Anmeldelse af Poul Krebs og Henning Kvitnes album: Sange på Rejse

anmeldelse af album med Joy Division fra 1979: Unknown Pleasures

Hej musik elskere 🙂 i denne uge får i endnu et indlæg om et album fra min bog “1001 albums you must hear before you die” denne gang fra 1979 med bandet Joy Division og deres album “Unknown pleasures”. Bandet bestod af Ian Curtis på sang og guitar, Bernard Sumner på guitar, Peter Hook på bas og Stephen Morris på trommer.

Første sang hedder “Disorder” og er lyden af rock/punk musik som den lyder her i slut 70erne, lyden er fed og fungere og guitaren lyder rigtig godt, der er ikke så meget tekst men nummeret fungere og er mere rock end punk hvilket er en god start på dette album.

Sang 2 hedder “Day of the lords” og er mere nede i tempo og er lidt tung rock blandet med en lille smule blues og på mange måder minder dette nummer om det danske band Freddy and the Phantoms. Forsanger Ian Curtis har en spænende stemme der er meget dyb og dette nummer er rigtig fedt, lyden fungere igen og teksten er mystisk og lidt mørk.

Sang 3 hedder “Candidate” og er igen meget nede i tempo og meget mørk i både lydbilledet og teksten, men igen lyder det ret fedt og det ligger mere op til et rock/blues album end et rock/punk album.

Sang 4 hedder “Insight” og er lidt mere op i tempo men fortsætter det mørke og mystiske og man tænker lidt på Black Sabbath, sangen høre ikke til albummets bedste men er bestemt heller ikke et ringe nummer.

Sang 5 hedder “New dawn fades” og igen er vi nede i tempo med en intro der kunne lyde som noget Metallica havde lavet. Nummeret fungere og igen er teksten mystisk og mørk og passer til resten af lydbilledet. Nummeret kommer mere op i gear til sidst og bliver mere desperat og man får billeder på nethinden imens man høre dette nummer.

Sang 6 hedder “Shes lost control” og nu begynder man at syntes at det går lidt i ring og man syntes man har hørt denne sang før på albummet bare bedre.

Sang 7 hedder “Shadowplay” og er nok pt. det mest optempo rocket nummer på albummet og det lyder super fedt, igen er der ikke meget tekst men den rocket musik fungere og Ians stemme er ret fed, et af albummets bedste numre.

Sang 8 hedder “Wilderness” og igen syntes man at man har hørt denne sang før bare bedre og man føler at sangen går lidt i ring.

Sang 9 hedder “Interzone” og er igen et af de mest optempo rock nummer på albummet og igen tænker man lidt på Freddy and the Phantoms, ikke meget tekst igen men musikken holder og man sidder som lytter og rocker med, igen et af albummets bedste numre.

Sang 10 er også den sidste og hedder “I remember nothing” og er en kedelig afslutning på et ellers ret fedt album.

4 stjerner ud af 6 🙂 Joy Division album kom i en periode hvor punk musik var på højeste mode inden for musik, men de lavet med deres debut album et anderledes lydbillede for 1979 og en ny måde at lave musik på, de lavet deres 2. album i 1980 og gik derefter i opløsning da forsanger Ian tragisk hængte sig selv i sit køkken, han blev kun 23 år og de mørke tekster har nok haft rod i hans eget liv. Albummet her skulle helt klart med i denne bog og er et lyt værd. 

Det var lidt om et album fra min bog 🙂 en bog hvor jeg snart er færdige med 70erne og skal videre med 80erne 🙂 i kan lytte til dette albums bedste nummer “Day of the lords” her https://www.youtube.com/watch?v=SPPUqYnTyx4

Music and love

Mikael <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Poul Krebs og Henning Kvitnes album: Sange på Rejse