Anmeldelse af album fra 1987: Def Leppard- Hysteria

Hej musik elskere 🙂 I denne uges blog får i endnu et album fra min bog “1001 albums you must hear before you die” denne gang fra 1987 og med bandet Def Leppard og deres album “Hysteria”. Def Leppard bestod på dette album af Joe Elliott på sang, Steve Clark på guitar, Phil Collen på guitar, Rick Savage på bas og Rick Allen på trommer, alle medlemmer er fortsat stadig med på nær Steve Clark der døde i 1991.

Første sang hedder “Woman” et rock 80er nummer der er lidt tungt i det men samtidlige har noget tempo, det lyder meget godt og passer til det 80er heavy lydbillede som Def Leppard også var en del af.

Sang 2 hedder “Rocket” og fortsætter den 80er rocket lyd med lidt mere tempo uden at det stadig er meget, men nummeret er ret godt uden at være vildt fedt og man kan heller ikke som sådan høre at det er Def Leppard man høre, de skiller sig ikke meget ud fra andre heavy bands fra 80erne.

Sang 3 hedder “Animal” og er et typisk 80er rock nummer der dog nok havde været bedre med et andet 80er rock band, men sangen er stadig meget god.

Sang 4 hedder “Love bites”og er en mere stille rock ballade der dog ikke føre noget ekstra til sig og man begynder at kede sig i det her nummer.

Sang 5 er en af deres populære numre “Put some sugar on me” og også et af deres bedre numre uden det dog er et nummer der går inde for et af verdens bedste, men nummeret holder og har en fed rock 80er lyd.

Sang 6 hedder “Armageddon it” og man føler de begynder at gå lidt i ring og man syntes at man har hørt dette nummer før på albummet.

Sang 7 hedder “Gods of war” og igen føler man ikke de tilføjer noget nyt eller ekstra til dette album desværre.

Sang 8 hedder “Dont shoot shot gun” og igen føler man at man har hørt dette før, samme melodi, næsten samme tekst og forsanger Joe synger på fuldstændig samme måde.

Sang 9 hedder “Run Riot” og nu begynder der at ske noget, sangen er et af de mere optempo heavy rock numre og minder rigtig meget om noget AC/DC kunne havde lavet og dette er klart det bedste nummer på albummet pt.

Sang 10 er title nummeret “Hysteria” og er en mere afdæmpet rock sang der er ret god og lidt anderledes end resten af stilen på albummet.

Sang 11 hedder “Excitable” og er et af albummets bedre numre og et af dem der har mest tempo, det er ægte 80er lyd hvor guitaren og trommerne er helt i front.

Sang 12 er også det sidste og hedder “Love and Affection” og er en lidt flad afslutning på et album der ikke kommer helt i mål.

4 stjerner ud af 6 🙂 jeg er ikke den store Def Leppard fan og dette album syntes jeg da heller ikke giver noget ekstra til lytteren, de gode numre der er der på er gode men så er det heller ikke bedre og jeg syntes personligt der er andre heavy rock bands fra 80erne der har haft større betydning for musik livet og leveret bedre numre, Def Leppard er dog heller ikke så dårlige igen og et af de bedre numre er “Run Riot” som i kan høre her: https://www.youtube.com/watch?v=mavWMSLE87o. 

Det var lidt om et album fra bogen “1001 albums you must hear before you die” hvor jeg er kommet til 1987 i en bog der går op til 2018 🙂 I næste weekend skal jeg til koncert med Carl Emil solo i Jelling og til Odense og se musicalen om Sanne Salomonsen 🙂 begge ting vil i kunne læse meget mere om på bloggen og fra idag og en uge frem vil i finde videoer med Carl Emil samt læse om hans musik karriere pt. fra 2011-2019.

Music and love

Mikael <3