Blogindlæg om Toppen af poppen: Karl Williams Dag

Hej musik elskere 🙂

Igår startede Toppen af poppen på tv2 igen, og igen iår er det vidt forskellige musikere der er med.  Michael Falch, Caroline Henderson, Dorthe Gerlach, Søren Huss, Aura, Burhan G og aftens hovedperson og den yngste deltager Karl William. Karl William er den eneste jeg ikke kendte noget til i forvejen så hans musik var i den grad nyt for mig.

Den første der skulle synge var sangerinden Dorthe Gerlach som startede i gruppen Hush som hun er tilbage i efter et soloalbum, hun havde valgt sangen “Tale om noget”. Hush første album var noget jeg lyttet rigtig meget til på grund af deres gode country lyd og Dorthes specielle stemme til den genre, siden syntes jeg dog både Hush og Dorthe blev for poppet i deres lyd, men “Tale om noget” har Dorthe lavet til en meget country udgave som klær Dorthes stemme og det lyder rigtig godt, samtidlig er Dorthe utrolig nærværende og har kontakt til de andre.

Senere om aften er det blevet Auras tur, hun har lavet 3 cder og startede faktisk med at være deltager i den første udgave af popstars. Hun har valgt nummeret “Syredronning” som ikke falder i god smag ved mig hverken sangen eller Auras stemme og hendes knæk med stemmen hun laver bryder jeg mig ikke om. På et tidspunkt virker det også som om hun glemmer teksten ? hun virker ikke så velforberedt.

Næste kunstner er pop fyren Burhan G der startede som korsanger for Outlandish og siden har udgivet en del cder selv på engelsk og dansk, han har valgt nummeret “Blind igen”. Når man har lyttet lidt til Karl Williams sange med ham i programmet og her idag jeg har lyttet lidt til numrene så lyder Burhan og Karl rigtig meget ens med deres meget Nasale stemmer og så synes jeg bare ikke Burhan har noget særlig god eller stor stemme og han taber også nogle af ordene til sidst.

Næste kunstner er sanger, sangskriver, skuespiller og forfatter Michael Falch der må siges at være den mest erfarende på holdet og så viser det sig at han har ladet sig inspirere af Karl williams lyd meget på det sidste. Michael har valgt nummeret “Skinner” og overrasker ved at lave en fed “spoken word” udgave hvor han kun synger lidt i omkvædet, det klær hans stemme at snakke hen over nummeret og så kan man se han er en af de meget erfarende og professionelle med hans optræden. En anden ting der skal fremhæves er det fantastiske faste band i bagrunden som danner hele lydbilledet med trommeslager og kapelmester Claes Antonsen i forgrunden og med et lydbillede der domineres af Poul Riemann på keyboard og Jonas Krag på guitar, dygtige musikere der i den grad også løfter de kunstnere der er med.

Næste er Caroline Henderson der har lavet alt muligt og da også i den grad er en erfaren kvinde, med start i 80er gruppen Ray dee ohh til jazz/pop sangerinde med et hav af solo cder og så har hun været lidt skuespiller også. Caroline har valgt nummeret “Rammer perfekt” igen spiller bandet i bagrunden helt fantastisk med et lydbillede der kunne havde været temasang til en James Bond film. Caroline viser her at hun er en vanvittig dygtig sangerinde med en kæmpe stemme, man er af og til ved at falde ud af sofaen eller ned af stolen over hvor fedt hun synger og giver sig fuldt ud.

Sidste kunstner er sanger og sangskriver Søren huss der startede som sanger i gruppen Saybia og sidenhen har lavet 2 solo cder. Han har valgt nummeret “Alt er fint”, Søren spiller selv klaver og lydbilledet starter endelig ganske fint men bliver undervejs lidt for træls til mig og så bliver Søren Huss stemme en tand for dyster til mig og selvom man høre nummeret igen er det ikke et der printer sig ind i hovedet på mig.

Toppen af poppen er i luften og jeg glæder mig til at følge programmerne, i det første program synes jeg klart at Caroline var den der gjorde det bedst. Jeg ser frem til at høre en af mine musikalske helte i programmerne Michael Falch og se hvordan han griber de forskellige sange an, og som altid håber jeg da der bliver nogle positive overraskelser hvilket der har været tilfældet i de tidligere programmer, jeg synes allerede at Dorthe var en der overrasket positivt og glæder mig til også at følge hende de næste søndage.

Det var min mening om sæson primæren på Toppen af poppen, hvis nogle af jer der læser med så det er i meget velkommen til at skrive en kommentar her eller på facebook hvad i synes og om i er enige. I næste uge er jeg på ferie så der får i ingen blogindlæg, til gengæld lover jeg meget mere blog om musik når jeg kommer hjem.

På gensyn

music and love

Mikael <3

 

Anmeldelse af Shane Filan: Love always cd

Hej musik elskere. 🙂

Nyt fra musikland, i dag har den Irske sanger og sangskriver Shane Filan udgivet sit 3. solo album “Love Always”.

Shane Filan startede sin musikalske karriere ved at være forsanger og medlem af Boy bandet Westlife fra deres start i 1998 og frem til de gik i opløsning i 2012, han har siden udgivet to solo albums det meget glade pop album “You and me” fra 2013 og den mere afdæmpet “Right here” i 2015 og nu altså “Love always” der består af 9 covernumre og 3 sange han selv har skrevet, så det er et cover album primat med hans ynglings kærlighedssange i forhold til hans tidligere solo albums der hovedsageligt har været hans egne sange.

Første sang er “This i promise you” rigtig indspillet af boy bandet Nsync i 2000. I forhold til Nsync meget boyband agtige version med Justin Timberlakes høje stemme er den i Shanes version mere moden og guitar basseret og med en mere dybde fra Shane og man tror på hvert eneste ord han synger, smuk start.

Sang 2 er det noget ældre nummer “Dont dream its over” fra 1986 rigtig indspillet af gruppen Crowded House, en mere akustisk version med Shane end den rigtige og det klær nummeret der dog stadig har noget guitar lyd på som original versionen også har, men en meget anderledes version med Shane og det er godt set ikke bare at lave fuldstændig samme version.

Sang 3 er “Make you feel my love” fra 1997 skrevet af Bob Dylan, oprindeligt indspillet af Billy Joel og herefter blevet indspillet i mange versioner af forskellige kunstnere. Shane tilføjer igen noget nyt til sangen på måden han synger den og hans vokal er jo fantastisk og han har styrke i sin vokal, dog vil jeg til hver en tid fortrække Ronan Keatings version af sangen fra 2009 hvor man føler det kommer mere fra hjertet og Shanes version bliver mere en nu skal det lyde godt version.

Sang 4 er “Beautiful in white” som Shane faktisk har sunget før, den er nemlig oprindeligt indspillet af netop Westlife. Man kan dog høre at Shane i den grad har fået mere erfaring med alderen og den nye version er meget smukkere end den oprindelige og så er der tilmed tilføjet kirkeklokker til nummeret, en rigtig smuk kærligheds ballade med Shanes fantastiske stemme i front.

Sang 5 er “Need you now” fra 2009 oprindeligt indspillet af gruppen Lady Antebellum, Shane tilføjer desværre ikke noget nyt eller ekstra til nummeret og for mig er det stadig bare et kedeligt popnummer der kunne havde været hvem som helst der sang.

Sang 6 er “Heaven” oprindeligt indspillet og skrevet af Bryan Adams i 1983. Det kan være farligt nogle gange at tag så kendt et nummer som de fleste kender og har et forhold til, Shane har dog gjort det helt rigtige at indspille nummeret der er blevet mere “nøgen” og intimt, og Shanes fantastiske stemme gør det hele i nummeret og ligesom man troet at man ville mangle guitarsoloen er denne version med strygere smukkere syntes jeg.

Sang 7 hedder “Completely” og er en ny sang Shane har skrevet til albummet, en smuk ballade hvor man kan mærke Shane og den smerte der ligger i sangen og man kan næsten mærke tårrene trille, en smuk og dejlig afslappende ballade.

Sang 8 er “Unbreakable” det er dog ikke Westlife sang men derimod Jamie Scotts sang fra 2015, igen er Shane gået efter at lave sangen til hans egen og det er da også en anderledes version i forhold til originalen og en version der passer bedre til Shane, og det kunne ligeså godt havde været et nummer Shane havde skrevet.

Sang 9 hedder “Eyes dont lie” og er igen skrevet af Shane, nummeret er dog en kedelig pop ballade med en tekst som man syntes at man har hørt før og det bliver for meget en Kliche desværre.

Sang 10 er den smukke ballade “I cant make you love me” rigtig indspillet af Bonnie Raitt og er lavet i rigtig mange versioner siden, Shane fortolker den som så mange andre før smukt og det er svært at ødelægge så smuk en sang, han gør det dog igen på hans måde og hans fantastiske stemme og fortolkning af nummeret er rørende og går helt ind under huden på en.

Sang 11 hedder “Crazy over you” og er igen et nyt nummer skrevet af Shane, dog føler man igen at man har hørt nummeret før og man kan endelig ikke høre den store forskel på “Crazy over you” og “Eyes dont lie”

Sang 12 og sidste nummer er “Eternal flame” oprindeligt indspillet af The bangles i 1988 og nogle vil måske også kende den med pige gruppen Atomic kitten der lavet en version i 2001. Shanes version er første gang jeg høre nummeret med en mand, og det klær nummeret og der er mere kræft i stemmen og det kommer mere fra hjertet, end det for eksempel gør i Atomic kittens version hvor man godt kan høre de ikke har de største stemmer og hvor det mere bliver en popversion. I Shanes version er den mere akustisk og lejerbåls agtig, god afslutning på et godt album.

4 stjerner ud af 6. Shane har lavet et rigtig godt cover album med rigtig gode fortolkninger og han synger helt fantastisk. Det jeg syntes der mangler på albummet er måske nogle flere ældre sange og også i stedet for de to af de nye sange han har skrevet til albummet, jeg syntes albummet er præget af rigtig mange nyere numre, måske for ikke at tag de allermest kendte numre som alle elsker og har et forhold til ?. Men alt i alt er albummet endnu et godt skud fra Shane og den er bestilt på imusic. 🙂 shane-love-always-cd-2017

Til sidst lidt nyheder: Nogle ved det måske men til november udgiver Jesper Binzer fra D-A-D sit første solo album, han har i dag udgivet en ny sang “Dying is easy (Rocken roll is hard)” et rigtig D-A-D/Jesper Binzer nummer og det lover godt for resten af albummet. 🙂 Så har Martin Brygmann udgivet sit første solo album der er på engelsk “Bates Delight” er et rigtig fint album hvor han har fået hjælp af underholdnings orkesteret og det viser igen at Martin er en dygtig mand der kan lide at lave forskellige ting.

Det var alt for denne gang 🙂

Music and love <3

Mikael <3

 

Anmeldelse af Lars Lilholt Band koncert friheden 2017

Hej musik elskere 🙂 dsc02388

Jeg var i går i friheden og høre Lars Lilholt Band, en fed og anderledes koncert på mange måder jeg vil fortælle mere om.

Lars startede med at komme på scenen med en krykke og satte sig på en stol, siden jeg hørte ham på Meilgaard i juli måned har han fået en diskusprolaps og skal opereres til September, men som han sagde så ville han da hellere sidde her i friheden end at sidde hjemme foran tvet.

Derefter kom resten af Lilholt band på scenen: Gert Vincent på guitar, Tom Bilde på bas, Eddie Jarl på trommer, Kristian Fogh på keyboard og de 3 live gæster Anne Rørbæk Olesen på kor, Mads på blæseinstrumenter og Lærke Lilholt på kor.

De startede koncerten med “Liv efter Liv” fra 91 og lige efter fulgte “Ofelia” fra samme år og Lars viste at han bestemt ikke havde tænkt sig at sidde ned hele aften. Koncerten bød på nogle af de samme sange som på Meilgaard og et nummer som “Umagen værd” fra 2015 kunne man godt ha undværet, men ellers var det mange af de gode gamle. Desværre skulle vi havde den nye single “Da Danmark var en slavenation” der ikke er blevet bedre og som heller ikke ser ud til at nogen af publikum syntes ? eneste tidspunkt i koncerten hvor folk ikke rigtig var med. Til gengæld får vi masser af fællessang og fest i hitsene “Høstfesten” fra 89, “Kun en jord” fra 86 og “Held og Lykke” fra 84 og selvom Lars er på krykker og sidder ned er han langt fra ude af form og han rejser sig op til flere gange og går rundt på scenen, samt han får spillede violin, guitaren spiller han dog sjældent på og overlader i stedet til den ekstra mand Lasse Jørgensen.

Men resten af Lilholt band er også fantastiske og i den grad med til at holde festen i gang og de perioder hvor Lars sidder ned er resten af bandet i konstant bevægelse ikke mindst Gert Vincent og Tom Bilde, men i nummeret “Gudenåen” fra 97 kommer korpigerne også helt ned til Lars og især Anne er på og man kan se hun virkelig nyder det, og så får vi noget nyt for som regel i “Gudenåen” får vi enten fløjtesolo eller Keyboardsolo men i går fik vi ingen ringere end Gert Vincent på banen med en endnu fed guitarsolo som passet perfekt til nummeret.

Guitarsolo er der også i “Gloria” fra 2001 der bestemt ikke høre til blandt favoritterne men som altid har styrken live netop på grund af Gert Vincent guitarsolo dsc02346

Så får vi et nummer vi ikke hørte på Meilgaard nemlig Lars oversættelse af Stine Bramsens “Prototypical” som er blevet til “Hjem til Silkeborg” fra 2015 og som Lars sagde så synes han at det var rart for Stine at hun fik at vide hvad det endelig var hun sang. 🙂

En lille akustisk afdeling fik vi også hvor hele bandet inklusiv Eddie på trommer kom ned foran scenen sammen med Lars og derefter fik vi hittet “Kong pukkelrygs land”  fra 94 og det helt nye nummer “Galwaypigen” som er en irsk sang Lars har oversat til dansk. dsc02358

Herefter kom hitsene på stribe “Onkel Christian” fra 94 med Lars på violin i stedet for mundharpe, “Cafe måneskin” fra 97 og endelig fik vi kærlighedssangen over dem alle “Kald det kærlighed” fra 86 hvor festen nået sit højeste og der var fællessang fra start til slut, og vi fik føjtesolo fra Mads, Guitarsolo fra Gert og Lars rejste sig op og sang med sin fulde kræft ud over publikum, endnu et magisk øjeblik i en Lilholt koncert.

Og så var det tid til at slutte af og vi fik hittet fra 2001 “Den hvide dværg” hvor Eddie også fik vist sit talent på trommerne og der blev hoppet og skrålet med. dsc02395

Og så var det slut men publikum ville havde mere og nu begyndte man at kunne se smerterne i Lars og han blev da også siddende på sin stol i stedet for at gå ud og ind igen, og vi fik derfor “Dansen går” fra 88 og publikum var i den grad stadig med.

Til sidst fik vi “fandens fiol” fra 82 hvor Lars viste at han stadig i den grad kan spille violin og så toppet det hele til sidst da han holdte den sidste tone i sangen ekstremt længe, man kunne se smerten i ham men samtidig også en utrolig sej og cool ældre mand der holdte til det sidste af koncerten.

Og så var det slut på en magisk aften hvor vi igen var heldige med vejret og med et band der gav hit på hit og en forsanger der nægter at lade noget gå udover publikum, de skal havde hvad de er kommet for.

5 stjerner ud 6 Lilholt band er et af Danmarks bedste live bands og Lars kæmpet til det sidste og gav publikum endnu en fantastisk, varm og magisk aften med sange fra hele karrieren 1982-2017.

Her lidt flere billeder dsc02295dsc02296dsc02322dsc02315dsc02373

Det var alt for denne gang 🙂

Music and love <3

Mikael <3 dsc02409dsc02400

 

Anmeldelse af Danser med drenge og Wafande koncerter til Randersugen d. 12/8

 

Hej igen musik elskere. 🙂 dsc02255

Som lovet her lidt fra Randersugen 2017 🙂 det hele startede med Danser med Drenge der gik på 17:50 og hvor regnen endelig var holdt og solen stod perfekt til en god start på koncert.

De to “Onkler” Klaus Kjellerup der er manden bag Danser med drenge og Henrik Stanley Møller der også var med i tøsedrengene sammen med Klaus startede med at komme på scenen og vinke til publikum og byde alle velkommen, hvorefter Klaus tog bassen og Stanley keyboardet, mens de andre medlemmer kom på scenen Steffen Qwist på guitar, Kasper Langkjær på trommer og Morten Bolvig på keyboard og så startede musikken og til sidst kom så sangerinden Rie Rasmussen ind og de startede på sommersangen fra 1995 “Giv slip nu” og så var festen i gang og vejret var dejligt, kort sagt super stemning blandt publikum og band.

Men vejret holdt desværre ikke og allerede i 2. nummer kom regnen igen men det skulle ikke ødelægge det smukke kærligheds nummer “Aldrig undvære dig” fra 1993.

Måske man skulle havde indlagt et nummer til at få regnen væk igen, i hvert fald kunne det mindre gode nummer “Det handler om penge” fra 2015 ikke forhindre regnen i at fortsætte og efter den følte man desværre at festen gik lidt død i det lidt kedelige nummer “Jeg kommer igen” også fra 2015 hvor dog alligevel Ries fede stemme bragede igennem.

Så kom vi ind i en akustisk afdeling hvor vi fik hitsene “Kære lillesøster fra 2000 og Grib chancen fra 1993, hvorefter vi fik “Rejs dig op og kom videre” fra 2000 og vupti så holdte regnen igen og festen var nu for alvor i gang, og den fortsatte i “En dejlig morgen” fra 2003 inden den akustiske del var slut.

Herefter fik vi det meget smukke og bevægende nummer “Velkommen prinsesse” fra 2015 om når man får et helt nyt liv ind i sin hverdag nemlig som forældre, efter den fik vi det ældste nummer nemlig det gamle tøsedrengene nummer “Et lysår en stjerne” fra 1982, men som Danser med drenge også selv indspillet i 1995, der var fællessang og Steffen viste sine evner på guitar.

Festen fortsatte i hittet “Læn dig tilbage” fra 1995 og så fik vi sangen til deres ex sangerinde, som bekendt af dem der kender Danser med drenge var deres første sangerinde den unge og lovende Philippa Bulgin, der desværre døde i alt for ung alder af kræft kort tid efter Danser med Drenge havde fået stor succes med deres første album, derfor skrev Klaus i 1995 nummeret “Er der nogen i himlen” som igen til denne koncert blev fremført smukt og med masser af rørende fællessang.

og så fik vi til sidst Danser med Drenges allerstørste hit nemlig det evig fantastiske nummer “Hvor længe vil du ydmyge dig” og festen fik sit højdepunkt med skrål og fællessang til et fantastisk nummer. Derefter så var det slut, men publikum ville havde mere og selvfølgelig kom Danser med drenge ind igen og fik sommeren til at komme helt frem igen i form af det gamle tøsedrengene nummer “Ud under åben himmel” fra 1982, med fællesang, hop og smil og glade dage fik vi rundet koncerten af på fedeste måde og solen kigget for alvor frem.

5 stjerner ud af 6 🙂 dsc02186dsc02196dsc02217dsc02256

Bagefter var der pause inden at næste kunstner gik på scenen nemlig Wafande. Jeg kender ikke så meget til Wafandes musik og er heller ikke så stor fan af hans musik, men da jeg så ham i toppen af poppen fik jeg åbnet lidt op for hvilken fed stemme han har og personlighed.

Wafande havde allerede fra start af publikum rigtig meget med, og solen var nu helt på plads på himlen hvor der stort set ingen skyer var. Wafandes musik er jo meget reggae og meget sommerligt så det passet godt til dette tidspunkt, Wafande bruger tiden udover at få folk rigtig godt med til at fortælle om hvor vigtig det er vi holder sammen og at han er dansker, en mand med rigtig mange gode meninger og holdninger om livet og at holde sammen i en tid hvor der sker så meget ude i verden. Wafande tager også hele to gange en publikum med op på scenen hvor den ene hun bliver så overvældet at hun begynder at græde, hvorefter hun får lov til at komme ud backstage med sin familie. Wafande tager også en tur ned til publikum og overrasker ved at være den sporty type og hopper selv op på scenen igen, hvilket man ikke oplever så tit at musikere kan. 🙂 Af de sange jeg kender spillede han “Kom ned til vandet”, “Uartig”, “Django” og “Giv mig et smil” hvor især “Kom ned til vandet” er den jeg kender bedst og har hørt mest. Vi får 2 ekstranumre inden det er slut på koncerten hvor der blev danset og festet.

3 stjerner ud af 6 🙂 man er ikke itvivl om at Wafande er en mand med hjertet på det rette sted og en der kan sætte gang i en fest, jeg synes så bare hans musik er mindre god og jeg mangler at han synger noget mere og rapper mindre hvilket også er tilfældet i hans udmærket sideprojekt Black Dylan.

dsc02280dsc02276

Senere på aften skulle havde stået i Gnags tegn men 15 inden kom der en ordentlig regnskylle og der var man lidt træt i forvejen og kold men i skal da ikke snydes for at få 3 sange fra deres seneste “Nørd” cd som jeg vil anbefale:

“Snevejr” en smuk sang om snevejr med Peter A.G tekstbeskrivelse af en erindring om snevejr, hans måde at fortælle den med sin stemme og  Per Chr. Frost smukke guitarspil.

“Og så skinner vi så sølle af det” en rigtig sommersang hvor Peter også rigtig får brugt sin stemme på en helt ny måde end han plejer og en positiv sang om sommeren og det at være dansker.

“What is love” en smuk kærlighedssang om hvad kærlighed er for noget ?, igen med en fantastisk tekst og god musik.

Cden “Nørd” kan stadig varmt anbefales herfra 🙂

Det var alt herfra 🙂

Mikael <3

 

 

Anmeldelse af Jacob Dinesen koncert i Friheden d. 11/8

 

Hej igen musik elskere 🙂 dsc02124

Jeg var i fredags til koncert med det nye musik håb Jacob Dinesen i friheden i Århus.

Jacob udgav sit første album i 2015, og i 2016 kom hans 2. album og siden har han været en populær musiker live med mange udsolgte koncerter.

Jacob startede koncerten med den stille “Again” fra 2016 hvorefter der kom gang i festen med nummer 2. sang der var hans nyeste single “Take her away” fra 2017, og man blev igen mindet om hvorfor Jacob er blevet kaldt Danmarks svar på Bruce Springsteen for hvor er ligheden stor, ikke kun stemmen og musikstilen men med sin liveoptræden er der også noget Springsteen over unge Dinesen og det er super fedt at opleve.

Koncerten skiftede mellem numre fra begge hans cder og de helt stille ballader som “The letter” fra 2016, de rocket optempo sange som “Take me to the river” og så de mere stille sange som dog også live fik et pift op i forhold til på cden her i blandt numre som “Get it off my back” fra 2015 og “Tom pride” fra 2016, og så var hans band bestående af trommer, bas og guitar super dygtige og velspillende og indgik sammen med Jacob i den fest der blev holdt sammen med publikum. Vi fik mit ynglings nummer “Tell you” fra 2015 der var et godt eksempel på hvor godt bandet spillede sammen og så didekeret Jacob sangen til publikum denne aften, vi fik også lidt fællessang i “dancing devil” fra 2015 der var den første sang Jacob skrev.

I nummeret “Jessie” fik Jacob også fundet mundharpen frem og så tog han lige turen ned bland publikum, fra scenen af ned til dem på første række og så tog han ellers turen hele vejen rundt i friheden hvilket var noget publikum kunne lide. dsc02160

og så sluttede festen af med “Say your name” fra 2015 og hittet “Roll with me” fra 2016 og så fik vi endelig “Ocean bed” fra 2015 at gå hjem på.

6 stjerner ud af 6. Jacob er et super fedt live navn og en fed musiker som jeg er sikker på først lide er begyndt. Det er så fedt med nyt musik fra en ung musiker som ikke har valgt samme populær genre som Christoffer, Lucas Graham og andet ligegyldigt popmusik som det lyder i dag. Men i stedet har Jacob valgt den mere rocket/folkelige vej og det virker som om at han laver musik fordi det er noget han elsker, og at han er gået efter at ville havde det brede publikum og det er super fedt at opleve fra en 22 årig ung musiker. Jacob Dinesen er et kæmpe talent med noget på hjertet og tekster der ikke kun handler om kærlighed, fest og forelskelse.

Her lidt flere billeder fra en skøn aften hvor vejret også viste sig fra en af sine bedste sider i år. 🙂 dsc02103dsc02120dsc02174

Det var alt for denne gang 🙂 men hold øje med bloggen i morgen da jeg vil skrive om Randersugen hvor jeg hørte Danser med drenge og Wafande. 🙂

Mikael <3