Hej musik elskere 🙂 Idag er der kommet to nye udgivelser fra to forskellige musik typer der dog har det tilfælles at det er deres første udgivelse i mange år. Den ene er Alex Ambrose nye EP “Livet”. Alex startet sin musikalske karriere da han deltog i talent programmet Popstars i 2002 hvor han var en af favoritterne til at vinde, men han valgte på grund af nervøsitet og fordi han hellere ville gå en anden retning musikalsk at forlade programmet. Han har siden udgivet 2 cder i 2003 og 2006, samt en del singler sidenhen og nu er han klar med hans nye EP “Livet”. Den anden jeg vil skrive om er D-A-D første nye album siden 2011, de behøver næppe nogen større fortælling andet end de siden at de startet er blevet et af Danmarks bedste rock bands i Danmark.

Alex Ambrose: “Livet”

Første sang hedder “Når regnen falder” og er en typisk Alex sang der ligeså godt kunne havde været indspillet for 10 år siden og det er virkelig skønt at høre Alex igen, han har stadig en af Danmarks bedste mandelig stemmer og “Når regnen falder” er en dejlig glad popsang som man ikke kan undgå at blive glad af at høre.

2. sang hedder “Tag mig tilbage” og fortsætter den typiske Alex pop/soul/ballade stil han har stået for de sidste mange år, sangen bliver bedre jo flere gange man høre den og den er dejlig at lytte til.

3. sang hedder “Alt hvad jeg har” og er en smuk klaver ballade hvor Alex igen bare synger helt fantastisk om kvinden i hans liv som han vil være for til hans tid er forbi.

4. sang er title nummeret og hedder “Livet” der på tros af en positiv tekst om livet og Alex der både synger skønt og rapper en smule så bliver dette nummer en tand for træls i længden og køre lidt i ring både melodien og teksten.

5. sang hedder “Smuk” og er en smuk og sød kærligheds sang igen til kvinden i hans liv og igen bliver man glad af at høre nummeret og man synger gerne med og husker sangen nemt.

6. sang er også den sidste og hedder “Ik perfekt” og er en ballade hvor Alex synger oppe i det meget høje lyse leje, det er et godt nummer der handler om ikke at være perfekt og igen synger Alex skønt og det er en dejlig afslutning på et fantastisk comeback til musikscenen for Alex

5 stjerner ud af 6 🙂 Alex er i sandhed tilbage og det er skønt at høre nyt musik fra ham 🙂 epen kan høres på bl.a spotify og man kan købe den på itunes og så kan man jo altid ligge den over på en cd hvis man har lyst 🙂 

D-A-D: “A prayer for the loud”

Første sang er også første single og hedder “Burning Star” og med det samme ved man at man er i D-A-D land med Jesper Binzer fede stemme der sammen med bror Jacob Binzer og Laust Sonne og Stig Pedersen bare spiller for vildt derud af, D-A-D lyder stadig som D-A-D skal lyde.

2. sang er også title nummeret og hedder “A prayer for the loud” og her starter lidt en anden lyd end vi er vant til fra D-A-D med et tilbagelænet lydbillede af blues/rock, men nummeret klæder D-A-D og Jesper viser hvilken fed sanger han stadig er. I omkvædet kommer der mere D-A-D optempo lyd ind over og dette title nummer er et spænende og fedt nummer og man kan på mange måder godt høre D-A-D er blevet ældre men stadig på den fede måde og alt sidder bare i skabet og så er det fedt med et nummer der vare 4:01 min og hvor en længere guitar solo fra Jacob Binzer finder sted, det høre man ikke meget af efterhånden.

3. sang hedder “Nothing ever changes” og selvom D-A-D er blevet ældre, moden og nu er begyndt at søge en mere blues/rock vej så passer denne title godt til bandet for de er tros alt stadig D-A-D hvilket dette nummer bevidner om og den kunne ligeså godt havde været på et hvilket som helst D-A-D album. Igen er længden 4:11 og dermed længere end de 3 min et typisk radio nummer idag vare, igen levere Jacob Binzer en guitar solo som er i særklasse og han er om nogen en af Danmarks bedste på guitar og hans guitar gør D-A-D lyden endnu stærkere.

4. sang hedder “The sky is made of blues” og D-A-D vil stadig rocke og holde en fest på dette album og “The sky is made of blues” ligger helt klart i den bedste ende af numrene på dette album og igen kunne det ligeså godt havde været på et hvilket som helst D-A-D album.

5. sang hedder “The real me” og man tror på Jesper når han synger at han er “The real me” og han er sammen med D-A-D i sandhed sig selv 100 % og en ener på den danske musik scene, “The real me” er også et af albummets bedste numre og man kan slet ikke høre at nummeret er udgivet i 2019. D-A-D er tidsløse og følger ikke med tiden og det er skønt at havde med et band at gøre der bare laver det musik de syntes de bedst står inden for og som deres fans elsker og ikke skifter stil blot fordi alle andre gør det.

6. sang hedder “No doubt about it” og skal jeg vælge et ynglings nummer på albummet bliver det dette super fede nummer der bare rocker for vildt og hvor brødrene Binzer igen viser at de er henholdvis en super fed sanger og en super fed guitarrist. Jesper skråler om rocken roll og det er lige hvad dette nummer er og Jacob tager guitaren til nye højder og man har bare som lytter lyst til at rocke med, og igen er der blevet plads til en længere guitarsolo, klart et af de fedeste numre overhovedet i D-A-D lange karriere.

7. sang er den første og i virkeligheden eneste ballade på albummet der hedder “A drug for the heart” hvor Jesper virkelig viser at han er en rigtig god sanger og ikke kun er “Skriger Jesper” men han rummer også en følsom side der virkelig klæder ham og dette nummer er klart også et af albummets bedste.

8. sang hedder “Musical chairs” og igen går vi op i optempo rocken roll D-A-D hurtig tempo med igen et af albummets fedeste numre der bare er så meget D-A-D agtig og igen har man svært ved at sidde stille og vil bare gerne skrue helt op for lyden, og nu får vi udover Jesper fede stemme og endnu en genial guitar solo fra Jacob også Laust sonne på banen som en af Danmarks dygtigste trommeslagere.

9. sang hedder “Time is a train” og D-A-D er slet ikke færdige med rock festen og fortsætter bare den fede D-A-D rock lyd og dette nummer er klart også et af albummets stærkeste numre og er så fedt at høre et band man bare kan høre kender hinanden så godt og lydbilledet er stort set perfekt.

10. sang hedder “Happy days in hell” en perfekt D-A-D title og nummeret er da også fedt og D-A-D agtig men der er dog numre på albummet der er federe men nummeret fungere helt klart og D-A-D lyder igen som ja netop D-A-D. Nummeret er til gengæld en af ørehængerne på albummet og er nem at synge med på og huske.

11 sang er også den sidste og hedder “If the world just” og er et stille nummer der rigtig godt slutter albummet af og man sidder tilbage med en skøn følelse af rocken roll fra hele Danmarks rock Far band.

6 stjerner ud af 6 🙂 Det er ikke så tit at man kan sige at et D-A-D album er perfekt fra start til slut men det er dette album og selvom jeg syntes deres seneste cder har været mega fede og Jesper Binzer solo album var mega fedt og endnu en perle i dansk rock musik syntes jeg at dette album “A prayer for the loud er det første perfekte album fra start til slut siden mit ynglings album med dem “Soft dogs” fra 2002 🙂 Helt klart et af deres bedste albums i deres lange karriere og i kan lytte og købe albummet på diverse streaming tjenester eller på god gammeldags cd eller endnu mere gammeldags LP 🙂

Det var lidt om to nye udgivelser 🙂 på lørdag i næste uge skal jeg til Phil Collins koncert i Århus og op til det vil i kunne se videoer og læse om Phil Collins på min musik side og selvfølgelig vil i også i næste uge kunne læse en anmeldelse af koncerten 🙂

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 ligesom i sidste uge vil dette uges blogindlæg handle om et album fra min bog “1001 albums you must hear before you die” og i denne uge er det et album fra 1966 med bandet The mothers of invention hvor den senere solist Frank Zappa var forsanger. Albummet hedder “Freak out” og er debuten fra bandet der udover Frank Zappa på sang og guitar bestod af Elliot Ingber på guitar, Roy Estrada på bas, Ray Collins på harmonica og tamborin og Jimmy Carl Black på trommer.

Første sang hedder “Hungry freaks, Daddy” og man høre en tydelig inspiration fra The Rolling stones, nummeret er meget skramlet rock og førres igennem mest musik og ikke ret meget tekst og man bliver lidt træt af at høre på det.

2. sang hedder “I aint got no heart” og vi fortsætter i den specielle rock lydbillede, en lyd som man sagtens kan samligne med både navne som Queen og Black Sabbath og Frank har helt klart ville skabe noget musik der skiller sig ud. Nummeret fungere og gør brug af nogle symfoni lyde også.

3. sang hedder “Who are the brain police” og vi fortsætter i det mystiske og anderledes, nummeret skifter i tempo og igen er det musikken der fylder og ikke så meget teksten og igen bliver det lidt en larmende affære.

4. sang hedder “Go cry on somebody elses shoulder” og er en anderledes ballade hvor de forsøger at blande deres skævhed med lidt mere 50er/60er agtig musik som vi kender fra bl.a Elvis, nummeret er interessant og fungere med den blanding den har.

5. sang hedder “Motherly love” og igen kan man godt høre inspiration fra The Rolling Stones. Nummeret her lyder dog godt og har en god lyd og en tekst man kan synge lidt med på.

6. sang hedder “How could i be such a fool” og igen går vi ned i tempo med en anderledes ballade der ikke lyder som andre og igen blander de lidt rock med den symfoniske lyd som man også kender det lidt fra Queen, og det fungere tit og det gør det også i dette nummer der er spændenede og man har lyst til at høre hele nummeret færdig.

7. sang hedder “Wowie Zowie” og er lidt et fjolle nummer og er lidt som om de prøver at lave sjov med bands som foreksempel The Beatels og deres lyd og så kontra den mere skramlet rock og man bliver hurtig træt af nummeret.

8. sang hedder “You didnet try to call me” og dette er lidt lyden af et band der ikke har vist hvad vej de skulle gå og derfor er det blevet lidt et rodet album der stikker i for mange retninger.

9. sang hedder “Anyway the wind blows” og igen tænker man at det er et band der skal lave sjov med The Beatels og når man i forvejen holder meget af The Beatels musik så fungere dette nummer bare ikke, hvad skal man med kopi når man kan få “The real deal”

10. sang hedder “Im not satisfied” og igen er det lyden af et band der sagtens kunne lyde som dem selv med deres specielle lyd men istedet for prøver for meget at lyde som andre bare på en mindre god måde.

11. sang hedder “You are probably wondering why im here” og nu lyder det efterhånden som om man har hørt dette nummer før på albummet og Frank og resten af bandet køre i samme melodi, samme måde at synge på og meget de samme ord og måden sangen er skrevet og spillet på.

12. sang hedder “Trouble every day” og er igen lyden af noget The mothers of invention, The rolling Stones og The Beatels og det lydbillede fungere bare ikke.

13. sang hedder “Help im a rock” og er et meget mærkelig nummer der næsten kun består af musik og en masse stemme lyde uden tekst.

14. sang er også det sidste og hedder “The return of the son of monster magnet” og er et 12:20 langt instrumental nummer igen i den meget mærkelig ende og igen er det lidt ligesom om de ikke har vist hvor de præcis ville hen med albummet så de har bare sat en masse sammen, hvilket er synd for der er også nogle numre der bare fungere men er desværre få.

2 stjerner ud af 6 🙂 Frank Zappa har i hans solo karriere lavet nogle gode numre og på dette album er der da også gode numre, men det er også bare lyden af et band der ikke har fundet sig selv endnu på dette tidspunkt i 1966. The mothers of invention eksisteret frem til 1975 og Frank Zappa kørte siden løbende sin solo karriere frem til hans død i 1993, han blev 53 år. Et af albummets bedre numre er “Motherly love” som i kan høre her https://www.youtube.com/watch?v=FFQbERB2DAM. 

Det var lidt fra min bog igen. I næste uge kommer der nye udgivelser fra både D-A-D og Alex Ambrose og begge vil i kunne læse om her på bloggen på Mikaelsmusikunivers senere.

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 i denne uges blog vil jeg tag jer med tilbage til 1965 og skrive om det album jeg netop er kommet til i min bog “1001 albums you must hear before you die”. Albummet er debuten fra sanger og sangskriver Bert Jansch der gik bort i en alder af 67 år i 2011. Inspirationen kom fra bl.a Bob Dylan og var en blanding af folkemusik, blues og jazz.

Første sang hedder “Strolling down the higway” og her høre man tydeligt ligheder mellem Bert Jansch og Bob Dylan og med kun lyden af Bert guitar og en banjo køres nummeret sikkert hjem og med samlignet af Bob Dylan syntes jeg at Bert havde en bedre stemme.

2. sang hedder “Smokey river” og er et instrumental nummer hvor man høre at Bert var en super dygtig guitarrist også, hvilket også inspireret andre senere guitarrister som bl.a Jimmy page, Niel Young og Noel Gallagher.

3. sang hedder “Oh how your love is strong” og vi fortsætter i den akustiske spillemand stil, et rigtig godt nummer med en god tekst og en god melodi anført af Bert guitarspil.

4. sang hedder “I have no time” og fortsætter stilen og man kan virkelig bare se for sig en spillemand der sidder med sin guitar og evt. en hat og en mundharpe og spiller sine sange og det er et fedt billede at havde mens man høre Bert og man er utrolig afslappet i hans selskab og man lytter virkelig både til teksterne og hans guitarspil.

5. sang hedder “Finches” og er et instrumental optempo nummer på 47 sek. hvor Bert guitarspil bliver løftet endnu mere og går videre i næste nummer.

Nemlig sang 6 der hedder “Veronica” og er fortsat det instrumentale men der er dog gået ned i tempo fra “Finches”.

7. sang hedder “Needle of death” der handler om en ven der døde af en heroin overdosis. En rørende sang og man mærker Bert og forstår virkelig tekstens indhold, samtidlig med at guitarspillet bare sidder lige i skabet. Man fornemmer virkelig hvordan Bert til sidst kæmper for at holde tårerne tilbage og det er meget rørende at høre.

8. sang hedder “Do you hear me”og er et lidt ensformet og kedeligt nummer man føler ikke rigtig kommer nogle veje.

9. sang hedder “Ramblings gonna be the death of me” og man begynder at kede sig lidt desværre og føler at det er hørt før den sang på albummet bare bedre, ligesom man vil syntes til tider med Bob Dylan.

10. sang hedder “Alice wonderland” og er igen et instrumental nummer inspireret af jazz bassisten Charles Mingus.

11. sang hedder “Running from home” og fortsætter den velkendte stil og det eneste Bert mangler på sit album er en mundharpe hvilket man da også godt kunne savne nogle steder.

12. sang hedder “Courting Blues” og igen tænker man rigtig meget på Bob Dylan bare i en lidt bedre udgave og sangen er igen med en god tekst og en stille god folke melodi.

13. sang hedder “Casbah” og igen er vi i det instrumentale hjørne hvor Bert guitarspil igen når nye højder i en blues/swing melodi hvor guitarten ikke får for lidt og man høre virkelig hvilken dygtig guitarrist Bert var, fedt nummer.

14. sang hedder “Dreams of love” og det er en smuk sang hvor man “drømmer om kærlighed” på 1:40 min og dette er klart et af de bedste numre på albummet.

15. sang er også den sidste og er det instrumentale nummer “Angie” som er det eneste nummer Bert ikke selv har skrevet men er skrevet af Davey Graham og senere coveret af Simon And Garfunkel, dette er en fed afslutning fra et overraskende fedt album fra 1965.

4 stjerner ud af 6 🙂 Bert Jansch har jeg først stillet bekendtskab med nu men jeg må sige at jeg er positiv overrasket, på mange måder kan man sagtens høre inspirationen fra Bob Dylan og nogle steder tænker man også på Donovan, men jeg syntes klart at Bert havde meget mere at byde på og hans stemme var og er bedre end Bob Dylan hvilket er mit problem med netop Bob Dylan da jeg syntes han har lavet rigtig mange gode numre men jeg kan ikke holde ud at høre hans stemme ret længde af gangen. En anden ting hvor Bert viser at han er helt sin egen er hans fantastiske guitarspil som også giver noget andet til sangene i forhold til netop Bob Dylan hvor melodierne godt kan blive ensformet. Albummets bedste nummer syntes jeg er den rørende “Needle of death” som i ikke skal snydes for https://www.youtube.com/watch?v=oA7npXJLQOU. 

Det var lidt fra min bog og om Bert Jansch 🙂 Dette er bestemt et album man bør lytte til før man går herfra 🙂

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 her får i anbefalinger fra 5 nye sange fra 5 nye kunstnere som jeg syntes er fede, der er tale om kunstnerne Juncker, Bruce Springsteen, D-A-D, Daniel Jul og Aura.

Første nye sang kommer fra den danske sanger og sangskriver Christian Juncker der har lavet den nye sang “Wallenberg” der er title sangen til det nye program “Kurs mod nord” der er en fortsættelse til programmet “Kurs mod fjerne kyster”, selv samme Juncker lavet også title sangen til det program nemlig det fantastiske nummer “Havana”. Den nye sang “Wallenberg” er en typisk Juncker sang og er modsat “Havana” mere op i tempo og Juncker synger helt fantastisk, sangen bliver bedre jo flere gange man høre den og selvom jeg personligt syntes at “Havana” var bedre så er “Wallenberg” klart værd at høre og hvis man i forvejen godt kan lide Juncker så bliver man ikke skuffet. Sangen kan høres på diverse streaming tjeneste eller på youtube på dette link: https://www.youtube.com/watch?v=_BEwvnxpeGM. 

Næste nye sang er fra “The Boss” Bruce Springsteen der snart udgiver sit første nye album siden 2014 og første singlen hedder “Hello sunshine” og er meget i stil med Bruce tidligere udgivelser “Nebraska” og “Devils and dust” der var mere akustisk præget og det er også tilfældet med det nye album der kommer til juni. “Hello sunshine” er en rigtig Bruce Springsteen sang og det minder rigtig meget om stilen på de før nævnte albums. “Hello sunshine” har dog også lidt country still over sig hvilket bestemt ikke gør nummeret dårligere og dette er en ny fantastisk sang fra Bruce Springsteen der iovrit også fylder 70 til september men stadig er “Going strong” og stemmen er stadig ligeså fed som den altid har været. Sangen kan høres på diverse streaming tjenester eller lige her: https://www.youtube.com/watch?v=icJjlg5e6l8. 

Næste nye sang er fra danske D-A-D der også har udgivet nyt og udgiver deres første nye album siden 2011 og det nye album kommer i slutningen af maj. Den nye sang hedder “Burning Star” og er en typisk D-A-D sang med tempo og Jesper Binzers fede stemme og resten af D-A-D der spiller for fuld udblæsning og dette nummer lover godt for det nye længe ventet album. Sangen kan høres på diverse streaming tjenester eller lige her: https://www.youtube.com/watch?v=rQNkTsLP3bo. 

Næste nye sang er fra det nye unge talent Daniel Jul. Daniel lavet for noget tid siden sin fede debut single “Kærlighed og kildevand” en rock/pop sang med den gode tekst og melodi og nu er han ude med sin nye “Lang vej til månen” der fortsætter stilen med den gode rock melodi og den gode tekst og så synger Daniel rigtig godt. Sangen er lidt i stil med tidligere nævnt kunstner Christian Juncker og igen er dette et nummer der bliver bedre jo flere gange man høre den, og Daniel er en spændene ny sanger som jeg glæder mig til at høre mere fra. Sangen kan høres på diverse streaming tjenester eller her: https://www.youtube.com/watch?v=Av9SgmHIwtk. 

Den sidste sang jeg vil skrive om i denne omgang er den nye single fra sangerinden Aura, en sangerinde som jeg normalvis ikke lytter så meget til men også en der overrasket mig lidt positivt i “Toppen af poppen” hvor hun også viste en lidt anden side af sig selv som country sangerinde, en stil der klædte hende og som hun har valgt at gå videre med for den nye single hedder “Shania Twain” og er en rigtig country/pop basker og en skøn hyldest til Shania Twain. Hvis man ser bort fra den meget mærkelige video så er dette et super skønt country nummer fra Aura og det klæder hende og hendes stemme at gå den vej og jeg er vild med dette nummer. Sangen kan høres på diverse streaming tjeneste eller lige her: https://www.youtube.com/watch?v=Sk4SZ3gBawM. 

Det var lidt om 5 forskellige sange som jeg håber i vil gå ind og giv et lyt 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 igår var jeg til koncert med Smokie i Grenaa, dette var 3. gang jeg høre bandet live. Smokie har i år 55 års jubilæum som band og det er 44 år siden at deres debut album udkom, den eneste der har været med fra start i alle 55 år er bassist Terry Uttley, trommeslager og keyboardspiller Steve Pinnell og Martin Bullard har været med i 33 år, forsanger Mike Craft 24 år og guitarrist Mick McConnell har været med i 23 år.

Smokie gik på kl. 20:02 og startet hårdt ud med deres store rock hit “I meet you at midnight” fra 1976 og fortsatte fra samme år med endnu et hit “Somethings been makin me blue”, og hvis publikum ikke allerede var med så blev de det ved 3. nummer det var nemlig endnu et af Smokies helt store hits “Lay back in the arms of someone” fra 1977. Mike bød nu velkommen og prøvet kræfter med lidt dansk bl.a ved at prøve at udtale Grenaa på en sjov måde, Mike fortalte at de ville havde en fest på scenen og de ville havde os med til festen og at hvis vi kendte sangene skulle vi synge med. Derefter fik vi et medley med disse sange “Its your life” fra 1977, cover nummeret “Take good care of my baby” fra 1961 som Smokie lavet deres version af i 1980 og endelig “Mexican girl” og “For a few dollars more” fra 1978.

Koncerten fortsatte med det super fede nummer “Wild wild Angels” fra 1976 der dog også bar præg af en forsanger der ikke har den helt samme fede stemme som han tidligere har haft og sangen kom ikke helt i mål som den plejer, dog er det stadig et mega fedt nummer og vi fik Mick på banen med sin guitar. Nu blev det Mr. Smokie Terrys tur til at fortælle lidt og takke for at publikum havde fuldt dem i alle de år og derefter fik vi deres smukke gennembruds single “If you think you know how to love me” fra 1975 hvor Mick endnu engang viste sit talent på guitar. Vi fortsatte i det stille hjørne og Steve kom ned foran på scenen til Mike, Terry og Mick og sang kor og spillet æg på det næste nummer der var et cover nummer Smokie lavet deres version af i 2000, sangen “I dont wanna talk about it” er rigtig fra 1971 og publikum sang igen rigtig godt med og Steve og Mike virket til at hygge sig 

Og Steve kunne da heller ikke lade være med at lave sjov og fjolle hvilket gav noget underholdning til denne ellers stille sang. Steve gik nu tilbage til trommerne men vi fortsatte lidt i det akustiske og Mick fandt nu sin mandolin frem og vi fik “Changing all the time” fra 1975 som Mick også fik publikum godt med på.

Mike fortalte at nu var tiden kommet til at vi alle skulle “Shake some ass” og dem der ikke gjorde det ville blive ført væk af vagten 🙂 vi fik derfor den super fede”And the night stood still” fra 1998 hvor festen for alvor nået sit højeste og festen den fortsatte med den næste “Rose-a-Lee” fra 1995 med både keyboard solo fra Martin og guitar solo fra Mick, og hvis man troet at festen var slut troet man om for nu fik vi Creedence Clearwater rivival hittet “Have you ever seen the rain” fra 1970 og som Smokie lavet deres version af i 1995 og blev til et ligeså stort hit for dem og publikum var da også i den grad med og det endte med fællessang og Steve og Martin der kom ned foran på scenen og festet med og det hele endte med at Mike smed sin vodka ud til publikum.

Mike bad herefter om en whisky og vi fik derfor deres udgave af “Whisky in the jar” som de indspillet i 2000 og selvom det ikke er en af mine favorit sange så fortrækker jeg den med Smokie, dog til aftens koncert syntes jeg den var lidt flad og igen kunne man høre at Mikes stemme ikke er 100 % som den har været. Festen var stadig på sit højeste og Mike sagde nu at de vidste at vi kunne synge og shake ass og så spurte han “But can you dance” og så fik vi hittet “Oh Carol” fra 1978 hvor publikum igen skrålet med og danset og festen var for alvor på sit højeste og nået da også endnu højere da hittet “needles and pins” fra 1977 kom og efter dette hit sluttet Smokie af.

Men publikum var slet ikke færdig og flere begyndte allerede at råbe “Alice” men inden da kom Steve som den første ind på scenen og begyndte at spille trommer, Martin fuldte herefter med keyboardet, så kom Terry ind med sin bas og Mick fuldente lyden med sin guitar og til sidst kom Mike med sin akustiske guitar og de begyndte nu på endnu et kæmpe hit “Dont play your rocken roll to me” fra 1975 hvor Mike endnu engang fik publikum til at skråle med på dette super fede nummer, efter dette nummer sagde de at de måtte gå nu og folk begyndte at råbe og Mike tilføjet at de måtte gå men at vi måtte hjælpe dem med en sang mere 🙂 og selvfølgelig skulle  vi ikke snydes for deres største hit “Living next door to Alice” (Who the fuck is Alice) fra 1976 hvor Steve også fandt det store Dannebrogs flag frem til stor glæde for publikum og så sluttet en super fed aften med fællessang, hits, fest og et band der stadig er i hopla og er utrolig nærværende.

5 stjerner ud af 6 🙂 til en Smokie koncert ved man hvad man får og de er så gode til at holde en fest og få publikum med og så er de fortsat meget nærværende og til stede og deres optræden bliver levende. Selvom det var fedt med alle de gamle og nyeste sang kun var fra 2000 så kunne man godt havde tænkt sig de bare havde spillet en enkel eller to af deres lidt nyere sange men de ved omvendt hvad deres publikum vil havde og det er da fedt at være til en koncert hvor man kan synge med på sang 1 til slut. På tros af at Mikes stemme ikke er ligeså fed som den har været så er Smokie i den grad stadig et super fedt band og et levende band og kommer de til Danmark igen kommer jeg også gerne igen.

her er lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om min koncert med Smokie 🙂

Music and love

Mikael <3