Hej musik elskere 🙂 igår var jeg til D-A-D i friheden 🙂 dette var min 8. gang at jeg hørte D-A-D og det blev endnu en fed sommer aften.

D-A-D startet med deres nyeste single “Burning star” fra deres nye album “A prayer for the loud” og de var fra start af på og fik publikum godt med fra start, de fortsatte med det fede nummer “Evil Twin” fra 2000 og publikum var stadig med og blev det endnu mere da D-A-D gik igang med næste nummer hittet “Bad Craziness” fra 1991. Jesper Binzer bød nu velkommen og fortalte at de jo havde lavet et nyt album og de ville spille et nummer mere derfra og vi fik derfor den fede “Nothing ever changes” og man kunne sagtens mærke på publikum at det ikke var alle der har hørt den nye men Jesper og resten af D-A-D fik publikum rigtig godt med og som belønning spillet de et gammelt nummer efter nemlig hittet “Everything glows” fra 2000 hvor publikum for alvor kom med igen.

De spillet nu title nummeret fra den nye “A prayer for the loud” som fungeret rigtig godt live, dog kunne man begynde at høre snakken omkring publikum. Jacob Binzer startet nu på et kendt guitar stykke og vi fik rock balladen “Grow or pay” hvor Jacob viste hvilken dygtig og fantastisk guitarist han er. Vi fik endnu et nyt nummer “The sky is made of blues” og igen kunne man høre snakken rundt omkring og er synd for det nye album med D-A-D er virkelig fedt.

Stig Pedersen fik nu både taletid og sang og vi fik både det ukendte nummer “Jackie O” fra 1986 hvor stemningen blandt publikum døde og vi fik også det frygtelige nummer “Riding with Sue” fra 1986 der dog var flere der kendte men stemningen var stadig ikke i top og blev desværre ikke bedre selvom vi fik Jesper tilbage på sang på det mindre gode nummer “Reconstrucdead” fra 1995 der dog blev reddet hjem til sidst da Laust Sonne fik en trommesolo.

Stemningen blev dog nu for alvor løftet igen da de gik igang med det nyere hit “Monster Philosophy” fra 2008 der var et af de helt store højdepunkter i koncerten, og rock festen fortsatte i det nye nummer “No doubt about it” der nok var den af de nye numre der blev taget bedst imod og hvor Laust for alvor fik vist sit store talent på trommer og Jesper fik publikum med på tilråb og koncerten nået nu sit højeste og fortsatte ind i “I want what shes got” fra 2011.

Og så sluttet koncerten men publikum var selvfølgelig ikke færdige og D-A-D måtte ind igen og vi fik først hittet “Jihad” fra 1989 der blev efterfuldt af deres nok største hit også fra 1989 nemlig “Sleeping my day away”, og det hele blev sluttet af på fedeste måde med gennembruds hittet “Its after dark” fra 1986 og så sluttet en fed aften i friheden.

5 stjerner ud af 6 🙂 super fed koncert med D-A-D der bare er super fede live og gode til at få publikum med, numrene med Stig kunne jeg dog godt havde undværet og så havde fået “Soft dogs” fra 2002, “Scare yourself” fra 2005 og “Laugh ‘n’ A 1/2” fra 1991 istedet. Men alt i alt endnu en super fed koncert med hele Danmarks D-A-D.

Her lidt flere billeder 

Det var lidt fra min koncert med D-A-D i friheden 🙂 følg med på musik siden både idag og imorgen hvor der vil komme flere D-A-D videoer 🙂

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 for nogle uger siden udgav Bruce “The Boss” Springsteen sit første nye album med helt nye sange siden 2014, det album vil jeg rigtig gerne skrive om.

Første sang hedder “Hitch Hikin” og man er fra første tone ikke itvivl om hvem det er man høre og Bruce let genkendelig stemme der stadig kan synge går rent ind, stemningen på første sang er meget ned i tempo og man tænker på hans tidligere stille akustiske albums “Nebraska” og “Devils and dust” men på “Hitch Hikin” er der også tilsat strygere og sangen er endnu en fantastisk en af slagsen i Bruce lange bagkatalog.

2. sang hedder “The Wayfarer” hvor der også er sneget sig en violin ind og man høre at Bruce har gået en lidt mere country/rock stil på den nye på en dejlig afslappet måde. “The wayfarer” har dog også noget tempo over sig og igen høre man hvor super fedt Bruce stadig synger. 2:41 min henne i sangen kommer der for alvor tempo i sangen og det er et dejligt nummer.

3. sang var 3. singlen fra albummet og hedder “Tucson train” og den fortsætter den tilbagelænet country/rock/sing a songwritning stil. “Tucson train” er dog et af de mere optempo numre og det lyder stadig som Bruce Springsteen, så selvom stilen er lidt ændret så kan man tydeligt stadig godt høre at det er Bruce Springsteen og den stil der er på den nye har han jo også prøvet før.

4. sang er title nummeret og også nyeste single “Western Stars” og er endnu et fantastisk nummer fra Bruce og fortsætter stilen der er grundlag for hele albummet og dette nummer er da også et af de mest country inspireret på albummet. Sangen vokser i slutningen af nummeret og slutter med Bruce og hans akustiske guitar på en meget smuk måde.

5. sang hedder “Sleepy Joes cafe” og er en typisk Bruce sang både i teksten og melodien der er sat op og man kan ikke lade være med at sidde stille til denne sang. Denne sang kunne godt havde været på et hvilket som helst andet Bruce album.

6. sang hedder “Drive fast” (“The stuntman”) og er en stille typisk Bruce sang og en af de smukkeste på albummet, Bruce er en fantastisk tekst forfatter og så god til at sætte sig ind i andres problemer og så skrive en sang om det. Denne sang kunne også sagtens havde været indspillet på et hvilket som helst Bruce album.

7. sang hedder “Chasin wild horses” og Bruce fortsætter stilen og det er skønt at lytte til et album der bare køre samme stil hele vejen igennem og man har bare lyst til at læne sig tilbage i solen og så bare nyde Bruce Springsteen. “Chasin wild horses” er igen et af albummets smukkeste stemningsfulde numre og så et af de længste med en længe på 5:04 min og det er også skønt at det stadig kan lade sig gøre idag.

8. sang hedder “Sundown” og fortsætter den smukke del fra sidste nummer men går dog op i tempo efterfulgt. “Sundown” er et af albummets mest optempo numre og det er også et super fedt nummer og meget sommerlig.

9. sang hedder “Somewhere north of Nashville” og er albummets korteste nummer på kun 1:53 min. Men det er en meget smuk sang og Bruce synger helt fantastisk og man høre næsten kun lyden af hans akustiske guitar og et klaver.

10. sang hedder “Stones” og igen passer nummeret perfekt ind på resten af albummet, “Stones” er dog ikke i blandt de bedste numre på albummet men sangen er stadig rigtig god.

11. sang var 2. singlen og hedder  “There goes my miracle” og er igen et af de mest optempo numre og nummeret er super fedt og passer perfekt til albummet men igen vil jeg sige der er rigtig mange andre numre på dette album der er bedre, men denne sang bliver dog også bedre og bedre jo flere gange man høre den.

12. sang var 1. singlen og hedder “Hello sunshine” og er mit ynglings nummer på albummet. Sangen er typisk Springsteen og er meget i stil med “Nebraska” og “Devils and dust” albums, en skøn sommerlig rock ballade med strygere og man har bare som lytter lyst til at læne sig tilbage og nyde det, et af karrierens bedste numre.

13. sang er også sidste sang og hedder “Moonlight motel” og er en smuk afslutning på et Bruce Springsteens bedste albums, et album man har lyst til at høre fra start til slut og hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde Bruce fede stemme, hans fantastiske tekster og hans gode melodier.

6 stjerner ud af 6 🙂 Bruce har lavet et af sine bedste albums i rigtig mange år og er ikke så tit at man kan høre et Springsteen album der bare fungere fra start til slut, men det gør denne og måden hvordan Springsteen lyd, country lyd og stilen fra “Nebraska” og “Devils and dust” blandes sammen fungere 100 % 🙂 albummet kan købes som cd og på vinyl og downloades og streames. 

Det var lidt om Bruce Springsteens nye album 🙂 Tak til alle jer der fortsat følger bloggen og musik siden 🙂 det betyder rigtig meget 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 her lidt fra min koncert med Danser med drenge i Friheden i Århus.

Klaus Kjellerup og Henrik Stanley Møller startet med at komme på scenen og vinke til publikum og byde velkommen inden resten af bandet Steffen Qwist, Kasper Langkjær og Morten Bolvig kom på scenen og startet koncerten, til sidst kom Rie Rasmussen og de startet på deres sommerlig hit “Giv slip nu” fra 1995. Rie bød herefter velkommen og de fortsatte med deres fantastiske hit “Aldrig undvære dig” fra 1993. Herefter fik vi et lidt overaskende nummer fra 2008 fik vi “Sådan er historien” som jeg kun har hørt en gang tidligere og selvom jeg godt kan lide nummeret var den måske lidt malplaceret og der var nok en del af publikum der ikke kendte den, Rie og resten af Danser med drenge spillet den dog super godt og de forsøgte at få publikum rigtig godt med stadig, ikke mindst Stanley fik publikum med på sit reggae kor.

Efter dette nummer gik vi ind i deres akustiske afdeling og vi fik hittet “Grib chancen” fra 1993 som løftet publikum stemningen igen og der var fest på denne sommer aften. Vi fik også den smukke og rørende “Velkommen prinsesse” fra 2015 fremført med smuk vokal af Rie og så fik vi endnu en overraskelse men en positiv en da vi fik sangen “Jeg vil hellere gå i søen” fra 1993 hvor Chief 1 rigtig medvirket på rap, men iaften tog Klaus rap delen hvilket han klaret rigtig sejt og det var super fedt at høre dette nummer live igen og så med Rie på vokal.  De fortsatte den akustiske del med hitsene “En dejlig morgen” fra 2003 og “Rejs dig op og kom videre” fra 2000 og der var rigtig god fest sommer stemning både på scenen og blandt publikum.

De fortsatte herefter med det gamle Tøsedrengene hit “Et lysår en stjerne” fra 1982 som Danser med drenge selv indspillet i 1995 og har spillet live siden, her fik vi igen en super fed guitar solo fra guitaristen Steffen Qwist der viste det meste af aften hvilken fed guitarist han er og han var om nogle også med til at få publikum godt med. Vi fik endnu et hit fra 1995 “Læn dig tilbage” hvor der igen var fællessang og fest og Danser med drenge virket til virkelig at nyde at spille denne aften også endnu mere end de plejer.

Vi fik nu den rørende sang til deres tidligere sangerinde Philippa Bulgin “Er der nogen i himlen” der blev sunget smukt som altid af Rie og med hjælp fra publikum og man kunne mærke på Klaus at savnet over Philippa stadig er der. og publikum var slet ikke færdig med at synge for nu kom Danser med Drenges største hit “Hvor længe vil du ydmyge dig” fra 1993 og koncerten nået nu sit højeste og både Danser med drenge og publikum skrålet med på dette nummer og festet igennem.

Og så var det slut men publikum var i den grad klar på mere og Danser med drenge kom da også på scenen igen og vi skulle da heller ikke snydes for det gamle Tøsedrengene hit “Ud under åben himmel” fra 1982 og som har været Danser med drenges sidste ekstra nummer i rigtig mange år, og denne sommer aften gav nummeret mening og sammen med Rie og resten af Danser med drenge fik publikum skrålet og hoppet deres sidste energi ud til dette evig fantastiske sommer nummer som bare er bedre med Danser med drenge og så sluttet en fantastisk sommer koncert med Danser med drenge.

6 stjerner ud af 6 🙂 Danser med drenge er altid super fede live og der er en grund til at de bliver kaldt et af Danmarks bedste live bands. Jeg syntes at koncerten i fredags var endnu federe end de plejer og de overgik sig selv og selvom størstedelen af sætlisten var med numre der stort set har været med siden ihvertfald 2011 så var der til denne koncert også plads til numre som ikke så tit er med og det var skønt at høre nogle af de numre også og så virket de bare endnu mere tændt og nærværende end de plejer og det var skønt at opleve.

Her lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om Danser med Drenge koncert 🙂 i næste uge kan i læse en anmeldelse af Bruce Springsteens nye album “Western Stars” og så skal jeg måske til D-A-D i friheden på fredag så i næste uge bliver der lidt D-A-D uge på musik siden og så vil i kunne læse om koncerten også her på bloggen i næste uge 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 Jeg var igår i Sønderborg og høre Bon jovi, opvarmningen var Def leppard der leveret fin 80er rock dog uden den store tilstede eller kommunikation med publikum og det fedeste i timerne fra kl. 19 til 20:15 hvor de spillet var at vejret var mega lækkert med 19 grader og høj solskin og vejret skulle vise sig at holde resten af aften.

kl. 21 startet storskærmene på scenen med en bil der kørte igennem Sønderborg by og derefter trådte Bon Jovi på scenen der består af frontmanden Jon Bon Jovi, Keyboardspiller David Bryan og trommeslager Tico Torres. Med live på scenen havde de også Everett Bradley på percussion, Hugh Mcdonald på bas, guitarist Phil X og guitarist og sangskriver John Shanks. Bon Jovi var fra start tændt og startet koncerten med det fede nummer “This house is not for sale” fra 2016 og allerede i næste nummer fik Jon gang i publikum og fik dem der sad ned til at rejse sig op imens han sang “Raise your hands” fra 1986. Jon bød velkommen og sagde at det var fedt at se så mange mennesker og derefter følte endnu et rock hit nemlig “You give love a bad name” fra 1986 og “Born to be my baby” fra 1989 fuldte lige efter.

Herefter fik vi måske lidt overaskende men på den gode måde det super fede nummer “Roller Coaster” fra 2016 hvor man desværre godt kunne mærke på publikum at den var der ikke ret mange der kendte. Det næste nummer “Lost highway” fra 2007 løftet dog publikums opmærksomhed igen imens at der på den ene af de 3 storskærme kom en vej frem på billedet. Jon fortalte at nu skulle de havde det nummer der startet det hele og David gik da også igang med den kendte keyboard forspil mens publikum skreg, men Jon bad ham stoppe da han ikke syntes vi skreg højt nok og så måtte publikum igang igen og David gav os keyboard introen igen og vi fik debut singlen “Runaway” fra 1984. Festen fortsatte med “We werent born to follow” fra 2009 og “Have a nice day” fra 2005 hvor Jon og resten af bandet gav den max gas og publikum i den grad var med, og rock festen fortsatte med hittet “Keep the faith” fra 1992 der endte ud i guitar solo fra Phil og John inden David gav os en super fed keyboard solo, Tico sad bag trommerne og gav den også max gas.

Jon kom på scenen igen og havde nu skiftet tøj og nu fik vi aftens eneste stille nummer igen lidt overraskende den utrolig smukke “Amen” fra 2013 der blev leveret smukt og inderligt af Jon men hvor man igen kunne mærke på publikum at det ikke var en sang de kendte og havde måske været mere vellykket at tag en af de kendte ballader men så igen “Amen” er bare en utrolig smuk sang. Jon fik dog hurtig fat i publikum igen med sangene “In these arms” fra 1992 og mega hittet “Its my life” fra 2000, ja selv det nyere nummer “We dont run” fra 2015 faldt i rigtig god jord og passet perfekt ind i sættet med Bon Jovis lyd. Næste nummer var et nummer jeg manglet både da jeg hørte Bon Jovi på gl. Estrup og i Parken derfor var jeg utrolig glad for at Bon jovi her i Sønderborg spillet “Someday i be saturday night” fra 1994 der også vækket glæde ved publikum og Bon Jovi leveret den også i top klasse.

I næste nummer “Lay your hands on me” fra 1988 valgte Jon at tag turen ned til publikum og gav hånd til dem der stod fårets og så valgte han at kravle op på det fårets rækværk og holde ved en af publikum og sang sangen sammen med publikum, et super fedt øjeblik der viste en modig sanger der havde en kæmpe tillid til sit publikum. 

Herefter fik vi “Captain Crash and the beauty queen from mars” fra 2000 der på tros af at det ikke er et af hitsene altid er et nummer der bare fungere live. Det samme kan siges om “We got it goin on” fra 2007 der også bare fungere super fedt live og hvor publikum var med, herefter kom det fede nummer “Blood on blood” fra 1986 hvor Jon sang “And me im still a singer in a long head rocken roll band” og man følte sig som publikum en del af det rock band og at Bon Jovi stadig er et af verdens største og bedste rock bands. Koncerten sluttet med hittet “Bad medicine” fra 1988 hvor der nu kom 4 kvinder frem på storskærmen i en rød farve mens Jon og resten af bandet leveret endnu en fed udgave af “Bad medicine”.

Og så var det slut men publikum ville havde mere og bandet kom ind på scenen igen og vi fik det fede nummer “I die for you” fra 1986 og så begyndte introen på et velkendt nummer herefter og selvfølgelig skulle vi ikke snydes for et af Bon Jovis allerstørste hits “Livin on a prayer” fra 1986 der igen fik publikum med og folk stod op igen og skrålet sammen med Bon jovi med for fulde hals på denne fede 80er rock klassiker, og herefter sluttet de en fantastisk fed koncert af.

6 stjerner ud af 6 🙂 Bon Jovi er for mig noget af det fedeste musik der findes og live levere de varen hver gang og for mig er der også bare forbundet med en masse nostalgi og minder med deres musik hvor jeg kan huske hvornår jeg hørte hvert eneste nummer første gang. Det jeg også syntes der er med Bon Jovi er at de altid har haft deres lyd og de har lavet det musik de selv syntes de var bedst til og som deres publikum elsker, det beviste de også i Sønderborg hvor de kunne havde spillet et hvilket som helst nummer fra deres lange karriere og så havde jeg været på, jeg syntes aftens sætliste var fed og det stod klart at Bon Jovi ville feste og at publikum skulle med til den fest, så kan man undre sig over at vi skulle undvære et nummer som “Wanted dead or alive” fra 1986 men tror også den var planlagt som ekstra men da de var sat til kun at spille til kl. 23 og klokken pludselig var 23:15 da “Livin on a prayer” var færdig måtte den ud blive, men så igen det nummer “Wanted dead or alive” har heller ikke været det samme live efter Richie Sambora forlod bandet i 2013 så det gjorde mig nu ikke så meget at undvære den. Fantastisk, svedig og rørende rock aften med hvad jeg mener er verdens største rock band Bon Jovi og jeg mener stadig at Jon har en af verdens fedeste stemmer og leveret varen 100 % igår med en ægte følelse at han selv syntes det her var sjovt.

her lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om aftens koncert brag med Bon Jovi “En vild aften” 🙂 i vil kunne se videoer og læse om Bon Jovis historie resten af ugen på Mikaelsmusikunivers 🙂 på fredag udkommer en anden New jersey sangers nye album nemlig “The Boss” Bruce Springsteen og det vil i kunne læse en anmeldelse af på et eller andet tidspunkt ligesom i vil kunne læse en anmeldelse af min næste koncert der bliver med Danser med drenge på fredag i næste uge 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 Igår var jeg til koncert med legenden Phil Collins som jeg gerne vil skrive lidt om, men først lidt om opvarmningen Mike and the Mechanics

Mike and the Mechanics startet i 1985 og er et band dannet af tidligere Genesis guitarist Mike Rutherford der også var eneste original medlem til denne koncert i Århus. Bandet lagde godt fra start med et par gode rock/pop numre og med de to gode sangere Tim Hower og Andre Roachford og de fik publikum rigtig godt med og var en perfekt opvarmning. Hen mod slutningen fandt jeg ud af at jeg kendte flere af deres numre som “the living years” fra 1988, men den største overraskelse var da de begyndte på en kendt guitar melodi fra 90erne nemlig “Over my shoulder” fra 1995 og det viser sig faktisk at dette skønne nummer er dem der har lavet den og stemningen nået nu sit højeste og så kom solen frem til dette nummer. De sluttet med fest med nummeret “word of mouth” fra 1991, 5 stjerner ud af 6 til Mike and the Mechanics 🙂 fede numre og super gode live. 

Kl. 20:55 startet noget afrikansk musik og en masse billeder fra Phil Collins karriere kom frem på storskærmen, kl. 21 kom bandet på scenen og Phil kom med stok ind på scenen og satte sig på en stol og bød velkommen og prøvet lidt Dansk af og lagde ellers smukt fra start med hittet “Against all odds” fra 1984 og fra start kunne man høre en sanger der stadig synger helt fantastisk og hans måde at fremføre nummeret på var stærkt og meget rørende og legendarisk. Phil fortsatte med endnu et hit “Another day in paradise” fra 1989 inden han for alvor tændte op for festen med det næste fede nummer “Hang In Long Enough” fra 1989 der fortsatte med “Dont lose my number” fra 1985 og det var da også de gode gamle Phil var kommet for at spille. Phil fortalte nu om sin tid i Genesis og sang derfor nummeret “Throwing it all away” fra 1986 og efter denne præsenteret Phil nu en særlig gæst nemlig guitarist Mike Rutherford der netop havde spillet opvarmning for Phil og alså har spillet med Phil i Genesis og sammen med ham og resten af Phils band fik vi aftens ældste nummer “Follow you follow me” fra 1978 som publikum også var rigtig godt med på.

Mike forlod scenen igen og Phil fortsatte med “I missed again” fra 1981 og “who said i would” fra 1985, herefter præsenteret Phil sit store band der bestod af 4 korsangere bl.a den dygtige kvindelige Amy Keys, 4 mænd på blæseinstrumenter, en på bongo trommer, en på akustisk guitar, en bassist, en keyboardspiller, super guitaristen daryl stuermer og Phils 18 årige søn på trommer Nicholas Collins. Phil bød nu den ene af korsangerinderne Bridgette Bryant ned for at synge hans smukke “separate lives” fra 1985, jeg har tidligere hørt Phil synge denne sang smukt med Amy Keys og det var ærgerligt at han ikke gjorde dette denne aften da jeg personligt syntes hun synger sangen bedre med ham.

Bandet minus Phil, Nicholas og bongo trommeslager forlod nu scenen og det var derfor blevet tid for Nicholas at vise at han ikke havde det med trommer fra fremmed og han spillet en super fed trommesolo i samspil med ham på bongo trommer, Nicholas var rigtig sej og super dygtig og i slutningen af nummeret kom han ned til Phil der nu overrasket alle ved at spille med på en trommekasse til sidst og Phil viste at selvom han ikke kan og må spille trommer mere så kan han stadig i de små 🙂 

Resten af bandet kom nu på scenen og vi fik hittet “Something Happened On The Way To Heaven” fra 1989 med endnu mere fællessang og fest fra publikum. Bandet forlod nu scenen igen og Nicholas kom nu ned til Phil og Nicholas satte sig ved et klaver og sammen far og søn side by side gav de et meget smukt og rørende øjeblik da de sang og spillet “You Know What I Mean” fra 1981 der var et af de bedste øjeblikke i koncerten. Bandet kom ind igen og Nicholas var tilbage på trommerne og de begyndte nu på introen til en velkendt sang med Daryl i forgrunden på guitar og vi fik debut solo hittet “In the air tonight” fra 1981, Nicholas tog sig af den legendariske trommesolo og det var kæmpe stort også selvom det ikke var Phil selv men han sang til gengæld dette fede nummer for fuld hals og det lød sindsygt godt og var endnu et af de største øjeblikke i koncerten og bifaldet var da også stort efter dette legendariske nummer.

“You cant hurry love” der rigtig er fra 1966 og som Phil lavet sin version af i 1982 har aldrig været mit favorit nummer men vil da sige at den bedste version er med Phil og man var da heller ikke i tvivl om at publikum kendte sangen. Og så gik vi ind i sidste afdeling af koncerten hvor der nu var dømt fest og vi fik aftens nyeste nummer fra 1996 “Dance into the light” og festen fortsatte med Genesis hittet “Invisible touch” fra 1986 og festen fortsatte endnu mere med “Easy lover” fra 1984 hvor Amy keys endelig fik lov til at synge med Phil sammen med en af de andre mandelige korsangere. Nummeret har meget show i live optræden og er et kæmpe energi nummer og i og med at Phil sad ned til dette nummer nået den desværre ikke 100 % ud over scenekanten desværre men fest var der fortsat og det fortsatte i næste nummer der startet med kæmpe konfetti brag og så var det ellers blevet tid til hittet “Sussudio” fra 1985 hvor man godt kunne høre at Phils stemme snart trængte til at koncerten sluttet og han lod da også publikum synge med på det meste af nummeret der dog blev kørt sikkert hjem. 

Og så var koncerten slut men publikum var friske på mere og Phil og band måtte da også på scenen igen og vi fik “Take me home” fra 1985 at gå hjem på med flot lys fra publikums mobil telefoner og så sluttet en fantastisk koncert oplevelse.

5 stjerner ud af 6 🙂 Phil beviste at han stadig kan og selvom han måtte sidde ned og kun spillet trommer i en mindre grad viste han at stemmen har han stadig og hvor synger han bare stadig vildt godt. Han er en legende og det var stort og rørende at høre en stemme der har været en del af mit musik liv i mange år, eneste minus var at jeg manglet “You be in my heart” fra Disneys “Tarzan” fra 1999 og det kan undre mig at han ikke spillet den da jeg syntes det nummer er fantastisk og jo også er et af de største hits. Men Phil satset på hans 80er klassikere med en enkel fra 78 og fra 96 og på den måde fik vi rigtig mange hits men man følte stadig han ikke kom hele vejen rundt, men fantastisk oplevelse at høre ham live det har været en drøm for mig i mange år.

Her lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om min koncert oplevelse med Mike and the Mechanics og Phil Collins 🙂 en koncert der iovrit også endte med at publikum på vej ud sang og danset “Boogie Woogie” hvilket var fantastisk at opleve og det var da om noget man kan kalde mangfoldighed 🙂 i en verden hvor ingen politikere kan samle folket er det fedt at musikere som Phil Collins kan samle folket til folkefest 🙂 På tirsdag skal jeg til Sønderborg og høre Bon Jovi og det vil i kunne læse meget mere om på bloggen på onsdag ligesom i vil kunne se videoer med Bon Jovi på Mikaelsmusikunivers facebook side hele næste uge 🙂

Music and love

Mikael <3