Hej igen musik elskere. 🙂

Som lovet her et lille indlæg om det nye musik program der bliver sendt til efteråret “Rockshow”, som dog tog forskud og viste i anledningen af Sankt Hans direkte fra Karrebæksminde i fredags.

Værten på programmet Anders Blichfeldt kendt fra bl.a Bandet Big fat snake startede showet med titelsangen “Rockshow”. Husorkesteret bestod bl.a af Jens Runge på guitar, Jan Lysdahl på trommer, Anne Holse og Gry Trampedach på kor, Lars DK Nielsen på keyboard og så må også lige nævnes Tira Skamby på percussion som jeg ikke har hørt om før, men som var tændt fra start på sit instrument.

Anders Blichfeldt bød velkommen og fortalte hvad vi kunne forvente os af aften, hvorefter han gik videre med Big fat snake nummeret “fight for your love” et godt nummer at ligge ud med.

Herefter præsenteret Anders de første solister på scenen Maria Bramsen og Anne Dorthe Michelesen fra det tidligere band Tøsedrengene, og netop Tøsedrengene var det band de sang sange fra og de startede med det fede sommer nummer “Ud under åben himmel” der desværre havde en Anne Dorthe hvis stemme ikke er hvad den har været, men publikum var godt med og Maria Bramsen var som altid god til at få publikum med. Efter et interview Anders stod for med dem fortsatte de med nummeret “Indianer” som Maria Bramsen sang og selvom Marias stemme var noget bedre end Anne Dorthes så gik der noget galt med hendes mikrofon så der var ingen lyd i starten af nummeret, hun lånte dog Anne Dorthes mikrofon og kunne fortsætte “Indianer” festen.

Anders fortsatte med Roy Orbison nummeret “A love so beautiful” som Anders sang på smukkeste vis med hans store stemme han har. Herefter blev Lars Lilholt præsenteret han havde ladet resten af Lilholt band blive hjemme, men Lars lød stadig som han skal lyde. Han startede med nummeret “Cafe måneskin” med godt kor fra Anne Holse og Gry, og specielt med Annes udtryk at man kunne se at hun nyder at stå på en scene, selvom hun ikke var i forgrunden. Anders kom igen og interviewet Lars, hvorefter Lars fortsatte med Danmarks kærlighedssang nummer 1 “Kald det kærlighed” hvor publikum i den grad var med og hvor vi første gang måtte undvære Gert Vincent der normalt spiller guitar i Lilholt bands guitarsolo, men Jens Runge gjorde det nu også næsten ligeså godt. Lars gav som den eneste 3 numre og det sidste nummer blev det fantastiske magiske nummer “Den hvide dværg” hvor vi også fik Jan Lysdahl på banen som trommeslager, altid et fedt nummer at slutte af med.

Anders kom igen og fortsatte festen med Elvis nummeret “burning love” god energi og Anders og bandet var helt i top. Herefter præsenteret Anders Back to back der består af Morten Remar og Niis Bøgvad, de havde dog også en ekstra musiker med på mundharpe. De startede med deres gode popnummer “En som dig” og de var i den grad gode til at få publikum med og holde en fest, Morten viste igen at han stadig kan synge og hvilken energi bombe han er. Anders interviewet dem og derefter fik vi deres hit “Jonathan”, en meget positivt optræden med de to musiker jeg godt ville høre live.

Herefter præsenteret Anders komikeren Carsten Bang der skulle holde båltalen, man begynder at høre snakken blandt publikum og Carstens tale kunne man da også godt havde undværet synes jeg. Bagefter præsenteret Anders Ditlev Ulriksen kendt fra bl.a bandet innocent blood og han skulle synge “Midsommersangen” i Shu-bi-dua versionen, på tros af at det ikke var Michael Bundensen og at Ditlev glemte lidt af teksten så klaret han det rigtig godt og gjorde det på hans måde med hans fede stemme og publikum var godt med.

Anders præsenteret nu den sidste gæst som var Lis Sørensen og hun startede med hendes nye sang “uerstattelig” Lis Sørensen har aldrig været min favorit og jeg synes især med årene at stemmen er blevet mindre god med alderen og her var ingen undtagelse. Anders interviewet og Lis sang herefter det gamle hit “Mine øjne de skal se” hvor man i den grad kunne høre stemmen ikke er hvad den har været, man kan måske også undre sig over at Lis ikke spillede 3 numre ?, et nummer som “tæt på ækvator” ville jeg hellere havde hørt, omvendt var stemmen også godt brugt til sidst. Respekt dog for at hun valgte at gå helt ud til scenekanten selvom det nu var begyndt at regne, jeg synes altid det er fedt med musikere der er ligeglad med at blive våd.

Anders var også ligeglad med regnen da han kom på scenen og sang Elvis nummeret “Always on my mind” igen på smukkeste vis. Herefter lavet Anders og resten af bandet en hyldest til Gasolin og Anders sang et super fedt medley med numrene “Det bedste til mig og mine venner”, “Inga Katinka og smukke Charlie på sin Harley” og “Rebalderstræde”. Anne og Gry kom nu op til bandet og især Anne Holse fik danset og rocket igennem, og igen var Tira også i hoppende tempo. Fed afslutning på “Rockshow” Anders sluttede herefter af med titelnummeret igen “Rockshow”.

Alt i alt lover “Rockshow” rigtig godt og jeg glæder mig til at se mere til det, til efteråret. TV2 Charlie har jo rigtig mange gode musikprogrammer og det er altid rart med et musikprogram med live musik og professionelle musikere, også rart med et program der fokusere lidt mere på de der 80er rock/pop bands så det ikke kun for eksempel er dansktop musik ligesom på “Fællesang på Charlie”. Jeg synes også at Anders Blichfeldt gjorde det rigtig godt som vært og med gode sangvalg, samt at han ikke blev for meget eller overtog opmærksomheden, en dejlig oplevelse.

Det var alt for denne gang. 🙂 tak til jer der fortsat læser med, 🙂 hvis nogen af jer så programmet er i da velkommen til at smide en kommentar med jeres mening, det kunne være spændene at høre hvad i synes om programmet. 🙂

Mikael <3

Hej igen musik elskere 🙂

Jeg var i går til koncert i friheden, og høre Krebsfalch med Michael Falch og Poul Krebs i forgrunden.

Jeg vil starte med at fortælle at er man til at læse anmeldelse, hvor der ikke kun er positive ting at skrive om så skal man lade være at læse videre, 🙂 er svært at finde en negativ ting fra i går.

Koncerten startede med at de to herre Falch og Krebs kom på scenen, og sang Falchs hit fra 1986 “I et land uden høje bjerge”, hvor der var fællessang og god stemning fra start, og i slutningen af sangen kom bandet ind på scenen. Det var to guitarrister, to trommeslager, to keyboardspillere og en bassist så der var mange på scenen.

Koncerten fortsatte herefter med Krebs´s hit “Morgendagens tåber” fra 1991, hvor vi fik den ene keyboardspiller på banen. Palle Hjorth gav en fantastisk og imponerende keyboard solo, han er mega dygtig og vild på en scene.

“Min stjerne” fra 1989 af den gode Falch fortsatte festen, herefter fik vi fællesnummeret fra deres fælles album fra 2015 i form af nummeret “Derfra til evighed” en dejlig Krebs´s sommersang der handler om netop friheden og venskab.

Og så fik vi et helt nyt nummer fra Poul Krebs “Kig op” som man allerede kunne omkvædet af efter ganske kort tid, en ny Krebs klassiker er født.

Lidt nyt fik vi også fra Falch. Vi fik “Sigter efter månen” fra 2016, hvorefter et gammelt nummer fra Falch fortsatte festen, nemlig den meget smukke “Ud af mørket” fra 1986, hvor den ene guitarrist Lars Skjærbæk var i sit es, som en af Danmarks dygtigste guitarrister, mener jeg.

I det hele taget var der stort set fællessang fra start til slut. Jeg fik skrålet med og havde samtidig masser af øjenkontakt med de to herre, som da de spillede Krebs´s sang fra 1991 “Jennifer”, hvor Krebs glemte lidt af teksten, og han kigger ned på mig, der kunne teksten. 🙂

Endnu et fællesnummer fik vi fra 2015 som var “En drømmers by”, hvor der gik ren Bruce Springsteen rock i den 🙂 super fedt nummer der fungere live.

Endelig var det tid til en sjæler. Det var den meget smukke kærlighedssang “Den eneste i verden” fra 1992, og herefter var der fællessang og feststemning i resten af koncerten, idet de spillede numrene “Tomandshånd” fra 2015, “Fri som et forår” fra 1991

og Bjergene på mols fra 1996, hvor den gode Falch tog springet og hoppet ned til publikum.

Hvis vi troede festen var slut tog vi fejl, og i sidste ende af koncerten fik vi numrene “Sommer på vej” fra 1985, “Mød mig i mørket” fra 1982 og “Morrison, Dylan og Elvis” fra 1995.

Så var det slut men publikum ville selvfølgelig have mere, og det fik de, først det smukke kærligheds hit “Sådan nogen som os” fra 1995, hvorefter koncerten sluttet med et kæmpe brag i form af, Falchs gennembruds sang “Superlove” fra 1981.

Nu var det slut på en fantastisk koncertoplevelse, med de to fantastiske sangere og sangskrivere med sange fra hele deres perioder, hver især og sammen 1981-2017.

6 stjerner ud af 6 en af de bedste koncerter jeg har været til, og som jeg kan leve længe på. Det de kan sammen er noget magisk. Man kan tydeligt mærke deres tætte venskab, og at de hygger sig på scenen. En anden ting er deres fantastisk energi, Poul Krebs blev 61 år i maj og Michael Falch bliver 61 år til september, og det kan man bestemt ikke se, som de springer rundt på scenen. 🙂

Deres band bestod af: Lars Skjærbæk på guitar, Rune Kjeldsen på guitar, Palle Hjorth på keyboard, Christoffer Møller på keyboard, Troels Skjærbæk på bas, Peter Dombernowsky på trommer og Rasmus Valdorf på trommer. Fantastisk og dygtigt band til to dygtige sangere og sangskrivere.

her lidt flere billeder fra koncerten. 🙂

Det var alt herfra 🙂 men snart vender jeg tilbage igen om programmet “Rockshow” der kom på Tv2 Charlie  i går da det var Sankt Hans aften som jeg optog.

Mikael <3

Hej musik elskere. 🙂

Jeg var d. 9/6 i friheden i Århus og høre Gnags og på tros af lidt regn blev det en fantastisk aften.

Gnags gik på 20:15 og startede koncerten med den passende titel “Den dejligste morgen” fra 1987 og så var koncerten ellers i gang og Peter A.G og resten af Gnags havde publikum med fra starten.

Koncerten fortsatte med “Danmark” fra 1986 der også er mere aktuel mere end nogensinde, men hvor føler man sig glad og stolt over at være dansker og en del af et fælleskab denne aften ved at skråle med på linjen “Længe leve mangfoldigheden”.

Udover energiske Peter A.G der var her, der og alle steder på scenen og konstant i bevægelse var også Per Chr. Frost med på Guitar og han sørgeret endnu engang for fantastiske soloer.

Resten af bandet bestod af dygtige Henrik SP Poulsen på bas der også i den grad var på hele tiden, Niels Mathisen på Saxophone og keyboard og han kom også med nogle super gode sax soloer, Lars Daugaard på trommer, Rune Harder Olesen på percussion, Søren runge på keyboard og Anne Seier på kor, men dem der fyldte mest på scenen var klart Peter A.G, Per, SP og Niels Mathisen.

Koncerten bød på det ene hit efter det andet bl.a “Slingre ned af Vestergade” fra 1983.

Nu ville Peter og resten af Gnags dog ha noget solskin så de bad publikum om hjælp og så spillede de “Lav sol over Århus” fra 1991 og med publikums viften med hænderne fra side til side og en Peter A.G der tog blusen op over hovedet og viste mave så holdte det faktisk med at regne, solen kom dog ikke men det holdte tørvejr det meste af aften.

Det ældste nummer vi fik denne aften, fik vi i form af nummeret “Under bøgen” 1978 der på tros af det ikke høre til mine favoritter, havde den en masse fællessang og sommerstemning over sig denne aften og bandet spillede super fedt.

Fra et gammelt nummer til et helt nyt nummer “Pjækkedag” fra nyeste “Nørd” Publikum var stadig godt med og nummeret faldt rigtig godt ind med de andre sange.

og så kom hitsene på stribe: “Kærester” fra 1985 med Per helt i forgrunden på guitaren og en ballon der blev kastet ud til publikum og blev kastet igennem luften, det faldt i god jord hos publikum.

Peter fortalte at uden publikum havde Gnags nok ikke holdt i 51 år og derefter kom nummeret “Rockband på landevejen” fra 1980 der fungere så meget bedre live end den gør på plade, man bliver bevæget af Pers fantastiske guitarsolo igen.

Igen fik vi lidt fra det nye album først den super fede “Og så skinner vi så sølle af det” og selvom det denne aften var grå vejr havde man det lige pludselig som om man stod i sommer vinden og nød god musik og nummeret bliver taget rigtig godt imod.

Det næste nye nummer var den meget smukke “What is love” som jeg er glad for er kommet med men som nok desværre er for stille til resten af publikum og snakken begynder lidt.

Men så spørger Peter A.G om der er nogle “Vilde Kaniner” til stede og så får vi hittet fra 1983 og publikum er igen med.

Per tager derefter riffet til “Burhøns” fra 1979 og Peter A.G tager traditionen tro to danskvand og hælder ud over sig, han beholder dog trøjen på. Men publikum er godt med og koncerten er ved at nå sit højeste.

Peter finder efterfuldt stråhatten frem og “Mr. swing king” fra 1989 går i gang og der er fællessang, fyrværkeri, saxofon solo og guitarlir.

Og så er det slut men publikum vil ha mere og Gnags kommer tilbage og vi får “Når jeg bliver gammel” fra 1989 og publikum skråler med, hvorefter vi får “Rytmehans” fra 1980 der langt fra er favoritten ved mig men som altid fungere live fordi Peter er i stødet og publikum er godt med.

og så får vi det sidste nummer der har sluttet af alle de gange jeg har oplevet Gnags live nemlig “Fuldmånen lyser” fra 1983 hvor vi igen får den smukkeste guitarsolo fra Per.

Koncerten var super fed og vi kom godt omkring både de gode gamle og så de bedste af de nye, man kunne måske havde spillede “Safari” fra 1982 og en ekstra ny i stedet for sange som “Dansende blå linealer” fra 1989 og “Fodgængeren” fra 1983, eller ha spillede “Jeg elsker dig” fra 1987 der er min ynglings med Gnags.

5 stjerner ud af 6. her nogle flere billeder. 🙂

Det var alt for denne gang 🙂 jeg glæder mig til at blogge endnu mere om musik. 🙂 håber i fortsat vil læse med. 🙂

Mikael <3

Hej igen musik elskere. 🙂

I får 3 blogindlæg i denne uge, da jeg tager på ferie på lørdag.

Jeg har valgt at det 3. og sidste skal være en anmeldelse af Shakiras nye cd som jeg købte for noget tid siden.

Det er Shakiras 11. studie album, hun startet sin sangkarriere som 14 årig i 1991.

Første nummer hedder: “Me Enamoré” og betyder “Jeg faldt” det er en spansk optempo sang der handler om hendes forhold til hendes mand og hvor meget hun elsker ham, et godt nummer med latinske rytmer og man får lyst til at danse og så bliver nummeret bedre for hver gang man lytter til det.

Sang 2. hedder: “Nada” og betyder “Intet” et smukt nummer der har noget tempo udover at det er en ballade. Shakiras fantastiske stemme og indlevelse på dette nummer er så smukt og man kan virkelig mærke hun mener hvert et ord hun synger, jeg synes personligt det er det stærkeste og bedste nummer på cden.

Sang 3.  hedder: “Chantaje” der betyder “afpresning” og er lavet i duet med den mandelige sanger Maluma. Jeg synes personligt nummeret køre meget i ring og er for anonymt og med for mange moderne lyde, samt meget autotune på Malumas vokal der fylder for meget. Jeg synes Shakira er for lidt med på sangen.

Sang 4. er på engelsk og hedder “When a woman” igen med noget tempo og en god vokal fra Shakira, ikke et top favorit nummer men ved flere lytninger bliver den dog bedre, omkvædet kan dog godt blive lidt træls i længden og det er versene der klart er det bedste i sangen.

Sang 5. hedder: “Amarillo” der betyder “gul” igen et smukt nummer der stadig har noget tempo, et nummer der ville være fedt at høre i en live indspilning. Igen er det kærligheden det handler om og Shakira bruger mange farver bl.a lilla til at beskrive hendes kærlighedsliv men at hendes kærligheds farve er og bliver gul.

Sang 6. hedder: “Perro Fiel” og betyder “Trofaste hund” et pop/latin nummer hvor endnu en mandelig sanger medvirker Nicky Jam. Sangen er igen ligesom sang 3. meget anonym og man har svært ved at huske den udanset hvor mange gange man høre den.

Sang 7. hedder: “Trap” og endnu engang medvirker den mandelige sanger Maluma, sangen er meget nede i tempo og der sker ikke så meget i de 3:20 min. sangen vare og igen føler man lidt at Shakira er gemt lidt væk og Maluma fylder for meget.

Sang 8. hedder: “Comme Moi” hvor der medvirker en rapper Black M. sangen starter rigtig godt ud med Shakira der synger på engelsk før den går over i spansk og Black M. begynder at rappe, det ødelægger desværre sangen og igen føler man ikke rigtig Shakira er med på sangen.

Sang 9. er engelsk og hedder “Coconut tree” et meget tilbagelænet nummer men igen med noget tempo, et rigtig Shakira nummer der sagtens kunne ha været på et hvilket som helst album med hende. Nummeret fungere rigtig godt og man ser billederne af hvordan hun sidder nede ved stranden med hendes mand og deres to børn og man drømmer da også selv lidt at man sidder ved stranden under en palme. 🙂

Sang 10. hedder: “La Bicicleta” der betyder “Den cykel” hvor endnu en sanger medvirker Carlos Vives. Igen føler man lidt at Shakira er gemt lidt væk i bagrunden og nummeret lyder som nogle af de tidligere sange på albummet.

Sang 11 hedder: “Deja vu” og der medvirker Prince Royce, et meget latin nummer der ikke er oppe og køre men alligevel har noget tempo igen. Jeg synes ikke det er et spændene nummer, man mangler noget der kunne løfte det mere.

Sang 12 er en engelsk udgave af “Comme Moi” der hedder “What we said” hvor Black M. er udskiftet med sangeren Magic der også medvirket på Shakiras sidste album der kom i 2014. Nummeret fungere meget bedre på engelsk og det bliver mere Shakiras nummer hvor Magic medvirker. Shakiras vokal er igen rigtig god og der er god lyd i nummeret.

Sang 13. der er sidste nummer hedder: “Toneladas” der betyder “tons” en smuk ballade hvor Shakira igen synger smukt og inderligt, en smuk afslutning der desværre er for hurtig færdig.

Alt i alt er det et godt album fra Shakira men det er langt fra hendes bedste, jeg synes der mangler nogle bedre sange og hvor det måske tidligere har været de mere gang i den sange Shakira har været mester i synes jeg faktisk det er de mere stille numre der er de bedste derpå. Det positive ved albummet er at jeg synes man kan mærke hun er blevet mere voksen på tekstsiden, at hun lige er blevet 40 iår og hun lever et godt liv med hendes mand og deres to børn kan man sagtens høre i hendes tekster og det klær hende. Det er også dejligt at havde med en sangerinde at gøre der selv har skrevet sine sange og hvor det ikke kun handler om at vise lidt hud men at hun rent faktisk kan synge og skrive sange selv.

3 ud af 6 stjerner. Personligt kan jeg bedst lide når hun er lidt mere rå og rocket i hendes musik, men der er ingen tvivl om at hun er en dygtig sangerinde.

Det var alt for denne gang 🙂 jeg glæder mig til at vende tilbage fra uge 25. til endnu flere blogindlæg om musik. 🙂

Indtil da på gensyn. 🙂

Mikael <3

Hej igen musik elskere. 🙂

Her som lovet endnu en anmeldelse af koncerten med den danske sanger Christian Juncker til Rosenholm festival. 🙂

Juncker startet i 2004 i eget navn og har siden dengang lavet 5 solo cder og en opsamling, musikstilen er dansk rock/pop med gode hverdags tekster og politiske tekster om samfundet.

Det var min 9. koncert med Juncker og den første i lang tid med band, eller det vil sige som trio. Juncker havde en guitarrist med og en bassist, mens han selv spillede guitar, mundharpe og sang, lidt trommer blev det da også til i form af en trommemaskine.

koncerten startet med nummeret “Kongen af Kartoffelvand” fra 2004 og fortsatte derefter med sangen “Da fjernvarmen kom” fra samme år. Det var dejligt genhør med disse to super gode sange af de ældre. 🙂

I det hele taget var det meget blandet sæt og vi fik sange fra alle af hans albums.

Juncker var som altid god til at fortælle undervejs og ha dialog med publikum, som da han spillede nummeret “Tættere” fra 2007 og han bad publikum komme tættere på, hvorefter to kvinder kom tættere på og han spurgte: “er der ikke nogle yngre”. 🙂

Selvom der ikke var mange mennesker virket det til at publikum lyttet godt efter og nød koncerten, selv havde jeg en fest sammen med min kæreste. 🙂

Vi fik numre som har været med mange gange som “Flimmerbær” fra 2006 og “Kære dagbog” fra 2006 og numre som jeg aldrig har hørt live før som “På flugt fra alting” der rigtig stammer fra 1999 da han var med i bandet Junior og så er nummeret blevet genindspillet i 2014. Et super fedt nummer hvor der blev rocket igennem. 🙂

Og rocket igennem blev der igen i det nye nummer fra 2016 “Det er måden” og det super fede nummer fra 2004 “Snork city blues. 🙂

Og så var vi nået til det nummer som er det de fleste kender med Juncker, nemlig sangen “Mogens og Karen” Den sang kan man altid regne med til en Juncker koncert. 🙂

Lige efter kom der endnu mere fællessang da han spillede Kim Larsen klassikeren “Hvis din far gir dig lov” som Juncker selv indspillet i 2005.

Som sidste nummer fik vi “Havana” som Juncker har lavet til det populære program “kurs mod fjerne kyster” fra 2014.

Og så var det slut, men publikum ville havde mere og Juncker kom tilbage og startet selv ud kun ham på guitar og sangen “please please please” fra 2004.

Derefter kom de to andre musikere ind og vi fik “Han tager sit dankort frem” fra 2016 hvor der igen blev hoppet og danset. 🙂

Til sidst fik vi Elisabeth nummeret “Sotto voce” som Juncker lavet sin version af i 2004, fed afslutning på en fed koncert. 🙂

Juncker leveret igen varen og viste at han er en dygtig sanger og sangskriver der desværre også er meget overset. Vi fik det meste af bagkataloget med sange fra 2004-2016 og det var mange af de allerbedste. 🙂

Personligt ville jeg hellere ha hørt to andre numre end “Tættere” fra 2007 og “På fredag bliver jeg svensker” som Juncker har lavet i samarbejde med Poul Krebs i 2006, men ellers syntes jeg det var de bedste vi fik. 🙂

5 stjerner ud af 6. 🙂

her lidt flere billeder.

Tak for denne gang. 🙂 På gensyn til mere blog om musik. 🙂

Næste regner jeg med bliver om Shakiras nye album. 🙂

Mikael <3