Anmeldelse af Lucer L.A Collection album

Anmeldelse af Gæsterne I mørket er der ingen der skal sidde alene album

Hej musik elskere 🙂 for noget tid siden efterhånden udgav duoen Gæsterne deres debut album “I mørket er der ingen der skal sidde alene”. Gæsterne består af den efterhånden erfaren sanger og sangskriver Christian Juncker der har flere solo albums bag sig og har netop lige idag udgivet solo singlen “Havblik”, det andet medlem er sanger og sangskriver Jonas Breum der udover sin egen musik også har været med til at skrive nogle af Junckers sange. Det er disse to der tilsammen udgør den musikalske fritids duo Gæsterne og her får i en lille anmeldelse om deres debut.

Sang 1 var 2. single og hedder “Alaska”. Juncker og Jonas deler vokalen og denne sang har fra start ikke sagt mig ret meget og jeg må desværre indrømme at jeg stadig ikke er oppe og ringe over denne sang der for mig bliver lidt for poppet og ligegyldig i melodien.

Sang 2 er straks meget bedre og dette var 4. single og er titel nummeret “I mørket er der ingen der skal sidde alene”, en fed titel der jo passer meget til denne tid vi lever i pt. Det er Juncker der har det meste af vokalen deri og Jonas synger kun i omkvædet, sangen har en rigtig god tekst og melodien er rigtig fed og man synger med på omkvædet efter få lytninger.

Sang 3 hedder “Tror du vi skal følges ad” og er en stille ballade som Jonas starter inden Juncker på smukkeste vis tager over i det smukke omkvæd og dette kunne godt havde været et Juncker solo nummer. Det er en sang der fungere og som man da sagtens kunne forestille sig blive udgivet som single også, en smuk kærlighedserklæring og et håb om at man skal følges ad til verdens ende med sin bedre halvdel.

Sang 4 er 5. og nyeste single “Mormor og morfar”. En sang hvor Junckers vokal skinner igennem og lyder igen som et rigtig Juncker nummer, samtidig er der noget Shu-Bi-Dua over dette fede danske nummer som kun bliver bedre og bedre jo flere gange man høre den, her er det teksten og den gode melodi der er i centrum og man mærker at Juncker og Jonas har noget på hjertet og inspirationen findes hos Shu-Bi-Dua og Kim Larsen, på den måde bliver det bare virkelig dansk at lytte til og det er fedt.

Sang 5 hedder “Da du mistede din mor”, begge synger men det er igen Juncker der er mest i forgrunden og det gør mine lytter øre heller ikke noget. Sangen er en smuk rørende ballade om at miste og de to herrer går igen benhårdt efter den stærke gode tekst tilsat den gode melodi.

Sang 6 var 3. single og hedder “Dronningen sover på Amalienborg” en lidt for moderne popsang hvor Jonas synger mest på og Juncker er gemt lidt for meget væk og dette nummer er ikke en sang jeg kommer til at syntes er god.

Sang 7 hedder “Freden Mellem dine hænder” hvor Juncker er mere tilbage i forgrunden på en smuk anderledes sang der igen tekstmæssigt minder meget om noget Shu-Bi-Dua, et af albummets bedste numre.

Sang 8 hedder “Så let som ingenting” der også titelmæssigt lyder som en Juncker titel. Sangen er igen en afdæmpet pop/rock ballade hvor Juncker igen tager sig af versene og Jonas af omkvædet. Igen er inspirationen fra Shu-Bi-Dua og Kim Larsen let at høre samtidig med at dette nummer også sagtens kunne havde været at finde på et af Junckers solo udgivelser.

Sang 9 hedder “Skovensomhed” hvor man igen kan høre at Kim Larsen ikke har levet forgæves og dette nummer kunne man sagtens høre Kim synge og igen er dette et typisk Juncker nummer og mit ynglings nummer på albummet og dette er for mig en ny klassiker som jeg vil kunne høre igen og igen, smuk tekst, god melodi og Juncker synger bare super fedt på dette nummer og dette kunne havde været en super fin afslutning på dette album.

Men sang 10 kommer også og var 1. singlen “De livskloge og dem på violin” og er på mange måder et meget malplaceret nummer på albummet og det mest moderne 2021 nummer, et nummer man hurtig bliver træt af at høre og derfor går videre.

Sang 11 er også sidste nummer og hedder “Koldt blod størkner aldrig”, desværre et lidt for ligegyldig pop nummer og en flad slutning på et ellers rigtig godt overraskende album.

4 stjerner ud af 6 🙂 Jeg må indrømme efter at havde hørt de 3 første singler fra Gæsterne var jeg lidt skeptisk over at skulle høre deres debut album, jeg må dog sige at jeg faktisk syntes det er et rigtig overraskende godt album og et album der også bliver bedre jo flere gange man høre den. Albummets styrke er de gode tekster tilsat den gode melodi og inspirationen fra Kim Larsen og Shu-Bi-Dua styrker i den grad albummet der dog ikke når helt i mål og jeg vil til hver en tid fortrække Juncker solo, men albummet rummer gode sange som kan anbefales at lytte til og specielt “Skovensomhed”, “Freden Mellem dine hænder”, “I mørket er der ingen der skal sidde alene”, “Tror du vi skal følges ad” og “Mormor og morfar” er bare nogle rigtig gode sange 🙂 albummet kan købes som cd, på LP og streames og downloades. 

Det var lidt om Gæsternes debut album 🙂

Music and love

Mikael <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Lucer L.A Collection album