Hej musik elskere 🙂 lidt fødselsdags blog her, for i torsdags havde jeg fødselsdag og der var jeg til koncert med Hans Brun i Auning på cafe Apetit.
Hans Brun har udgivet 4 cder med egen musik og har desuden en youtube kanal hvor han også spiller covernumre, jeg kendte ikke meget til ham i forvejen men havde været på youtube og lytte.
Efter en god tapas på Apetit gik Hans Brun på kl. 20, med sig havde han en guitarrist og en trommeslager der spillet på en trommekasse og rasle æg. Hans Brun skriver sange på dansk og mange af teksterne var inspiration fra hans eget liv og der var både glade sange, eftertænksom sange og mere sørgelige sange, Hans Brun mistet for 10 år siden sin kone til kræft og det havde været med til at bane vej for nogle af sangene hvor en del af dem også handlet om at leve livet og være i nuet og at være hos sine kære.
Koncerten bød derfor også kun på egene sange delt op i 2 sæt. En af de sange der skal nævnes er den smukke “Under stjernerne” som jeg faldt for allerede da jeg hørte den på youtube og det nummer kan høres her https://www.youtube.com/watch?v=_Irk340y1R4&list=PLDat8kf7ez17wtHwhopZtDyi1Z-ZIQYbJ&index=6.
Sidste ekstranummer var også en sang jeg bed meget mærke i der hed “Ensom uden dig” hvor omkvædet og melodien satte sig fast i sin hukommelse og Hans er helt klart en spændene sanger med en god stemme og nogle gode sange, nogle af sangene blev måske lidt for ens og man syntes man havde hørt dem tidligere i koncerten, men de fleste af sangene havde helt klart noget på hjertet og også nogle steder lidt om samfundet som Hans sagde var det ikke fordi han kun syntes der var negative ting ved nettet og Facebook, sangen “500 venner” var dog en lidt sjov måske kritisk sang om hvad man nogle gange deler på nettet og at man kan havde 500 venner på Facebook men at ingen af dem kommer til kaffe 🙂 sjov tekst der måske alligevel lige var det længste.
4 stjerner ud af 6 🙂 rigtig hyggelig koncert med Hans Brun der klart kan anbefaledes både hans egne sange men nogle af covernumrene på youtube kan dog også anbefales at lytte til, dog syntes jeg da også hans egne sange på dansk er det der klæder ham bedst at synge, og så var det fedt og anderledes at være til koncert på Apetit i Auning og det med at finde alternative spillesteder er heldigvis noget der kommer mere og mere af og det giver bare en anden nærhed og intim følelse, samt hyggelige omgivelser.
Hej musik elskere 🙂 jeg var i fredags til koncert med det engelske rock band Smokie i Grenaa. Smokie har eksisteret siden 1964 og lavet deres debutalbum i 1975 og har siden haft 3 forskellige forsangere i årenes løb, seneste forsanger Mike Craft har derfor været forsanger siden 1995 og er også i hans periode at jeg i sin tid opdaget Smokie. Udover ham består bandet i dag af trommeslager Steve Pinnell der har været med siden 1986, keyboardspilleren Martin Bullard der også har været med siden 1986 og nyeste medlem guitarristen Mick McConnell der har været med siden 1996 og derfor er eneste originale medlem af Smokie den 67 årige bassist Terry Uttley der har været med helt fra starten i 1964 og frem til i dag.
Smokie startet kl. 20:02 og efter en lille intro musik gik de på scenen og startet med “something’s been making me blue” fra 1976 og allerede fra start viste de at de var klar til at holde en fest med os, Mike bød derefter velkommen og prøvet lidt dansk men ellers forgik det på engelsk. Mike fortalte at de havde forsøgt at få et opvarmnings band med dog uden held så derfor var de opvarmning for dem selv 🙂 og de fortsatte herefter i hurtigt rock tempo med “goodbye yesterday’s heartache” fra 1998 og viste en spilleglæde og en nærhed og var utrolig ukrukket og man kunne se de kommunikeret meget med publikum, ved jeg fordi jeg selv havde meget øjnekontakt med dem og bl.a Terry havde jeg meget kontakt med og jeg tror han syntes det var fedt at se et lidt yngre menneske der kunne størstedelen af teksterne.
Terry fik da også lov til at snakke under koncerten og præsenteret det næste nummer der var hele grunden til at de stod her på scenen i dag, nemlig den smukke “If you think you know how to love me” fra 1975 og som var deres første hit, og her viste Mick også sit store guitar talent og sit nærvær på en scene og der var stor fællessang blandt publikum til dette nummer også. Mick fortsatte med en lille mandolin i det næste nummer “Changing all the time” fra 1976 som de genindspillet i en akustisk version i 2008 og det var netop den udgave vi fik med mandolin og lidt ned i tempo. De fortsatte den mere akustiske stille session og fik nu trommeslager Steve ned ved siden af mike for at synge kor og spille på et lille rytme æg iovrit en trommeslager man kunne se nød at komme ned foran og være med og han kunne bare ikke lade være med at fjolle og lave sjov hvilket var utroligt underholdene mange gange. Det stille akustiske nummer vi fik var et covernummer rigtig indspillet af Crazy horse i 1971 men Smokie udgav så deres udgave af den i 2000 af nummeret “I dont wanna talk about it” som jeg da også kender bedst med Smokie, det smukke nummer sluttet på en sjov måde hvor musikken stoppet og publikum sang sangen færdig og Mike bagefter sagde at sangen altså ikke var færdig og efter han havde stået og joket lidt endte ud i at han selv fik så meget grineflip at der gik lang tid inden han kunne synge den færdig.
Det sidste nummer inden pausen var den meget rocket og danse venlige “The night stood still” fra 1998 hvor Mike også opfordret alle til at “Shake ass” og festen var nu godt tilbage her inden “Opvarmning” Smokie var færdig og der var pause for Smokie inden 2. sæt.
2. sæt startet igen med intro musik og Smokie gik igen på og vi fik det super fede rock nummer “I meet you at midnight” fra 1976 hvor Mike med sin fede hæse lidt slidte stemme skrålet dette fede nummer ud. Vi gik direkte videre til endnu et hit “Lay back in the arms of someone” fra 1977 og publikum var igen rigtig godt med og virket til at alle kunne synge med. Mike sagde også bagefter at hvis vi kendte sangene og kunne teksterne så måtte vi meget gerne synge med og hvis vi ikke gjorde det kunne vi blive ført ud af vagterne 🙂 vi fik derefter et medley bestående af det mindre gode nummer “Its your life” fra 1977, covernummeret “Take good care of my baby” som Smokie indspillet deres version af i 1981, samt deres egne “Mexican Girl” og “For a few dollers more” begge fra 1978 og festen og fællessangen ville ingen inden tage.
Herefter fik vi det fede rocknummer “Wild wild angels” fra 1976 hvor man dog godt kunne høre at Mikes stemme med alderen er blevet mere slidt og han kunne ikke synge den på ligeså fed måde som han plejer, dog er det stadig et super fedt nummer og bandet her i blandt Mick spillet nummeret helt fantastisk og levende. Festen og fællessang fortsatte med “Baby its you” fra 1977 og herefter bad Mike om at han kunne få en Whisky og derefter fik vi folkemelodien “Whisky in the jar” som Smokie indspillet i 2000 og som ikke høre til et favorit nummer blandt mig, omvendt vil jeg sige skal jeg vælge en version er det helt klart Smokies version og Mikes fede stemme vendte tilbage og han danset rundt på scenen som en ægte rocken roller.
Mike bad igen publikum om at danse til det næste nummer “Rose-a-lie” fra 1995 og festen var igen på sit højeste og det blev endnu vildere efter da vi fik Creedence Clearwater Revival hit “Have you ever seen the rain” som Smokie lavet deres coverversion af i 2000 og den blev et ligeså stort hit med dem som med Creedence Clearwater Revival, sangen endte ud i fællessang og at Steve og Martin gik fra trommerne og keyboardet og kom ned foran på scenen og hoppet og klappet og Mike endte med at smide sin kop vand ud til publikum, og derefter fortsatte festen og vi fik både “Oh carol” fra 1978 og til slut “needles and pins” fra 1977.
Og så var det slut men publikum var slet ikke færdige og Steve kom nu ind og startet med at spille en trommesolo, hvorefter Martin kom ind og begyndte på keyboardet og så kom Terry ind og spillet den fedeste bas hvorefter Mick kom efter og spillet guitar og til sidst kom Mike med sin akustiske guitar og så begyndte han at synge rock hittet “Dont play your rocken roll to me” fra 1975 som publikum skreg med på og det endte med at Mike smed guitaren og skrålet det sidste af sin stemmes lunger ud og at publikum skulle synge det han sang. Da sangen var slut sagde Mike at de måtte gå nu og publikum begyndte derefter at råbe “Alice” og så sagde Mike at de måtte gå men at de ville spille en sang mere og selvfølgelig skulle vi da ikke snydes for deres største hit det ultimative Smokie nummer “Living next door to alice” hvor publikum også skreg “Who the fuck is Alice” sangen er endelig et covernummer og rigtig indspillet af en ukendt gruppe New world i 1972 men blev først et kæmpe hit i 1976 med Smokie og det er jo lidt deres sang i hvert fald dem man forbinder den med. Steve rejste sig nu fra trommerne og hev et Dannebrosflag frem hvilket også vagte glæde ved publikum koncerten sluttet herefter og Smokie gav sig god tid til at hilse på publikum fra scenen og Steve fik det sidste ord da han sagde at “i alle dejlige mennesker her i Grenaa i har været fantastiske”.
5 stjerner ud af 6 🙂 dette var min 2. koncert med Smokie og det var endnu en fed oplevelse, fedt hvordan de bare nød det og var så nærværende og imødekommende og når man tænker at de er fra alderen 52 til 67 var det imponerende hvor meget de kunne fylde scenen og bare fyrre den af og spille som om de var 20, en fantastisk, nostalgisk og nærværende oplevelse med hit på hit på hit og som Terry sagde “Så længe vi ville komme og høre dem skulle de nok møde op” og jeg vil sige det samme jeg kommer gerne igen, men til Mike Craft pas nu på din stemme 🙂
her lidt flere billeder 🙂
det var lidt fra Smokie 🙂 håber i vil kunne fornemme hvordan det var at være der ved at læse dette 🙂
Hej musik elskere 🙂 jeg var i går til en noget anderledes koncert oplevelse med Michael Falch i musikhuset i Århus. Michael Falch havde 3 af sine faste musikere med Lars Skjærbæk på guitar, Troels Skjærbæk på bas og Peter Dombernowsky på trommer, udover disse havde den gode Falch fået et stort kor på 300 mennesker med sig på scenen der primat bestod af det kor der hedder Kor 72 men også af andre der har kunne melde sig til og min kæreste var bl.a med i koret og var også den største årsag til at jeg lige var til netop denne koncert.
koret var allerede på plads da vi kom ind i den fine symfoni sal og Michael og bandet gik nu på scenen kl. 16:02 og lagde ud med “Nye tider” fra 1985 og fra start var det en stor og anderledes oplevelse at opleve Michael med et stort kor bag sig og koret i “Nye tider” lød fra start bare helt fantastisk. Koncerten var delt rigtig fint ind med en blanding af de gamle sange fra Michael Falch og de nye vi fik derfor både “Ud af mørket” fra 1986 og “Blues på motorvej” fra 2013, begge sange bakket godt op af det store kor bag ved.
Jeg selv havde meget øjnene på koret og specielt min dejlige kæreste som bare strålet i dagens anledning og man kunne mærke hvor meget det betød for hende at stå der og synge vores fælles helts fantastiske sange. Undervejs var der også blandet følelser i min krop fordi Michaels musik har betydet og fyldt meget i mit liv og man hørte til denne koncert sangene på en helt ny måde, samtidig med at der kom en masse minder op i hovedet på mig. Et af de sange der til denne koncert bare toppet endnu mere var en af mine personlige favoritter “Kalvehave mark” fra 2006 der i forvejen på originalen har et meget smukt kor til sidst, og det kor blev bare forstærket til denne koncert med de 300 mennesker og jeg blev meget rørt og fik gåsehud.
Vi fik dog også 3 sange hvor koret ikke var med på, først synge med sangen “Min stjerne” fra 1989, og så den smukke kærlighedssang “Binder mig aldrig igen” fra 2010 og fra nyeste cd fik vi “Sigter efter månen” fra 2016, og fra samme cd fik vi også den meget mørke og stærke tekst “Clark Kent” som jeg er rigtig glad for har fundet sit liv til live koncerterne generelt.
Det var en fornøjelse også at høre Michael med band igen, til dagligt har han keyboard/klaver med også men det savnet man ikke til denne koncert og mange af stederne hvor keyboardet plejet at dominere der fik Lars Skjærbæks guitar virkelig sat sit spor og gav også sangene nyt liv som i den meget rørende “Lille ulykkelige menneske” fra 2010 som Lars iovrit også skrev musikken til. Fra samme år fik vi også “Trækfugle” som Michael sagde nok var lidt malplaceret her i forårs varmen, men det lød til gengæld igen bare rigtig godt med koret bagved.
Hen mod slutningen af koncerten fik vi hittet “I et land uden høje bjerge” fra 1986 der bestemt heller ikke blev dårligere af at der var kommet et kor med på 300 kvinder og mænd. Til sidst fik vi den smukke kærlighedssang “Den eneste i verden” fra 1992 hvor jeg især også havde meget øjnekontakt med min kæreste da det er vores sang og til denne koncert gav den i den grad mening <3.
Og så var koncerten slut, Michael og bandet forlod scenen imens koret blev stående og selvfølgelig var koncerten ikke slut og Michael og bandet kom igen på scenen og vi fik nok efterhånden Michael Falchs signatur sang “Mød mig i mørket” fra 1982 at gå hjem på hvor koret også sang et dejligt åh uh åh kor i omkvædet, og så var koncerten slut og broder Michael Falch fik blomster som han valgte at give til min kæreste.
6 stjerner ud af 6 🙂 Denne koncert med Michael Falch var en helt speciel koncert på mange måder og når man som mig har været fan i rigtig mange år og set ham live og hørt sangene igen og igen var dette en fantastisk koncert oplevelse som jeg tager med, hvor man hørte sangene på en helt ny måde og hvor det at der var et 300 stort kor bestående af både mænd og kvinder bag ved ham var en fantastisk oplevelse at opleve og så var det et rigtig godt valg af sange, Michael og koret havde 13 sange med hvor koret medvirket på de 10 og det var nogle af de bedste med Michael Falch og fordelt rigtig godt omkring hans lange karriere. Derfor fik vi 6 sange i perioden 1982-1992, 1 sang fra hans comeback til musikscenen i 2006 og 6 sange fra nyeste periode fra 2010-2016 så var dækket rigtig godt ind når koncerten ikke var længere. Fantastisk koncert med broder Falch, hans dygtige band, det store kor og selvfølgelig min stjerne <3 min skønne kæreste Anne Christine der var blandt koret og gjorde det så vanvittig godt.
det var lidt om koncerten med Michael Falch med band og kor 🙂 på fredag går turen til Grenaa hvor jeg skal høre Smokie og det vil i kunne læse meget mere om i næste uge 🙂 indtil da på gensyn 🙂
Hej musik elskere 🙂 jeg var i går inde og høre en akustisk koncert med Stig Rossen der sammen med Bamses venner hyldet Flemming Bamse Jørgensen med nogen af de bedste sange fra sangkataloget.
Koncerten startet med en båndet optagelse af en mandestemme der præsenteret Stig Rossen og vennerne, og de kom så på scenen og startet med den måske lidt ukendte danske udgave af “I hear you knocking” der i Bamses udgave hedder “Det er bare mig kaj” fra 1996, Stig bød under sangen velkommen og allerede efter første sang præsenteret han vennerne der bestod af Anders Lampe på guitar der nået at spille i Bamses venner i 6 år, Frank Thøgersen på trommer der var med i Bamses venner i 15 år og Peter Bødker der til denne akustiske koncert spillet bas men ellers normalt spiller både keyboard og akustisk guitar og som også nået at spille i Bamses venner i 15 år ud af de 38 år Bamses venner eksisteret.
Stig startet også med at fortælle at han ikke var Bamse og at hele koncerten var ment som en hyldest og ikke som at de bare førte Bamses venner videre, derfor var det da også alle de gamle man fik til koncerten som den ene af mine Bamse favoritter “Jeg elsker kun dig” fra 1989 som Bamse sang på smukkeste vis, Stig synger den dog også på smukkeste vis og der er ingen tvivl om at hvis der var nogen der skulle synge og hylde Bamse så er det Stig Rossen.
Som da vi fik den lidt mindre gode danske udgave af Elvis “Teddybear” som på dansk hedder “Bamsefar” fra 1975 og som jeg normalt ikke ville lytte til i Bamses version den køre Stig nogenlunde hjem og så kender man jo melodien, eller i den danske udgave af “The great pretender” der på dansk hedder “Jeg har kun 3 tænder” fra 1975, som dog i denne akustiske live udgave med Stig og vennerne er rigtig sjov og fed og viser et af de mange gange hvor der skete noget der ikke var planlagt, og jeg ved ikke rigtig hvad det var om det var vennernes uh kor men i hvert fald brød Stig flad af grin op til flere gange og havde svært ved at synge videre, et rigtig sjovt tidspunkt i koncerten der endte ud i at Stig til sidst alligevel tog den helt ud som han er bedst til og fik kørt den sikkert hjem og bifaldet fra publikum ville næsten ingen ende tage.
Under numrene var de rigtig gode til at fortælle og specielt Frank og Peter stod for mange af røverhistorierne om Bamse hvilket var underholdene at lytte på, Anders virket måske til at være lidt i bagrunden der og man kunne godt mærke hvilke to af dem det var der havde spillet mest i Bamses venner. Inden pausen fik Anders dog taletid da han spurgte Stig om han kunne spille bas og det endte så ud i at Stig skulle prøve at spille på Peters bas mens Peter skulle prøve at synge de blev dog hurtige enige om at bytte og derefter fik vi “Hvorfor går Louise til bal” fra 1981 med Stig på sang og Peter på bas, og så var der pause.
2. sæt startet med at Anders kom på scenen og fik lidt taletid, hvorefter Stig og resten af vennerne kom på scenen og vi fik det skønne nummer “Venner kom og se” fra 1980. Vi fik endnu et hit fra 1980 i form af den danske udgave af “Living next door to Alice” der på dansk bare hedder “Alice” igen med Stig og vennerne man kunne mærke hygget sig på scenen og ville sprede glæde og fest og igen tog Stig den helt ud med sin fantastiske stemme til slut i nummeret. Det var dog ikke kun de helt gamle klassikere vi fik, vi fik også en af de bedre af de lidt senere Bamse numre “For din skyld” fra 2000 som jeg har fundet glæden ved at lytte igen efter at Stig og vennerne spillet den og som er et godt eksempel på hvor god en tekstforfatter Bamse kunne være når han selv stod for tekst og musik.
Så fik vi mit 2. favorit nummer nemlig “Kongens have” fra 1994 skrevet af Kim Larsen og sunget helt fantastisk af Stig og det er et nummer som jeg altid vil forbinde mest med Bamse. Eneste tidspunkt i koncerten jeg ikke følte mig underholdt og kunne synge med og hvor jeg ikke følte at Stig kunne redde den hjem var da de spillet det meget ukendte nummer for mig “Træk den ind” fra 1981 som jeg syntes er pjat og ringe, eneste sjove indslag var til sidst da Stig rejste sig og forsøgte at trække sin egen mave ind. 🙂
koncerten nået nu til sin afslutning og vi fik derfor “Vimmersvej” fra 1975 der jo som bekendt er en dansk version af “The lion sleeps tonight”, og til slut fik vi den meget smukke “Tak for i dag” fra 1989 som Stig og vennerne leveret på smukkeste og mest rørende vis.
Koncerten sluttet men Stig og vennerne nået ikke at gå ned fra scenen får de besluttet sig at spille en mere, publikum stod nu op og Stig og vennerne rejste sig også op og vi fik hittet “I en lille båd der gynger” fra 1978 og som Stig sagde at hvis vi ikke kunne synge med på den så skulle vi ikke havde været kommet, men tror ikke der var et menneske til stede der ikke kendte teksten og sangen om “den lille båd”. Stig holdte den sidste tone meget længe og festen nået nu sit højeste og vi gik fra “I en lille båd der gynger” direkte over i næste ekstranummer hvor Stig spurgte om vi var klar hvorefter han tradition sagde “Kom så alle sammen sæt jer ned” og da publikum blev stående prøvet han igen hvorefter publikum satte sig og Stig spurgte om vi sad godt hvorefter han sagde tak for i aften. Publikum rejste sig dog igen herefter og Stig og vennerne ville da ikke snyde os så derfor fik vi den danske udgave af “Lets twist again” “Spil whist igen” fra 1976 for fuld udblæsning og så sluttet koncerten.
5 stjerner ud af 6 🙂 som skrevet tidligere hvis der er nogen der kan hylde Bamse på den mest respektfuld måde hvor det er en god blanding af fest, fællessang og rørende så er det hele Danmarks Stig Rossen og han gør det fantastisk sammen med vennerne, man mærker deres spilleglæde og at de hygger sig på scenen hvilket gør koncerten levende. Man kunne jo havde spillet bamses sange i 4 timer for der er jo så mange rigtig gode og jeg syntes specielt hans rigtig gode sange ligger fra slut 70erne og op til omkring 2000, hvorefter min interesse for bamse blev mindre, men sangene til denne akustiske koncert var også sange fra 1975-2000. Personligt var det kun “Træk den ind” jeg godt kunne havde undværet, dog syntes jeg at “Stand by me” fra Bamses engelske album fra 1999 ikke rigtig passet ind som hyldest og hvor man kunne høre i de andre sange at det var Stig der fortolket og hyldet Bamses sange så blev det ved “Stand by me” bare Stig der fortolket denne engelske sang fra de originale hvilket Stig gjorde godt men som en hyldest til Bamse havde jeg nok fundet noget andet, men alt i alt en dejlig aften med god musik og gode historier og gjort i respekt for Flemming Bamse Jørgensen.
her lidt flere billeder 🙂
Det var lidt om min koncert med Stig og vennerne 🙂
