “Dem vi var” er en smuk ballade igen hvor man kan mærke Sannes erfaring og man mærker og høre hvert et ord hun synger.

Sang 9 hedder “Jojo” et nummer der igen handler om en kvinde lidt i stil med det gamle sneakers nummer “Sui Sui”. Jojo er dog lidt mere ned i tempo dog stadig med en råhed og man tænker det godt kunne være et nummer der kunne fungere live.

Sang 10 hedder “En nat i København” og er en kærlighedserindring, et meget tilbagelænet nummer som ikke er albummets stærkeste nummer men dog stadig et ganske fint nummer og Sannes lækre stemme gør det hele.

Sang 11 hedder “Håb” og tempoet kommer lidt op igen med en meget positiv tekst. Et godt nummer der dog nok ikke skriver sig ind i historien som blandt de bedste Sanne sange. Lydbilledet med guitar og mundharpe løfter dog nummeret op.

Sang 12 og det sidste nummer hedder “Farvel til Blues” en fed power ballade og Sanne synger skønt på nummeret, og med guitarsolo og kor til sidst kan det kun blive en fed afslutning på albummet.

5 stjerner ud af 6. 🙂 Sanne har lavet et rigtig stærkt album med en blanding af smukke ballader og stærke rocknumre og i forhold til sangerinder som Anne Linnet og Lis Sørensen der på deres seneste udgivelser har prøvet at ramme en ungdommelig pop lyd, så er det anderledes med Sanne og det virker som om hun virkelig har fundet ro og glæde ved livet på en helt ny måde, samt at hun er tro mod sin alder. Albummet kan både fås som cd, LP og kan streamers, især titelnummeret “Baby Blue” kan varmt anbefales.  Billedresultat for sanne salomonsen baby blue

Da jeg tidligere i år hørte Sanne live på Godset i Kolding kom hun til sidst ned og tog min hånd og sagde “Pas godt på dig selv” det vil jeg i sandhed gøre og håbe alle andre også vil gøre. 🙂

Det var alt for denne gang 🙂 god weekend til alle. 🙂

Mikael <3

 

Anmeldelse af Lars Lilholt Band Meilgaard 2017 og Lilholt Band historie

Hej Musik elskere. 🙂 I går var jeg til Lars Lilholt Band koncert på Meilgaard, det var 25. gang de spillede på Meilgaard og det var min 16. gang, og så var det første gang på de 25 gange at det regnet, der har altid været den regel at man har kunne regne med vejret til Lilholt på Meilgaard og i det hele taget er Lilholt Band tit et band der kan trylle solen frem. Det kunne de desværre ikke i går, og da jeg også skal høre dem i friheden til August så valgte vi at gå efter 1. sæt. Så i dette blogindlæg får i en lille anmeldelse af 1. sæt og så får i lidt Lilholt info + bandets historie som ekstra og så lover jeg til gengæld en længere anmeldelse af koncerten i Friheden 🙂 Først lidt historie. 🙂

Lars Lilholt startede sin karriere i folkemusik bandet Kræn Bysted der udgav deres første cd i 1977 og nået at lave 3 cder, grunden til de gik i opløsning var at de alle ville bestemme og ikke havde en frontmand, derfor valgte Lars at hans næste band skulle hedde hans navn for så gik bandet ikke i oplæsning før han går i opløsning.

Det blev starten på Lilholt band der udgav deres første album i 1982 “Og fanden dukkede op og sagde ja” hvor sangene “Held og Lykke” og “Fandens fiol” blev store hits og stadig spilles live. Dengang bestod bandet ud over Lars Lilholt af Gert Vincent der er den eneste udover Lilholt der har været med hele vejen, Kristian Lilholt der var med fra 82-2005, Tine Lilholt 82-2006 og Tommy Kejser 1982-1990 der dog stadig følger bandet da han er blevet deres maneger.

Lilholts helt store folkelige gennembrud kom med det 3. album “Portland” der indeholdt det store hit “Kald det Kærlighed” og hvor andre sange som “Kun en jord” stadig bliver spillet live. Gert Vincent startede i bandet som trommeslager men blev i 88 bandets guitarist og makkeret sig som et af landets helt store på guitar, på trommer i 88 fik bandet i stedet Klaus Thrane der i den grad var med til at forme Lilholt og specielt live, han var med fra 88-2014. i 1991 kom Tom Bilde med på bas i stedet for Tommy og Tom har været med siden og har så også været med alle gangene på Meilgaard 1993-2017.

i 2006 skete der også en kæmpe udvikling da de to musikere Eskild Dohn og H.C Røder kom med og bandet fik fornyet energi. HC var med fra 2006-2011 og Eskild fra 2006-2012. I årenes løb har Lilholt band også gjort brug af forskellige gæster når de har optrådt live som i 2004 da de havde en Pigegarde med inde til et af Klaus utalige trommeshows, Pigegarden fik de også besøg af i 2010 hvor Tine Lilholt også var med som gæst hvilket hun gentog til bandets jubilæums tour i 2013 hvor også de to sangerinder Pia Trøjgaard og Laura Flendsted-Jensen samt trommeslageren Simona Abdallah var med. Laura var også med på touren i 2014, mens Pia gentog både i 2014 og 2015, fra 2014-2016 havde de også den dygtige Marika Thinggard Andersen med på forskellige blæseinstrumenter.

Bandet i dag er Lars Lilholt 1982-2017, Gert Vincent på guitar 1982-2017, Tom Bilde på bas 1991-2017, Eddie Jarl på trommer 2014-2017, Kristian Foeg på keyboard 2011-2017 og så har de på live scenen siden 2016 haft korsangerinderne Anne Rørbæk Olesen og Lærke Lilholt med og i år har de fået den nye mand med på fløjter og andre blæseinstrumenter Mads.

Koncerten i går var min 16. koncert på Meilgaard og min 25. koncert med Lilholt i alt og kun nummer 2. gang jeg har oplevet det har regnet til en Lilholt koncert. Men Lilholt band er et fantastisk live orkester og er et af de fede bands der også er fuldstændig ligeglad med om det regner, så giver de bare publikum en endnu større live oplevelse. 1. sæt var med numre fra det meste af karrieren: fra 82 “Held og Lykke”, fra 84 “Jens Langkniv”, fra 86 “Kun en jord”, fra 89 “Giv det Blå tilbage” og “Høstfesten”, fra 91 “Liv efter Liv” og “Ofelia”, fra 2013 “I skyggen af de første drømmespor” og fra 2015 “Umagen værd”, I en gade gik jeg engang”, “Så ånder vi ind” og Shaka loveles “Tomgang” som Lilholt fortolket i toppen af poppen. Vi fik også det nye nummer “Da Danmark var en slavenation” der desværre ligger til et af de mindre gode Lilholt sange og en meget ens formet sang. Koncerten startede med “Liv efter Liv” hvilket de også gjorde til den første koncert jeg var til i 2002, “I skyggen af de første drømmespor” er indspillet med Christian Hjelm men i aftes fik vi Tom Bilde i duet med Lars i stedet, Tom er ikke den bedste sanger men en fantastisk bassist og mestre iovrit andre instrumenter til fulde, og hans glæde ved at spille live smitter altid af. “I en gade gik jeg engang” er indspillet sammen med Oh Land og i aftes fik vi Anne i duet med Lars, sangen høre ikke til blandt mine favoritter men med Anne på sang giver den alligevel lidt mere ekstra, og så en super fed guitarsolo af Gert Vincent. Det sidste nummer i 1. sæt var det evig gode nummer “Jens Langkniv” der var et rigtig godt nummer at slutte på når vi nu valgte kun at blive til 1. sæt. 🙂

4 stjerner ud af 6. 🙂 Lilholt Band er og bliver et fantastisk live orkester og et orkester med respekt for sit publikum og Lars er ikke en mand der har fået stjernenykker, han er sig selv 100 % og har nu i mange år blandet Rock med folkemusik henover noget country og spoken words er det også blevet til. Jeg ser utrolig meget frem til koncerten i friheden og hvis de kan holde den energi de havde i 1. sæt hele aften til friheden så bliver det en magisk aften med for håbelig tørvejr. 🙂

her lidt billeder fra koncerten. 🙂 dsc02090dsc02066dsc02081dsc02080dsc02083dsc02088

God sommer til alle 🙂 og bare rolig det gode vejr skal nok komme igen 🙂 vi tror på det 🙂

Mikael <3

Anmeldelse af Freddy and the phantoms: Decline Of The West cd

Hej igen musik elskere. 🙂

Tid til at blogge igen 🙂 denne gang om et band der i den grad fortjener mere opmærksomhed. 🙂

Jeg købte for noget tid siden den nye cd med bandet Freddy and the phantoms: “Decline of the west”.

Det er et band der har eksisteret siden 2010 og som jeg første gang hørte live i 2014 da de var opvarmning for Frank Hvam (ja den Frank Hvam) da det er Frank Hvams ynglings band havde han valgt dem til at varme op for sig, de har siden 2010 lavet 3 cder og en ep i henholdsvis 2010, 2012, 2014 og nu altså deres nyeste 2017. Bandet består af: Sanger, sangskriver og guitarrist Frederik Schnoor, Guitarrist Morten Rahm, Bassist Mads Wilken, Keyboardspiller Anders Haahr og trommeslager og producer Rune Hansen.

Første sang på albummet er titelnummeret “Decline Of The West” et “feel good” tempo blues/rock nummer, hvor man allerede mærker hvor godt samspil der er i bandet og man ligger mærke til alle instrumenter i sangen og Frederiks stemme er super fed og man høre hvert eneste ord han synger.

Sang 2 hedder “Kentucky Killer” og er mere op i gear og man føler man er med på en køretur hvor bandet sidder bag i bilen og spiller på livet løs, der er god rytme i det og hen mod slutningen bliver der braget igennem og man kan som lytter næsten ikke sidde stille med hovedet.

Sang 3 hedder “City of Crime” og er meget ned i tempo med Anders Keyboard meget i centrum og en blues guitar feeling ind over, et super fedt og afslappede nummer og Frederik synger super fedt med hans rå, hæse og lidt skrøbelige stemme. Et af favoritterne på albummet, og så er det dejligt med et nummer der vare mere end 3:00 vi er faktisk helt op på 4:44 og det er skønt i en tid hvor det desværre ikke er så populært med lange numre mere.

Sang 4 hedder “Call Me The Creature” og tempoet kommer igen op og de fortsætter den rocket still blandet med noget blues, bandet spiller igennem og Frederik skråler derud af.

Sang 5 hedder “Behind The Curtain” der starter ud med klaps og mundharpe og man forestiller sig slet ikke at det er musikere fra Danmark man sidder og lytter til, kunne ligeså godt havde været nogle musikere fra Bronx.

Sang 6 hedder “The Last Café” og starter stille ud og man kan sagtens forestille sig at sidde helt alene og forladt tilbage på den sidste cafe, nummeret er 5:58 langt og er delt op i to afdelinger. Først den stille afdeling på 2:40 hvorefter nummeret udvikler sig og får tempo på og mere guitar på og resten af nummeret rocker derud af.

Sang 7 hedder “Transition Blues” og er et ægte Blues/rock nummer med god tempo, ikke så meget tekst dog men til gengæld masser af guitar og igen et sammenspillende band hvor man høre alt fra Runes fede trommer til Anders Keyboard og bassen spillede af Mads der ligger en god bund, samt Frederik og Mortens guitar. Der er tale om 5 rigtig dygtige musikere der i den grad fungere som band.

Sang 8 hedder “NYC 1965” hvor den super seje og dygtige Guitarist Billy Cross medvirker på med sit guitarspil, Freddy and The phantoms har tidligere haft en anden populær guitarist med på deres cd nemlig Knud Møller. To store guitarister vi har her i Danmark og Billys guitarspil kan man ikke undgå at lægge mærke til på et rigtig Blues/rock nummer med god tempo og tråd.

Sang 9 hedder “Brownstone Badlands” der starter med super fed guitar og så pludselig glemmer man igen for en stund at vi er i Danmark, igen er der godt samspil og Frederik synger skønt på nummeret. Man kan se billedet for sig at gå langs gaden i for eksempel NYC.

Sang 10 hedder “The wild ones”  der også var med på deres første udgivelse i 2010 i en hurtigere og mere country/rock udgave. I den nye version er tempoet sat ned og det passer meget bedre til sangen og Frederiks skrøbelighed i stemmen kommer i den grad til sit ret og bandet spiller super godt. Nummeret vare 8:01 og efter 5:15 ca. begynder der da også at ske nogle ændringer i nummeret og der bliver helt stille og man kan nærmest kun høre trommerne banke løs og keyboardet spille, hvorefter at tempoet for alvor bliver sat op og man glemmer for en kort stund at man bare sidder hjemme i sin stue og høre en cd, nej lige nu er man til rock koncert. Efter 2 min hård rock og vildskab sluttes nummeret af stille og med Frederiks fede stemme, og man føler at “Rocken roll is home tonight”.

11 og sidste nummer hedder “Mr. Pig” og er mit personlige favorit nummer på albummet, et nummer der når man lytter til det, glemmer helt at det er en studie indspilning for det kunne ligeså godt havde været live. Man mærker guitaren gløde, og musikken er i live og man mærker nærmest sveden drive fra en som om man står til en koncert, og høre et rigtig godt rock band. Det er en fed afslutning på et mega fedt album.

6 stjerner ud af 6 🙂 hvis man er til god rock musik der er levende og hvor blues er en del af lydsporet også, og med en forsanger og et band der har noget på hjertet både med teksterne og musikken så skal man holde øje med Freddy and the phantoms. 🙂 Billedresultat for freddy and the phantoms decline of the west

Deres første EP var meget rock/country inspireret, deres første album fortsatte den rocket stil, stadig med en snert af country og lidt blues, deres 3 udspil var rigtig meget rocket, på deres nye ligger den et sted mellem Rock og blues og det klær dem og man bliver lukket ind i en helt anden verden hvor man overgiver sig total til rock musikken og det er fedt at opleve i 2017.

Det var alt for denne gang 🙂 hvis man skulle være interesseret i at lytte til ny musik har Jennifer Lopez lige udgivet en ny spansk single der sagtens kunne blive årets store sommerhit, jeg synes nummeret holder og det hedder “Ni Tu Ni Yo”  der betyder “Hverken du eller jeg” nummeret kan findes på bl.a youtube og ellers de forskellige streaming tjenester der nu findes.

God sommer derude. 🙂

Mikael <3

Billedresultat for freddy and the phantoms decline of the west

 

Anmeldelse af Nickelback: Feed the machine cd

Hej musik elskere. 🙂

tak for den store interesse der har været omkring min blog, jeg er fortsat glad for at så mange af jer vælger at læse med.

For noget tid siden købte jeg Nickelbacks nye cd “Feed the machine” som fysisk cd, da jeg er barn af 90erne da cderne havde deres store succes er det stadig relevant for mig og betyder mest for mig at ha en cd fysisk i hånden, jeg synes det er synd at cden efterhånden er gemt så langt væk og at alverdens cd butikker lukker.

Men Nickelback har udgivet nyt album 🙂 de er et Canadisk band der har eksisteret siden 1995 og fik deres store gennembryd med albummet “Silver side Up” i 2001 med hittet “How you remind me”. Siden dengang har de lavet 9 studie albums og har bevæget sig i både Rock og den mere poppet genre, samt med smukke ballader.

Albummet ligger ud med titelnummeret “Feed the machine” der er et rigtig Nickelback rocknummer når de er bedst med fed guitar og trommerne der hamre godt løs og med forsanger Chad Kroeger super fede stemme, et nummer der kunne havde været på et hvilket som helst Nickelback album. Nummeret er skrevet af Chad i samarbejde med guitarrist Ryan Peake der spiller en fed guitarsolo også, samt Chads bror på bas Mike Kroeger.

Sang 2 hedder “Coin for the Ferryman” der er skrevet af Chad og stilen fortsætter i den rocket del og man fornemmer det måske er deres mest rocket album siden 2001.

Sang 3 hedder “Song on fire” den er skrevet af Chad og Ryan i samarbejde med 3 andre sangskrivere, og er den første ballade på albummet, desværre er det noget af en popsang der desværre dukker op af og til ved Nickelback og omkvædet bliver simpelthen for sukkersødt pop til mig, der mangler noget mere råhed.

Sang 4 hedder “Must be Nice” og er skrevet af Chad og er igen et typisk Nickelback rocknummer med fed lyd, et nummer der sagtens kunne ha været på nogle af deres andre cder. Chad skråler sin stemme ud og Ryan spiller super fed guitar på nummeret, og man sidder som lytter og rocker med i stolen.

Sang 5 hedder “After the Rain” og er skrevet af Chad i samarbejde med en sangskriver. Igen en ballade, og hvor Nickelback tidligere har skrevet nogle meget smukke rock ballader kniber det på dette album, og igen ender det ud i et sukkersødt omkvæd og efter hurtig gennemlytning opgiver man nummeret.

Sang 6 hedder “For the river” og er skrevet af Chad og vi er igen tilbage på sporet med en rocksang, hvor bandet igen er i godt sammenspil lydmæssigt og Chad super fede stemme skråler igennem.

Sang 7 hedder “Home” og igen har Chad stået for at skrive sangen, her bliver vi præsenteret for et super fedt rocknummer med både en el guitar og en akustisk guitar i centrum, en sang der blander det stille med det mere rå. En rigtig Nickelback power rock ballade når de er bedst, og p.t min ynglings på albummet.

Sang 8 hedder “The Betrayal (Act 3)” og er skrevet af Chad, Ryan og gruppens trommeslager Daniel Adair, sangen starter med et langt stykke akustisk guitarspil som man ikke har hørt før ved Nickelback, hvorefter der bliver braget løs på trommer, el guitar og bas og et kæmpe rocknummer er i gang. Der bliver spillet og sunget igennem som aldrig før og en ny favorit på albummet har sniget sig ind hos mig, det er storladne og råt og man mærker virkelig Rocken roll forever.

Sang 9 hedder “Silent Majority” og er skrevet af Chad og Ryan og hvis man troet at det var slut med den gode rocken roll bliver man klogere og et ægte rock nummer med fedt omkvæd er kommet for at blive fra Nickelbacks side, et rigtig Nickelback rock nummer der også sagtens kunne havde været på deres andre cder. Mit top favorit nummer på albummet selvom der er andre der blander sig også i toppen.

Sang 10 hedder “Every time we are together” og er skrevet af Chad i samarbejde med en sangskriver, nummeret minder meget om “When we stand together” som de lavet i 2011 og som ikke var et nummer jeg holder af, det samme kan siges om “Every time we are together” igen med et popomkvæd og man bliver klog på at Nickelback er bedst når de selv skriver deres sange uden hjælp ude fra.

Sang 11 der er sidste sang hedder “The Betrayal (Act 1) der som titlen henviser til er melodien fra sang 8, kun stykket med den akustiske guitar lavet på 2 min og 42 sek. skrevet af Ryan og Daniel og fuldført smukt men kort, og når sangen er færdig er albummet færdig og man føler sådan at man mangler noget og at det kunne havde været spændene med en “Act 2” ?.

Men alt i alt et super fedt rock album fra Nickelback og et af deres bedste i mange år, de er vendt mere tilbage til den klassiske rock og der er blevet længere imellem de mere poppet sange.

4 stjerner ud af 6 🙂 man kan købe albummet fysisk hvis man er til det, hvis man er til LP kan man sikkert også få den der og ellers kan den jo lyttes til og hentes på alverdens streaming tjenester. FeedtheMachineNickelbackAlbum.jpg

Det var alt for denne gang. 🙂 ude i musik land er der kommet nyt fra Juncker i samarbejde med Julie Maria, et nummer som er lavet til det danske EM fodbold landshold og hedder “Intet hold er så rødt og hvidt som mit” en fin lille sag med Junckers fantastiske ord og god lyd, Kan høres på youtube bl.a. Så har vores egen Jesper Binzer fra rockbandet D-A-D udgivet sin første solo singel “The future is now” som er skrevet til noget boksning VM. Et super fedt rocknummer med meget D-A-D lyd og hvor superguitarristen Søren Andersen har produceret og spiller guitar på nummeret, kan også findes på bl.a youtube.

Tak for denne gang 🙂

Mikael <3

nickelback-feed-the-machine-cd-2017

 

Anmeldelse af Kim Larsen koncert d. 1/7/2017 Århus

Hej igen musik elskere. 🙂

Jeg var i fredags til koncert i Århus, på Riisvangen stadion og høre Danmarks national skjald nummer 1 Kim Larsen, med hans faste band Kjukken. En aften der gik under overskriften “En sommeraften med Kim Larsen og Kjukken” og det levede fuldt op til titel med lækkert vejr og fantastisk musik.

Kim startede med at komme på scenen selv og lagde ud med nummeret “Haveje” fra 1983, herefter kom Kjukken ind og Larsen præsenteret bandet der består af Karsten Skovgaard på Guitar, Jesper Haugaard på bas, Jens Langhorn på trommer og Jørn ørn på guitar.

Herefter fulgte Gasolin nummeret “Strengelegen” fra  1977 hvilket gjorde at publikum var rigtig godt med fra start og med nummeret “Dagen før” fra 1979 lige efter var der lagt op til en aften med masser af fællessang.

Selv nummeret “Uma na na” fra 2003 er folk med på, selvom det ikke er et helt gammelt nummer. Dog fortsatte fællessangen ikke uafbrudt og da Larsen begyndte på den meget smukke ballade “Kom igen” fra 2010 begyndte snakken desværre, heller ikke det nye nummer “Vinternat” fra det nye album “Øst for vesterled” falder i publikums smag, jeg synes dog det er et mega fedt nummer og jeg skrålede med. 🙂

Vi får generelt meget blandet og især meget gammelt som bl.a “Fru sauterne” fra 1986 og “De smukke unge mennesker” fra 1988, og vi får det nye nummer “Moder jord”.

Og så får vi det meget gamle Gasolin nummer “Se din by fra Tårnets top” fra 1972 som bliver leveret på smukkeste vis med Kim Larsens “Spoken word”. Inden Pausen får vi “Det bedste til mig og mine venner” fra 1977, hvor stemningen når sit højeste pt. og pludselig føles en pause lang når man er i godt musikalsk selskab.

Festen fortsætter efter pausen med endnu et Gasolin nummer “Længes hjem” fra 1977 og så får vi det nye smukke nummer “All the things We said”. Sirenesangen tager fællessangen til endnu nye højder og festen er for alvor på sit højeste.

Vi får det nye nummer “Fri som en fugl” et nummer jeg håber får lov at være med live igen, festen fortsætter i “Køb Bananer” fra 1979 og gasolin nummeret “Perron Gare du Nord” fra 1974 og så får vi endnu et nyt nummer “Nostalgi” som den gode Larsen fortæller er til de smukke gamle mennesker.

Men så er det også slut med de nye numre og numrene “Jutlandia” fra 1986, “This is my life” fra 1976 og “Susan Himmelblå” fra 1983 kommer lige efter hinanden hvorefter Kim indleder den næste sang med orderne: “De kan fylde verden med bomber og forbud, had og mistro, men Rabalderstræde overgiver sig aldrig”.

Og så får vi selvfølgelig “Rabalderstræde” fra 1975 for fuld skrald, guitarlir og fællessang, og fællessangen fortsætter på sit højeste i “Midt om natten” fra 1983 hvor den gode Larsen da også spørger publikum “Har i gået til sang” ? 🙂

Og så er det slut, men publikum vil havde mere og Kim Larsen og Kjukken kommer igen på scenen og spiller “Kvinde min” fra 1975 og slutter herefter af med det ældste nummer “Langebro” fra Gasolins allerførste plade i 1971.

Og så er det slut på en fantastisk aften med sange man kender og elsker, fra 4 årtier. Det er tit med musik at det bringer minder og man kan huske hvornår man hørte dem første gang, sådan har jeg det med mange af Kim Larsens sange, det er sange som vi alle elsker og har fuldt os gennem vores barndom, til ungdom og frem til voksen livet. Det er sange der altid vil være her er jeg sikker på. Desværre var mange af publikum ikke rigtig med på det nye med Kim og det var synd for jeg synes at hans nye sange er ligeså fede som de gamle og der kunne sagtens være en del af dem der ville kunne overleve fordi teksterne og musikken holder i dem, og Larsen lyder som han altid har gjort og med en stemme der stadig er ligeså god som da han startede i Gasolin.

5 stjerner ud af 6 🙂 Han kunne jo i virkeligheden havde spillede hvad som helst fordi han har så mange sange der er elskede af folk og er super fede, personligt ville jeg hellere havde hørt et ekstra nyt nummer eller en anden af de gamle i stedet for numrene “Christianshavns Kanal” og “Byens hotel” begge fra 1973, men ellers synes jeg det var en rigtig god sætliste og Kim Larsen holder i den grad stadig, ikke kun på grund af hans musik men også på grund af at han er sig selv og holder fast på sine holdninger og det han står for. Det kan jeg ikke andet end havde kæmpe Respekt for.

Det var alt for denne gang 🙂 er glad for der er så mange af jer der fortsat gider læse med. 🙂

music and love

Mikael <3

Relateret billede