Anmeldelse af Alex Ambrose Livet EP + D-A-D A prayer for the loud cd

Anmeldelse af Phil Collins live + opvarmning Mike and the Mechanics Århus 2019

 Hej musik elskere 🙂 Igår var jeg til koncert med legenden Phil Collins som jeg gerne vil skrive lidt om, men først lidt om opvarmningen Mike and the Mechanics

Mike and the Mechanics startet i 1985 og er et band dannet af tidligere Genesis guitarist Mike Rutherford der også var eneste original medlem til denne koncert i Århus. Bandet lagde godt fra start med et par gode rock/pop numre og med de to gode sangere Tim Hower og Andre Roachford og de fik publikum rigtig godt med og var en perfekt opvarmning. Hen mod slutningen fandt jeg ud af at jeg kendte flere af deres numre som “the living years” fra 1988, men den største overraskelse var da de begyndte på en kendt guitar melodi fra 90erne nemlig “Over my shoulder” fra 1995 og det viser sig faktisk at dette skønne nummer er dem der har lavet den og stemningen nået nu sit højeste og så kom solen frem til dette nummer. De sluttet med fest med nummeret “word of mouth” fra 1991, 5 stjerner ud af 6 til Mike and the Mechanics 🙂 fede numre og super gode live. 

Kl. 20:55 startet noget afrikansk musik og en masse billeder fra Phil Collins karriere kom frem på storskærmen, kl. 21 kom bandet på scenen og Phil kom med stok ind på scenen og satte sig på en stol og bød velkommen og prøvet lidt Dansk af og lagde ellers smukt fra start med hittet “Against all odds” fra 1984 og fra start kunne man høre en sanger der stadig synger helt fantastisk og hans måde at fremføre nummeret på var stærkt og meget rørende og legendarisk. Phil fortsatte med endnu et hit “Another day in paradise” fra 1989 inden han for alvor tændte op for festen med det næste fede nummer “Hang In Long Enough” fra 1989 der fortsatte med “Dont lose my number” fra 1985 og det var da også de gode gamle Phil var kommet for at spille. Phil fortalte nu om sin tid i Genesis og sang derfor nummeret “Throwing it all away” fra 1986 og efter denne præsenteret Phil nu en særlig gæst nemlig guitarist Mike Rutherford der netop havde spillet opvarmning for Phil og alså har spillet med Phil i Genesis og sammen med ham og resten af Phils band fik vi aftens ældste nummer “Follow you follow me” fra 1978 som publikum også var rigtig godt med på.

Mike forlod scenen igen og Phil fortsatte med “I missed again” fra 1981 og “who said i would” fra 1985, herefter præsenteret Phil sit store band der bestod af 4 korsangere bl.a den dygtige kvindelige Amy Keys, 4 mænd på blæseinstrumenter, en på bongo trommer, en på akustisk guitar, en bassist, en keyboardspiller, super guitaristen daryl stuermer og Phils 18 årige søn på trommer Nicholas Collins. Phil bød nu den ene af korsangerinderne Bridgette Bryant ned for at synge hans smukke “separate lives” fra 1985, jeg har tidligere hørt Phil synge denne sang smukt med Amy Keys og det var ærgerligt at han ikke gjorde dette denne aften da jeg personligt syntes hun synger sangen bedre med ham.

Bandet minus Phil, Nicholas og bongo trommeslager forlod nu scenen og det var derfor blevet tid for Nicholas at vise at han ikke havde det med trommer fra fremmed og han spillet en super fed trommesolo i samspil med ham på bongo trommer, Nicholas var rigtig sej og super dygtig og i slutningen af nummeret kom han ned til Phil der nu overrasket alle ved at spille med på en trommekasse til sidst og Phil viste at selvom han ikke kan og må spille trommer mere så kan han stadig i de små 🙂 

Resten af bandet kom nu på scenen og vi fik hittet “Something Happened On The Way To Heaven” fra 1989 med endnu mere fællessang og fest fra publikum. Bandet forlod nu scenen igen og Nicholas kom nu ned til Phil og Nicholas satte sig ved et klaver og sammen far og søn side by side gav de et meget smukt og rørende øjeblik da de sang og spillet “You Know What I Mean” fra 1981 der var et af de bedste øjeblikke i koncerten. Bandet kom ind igen og Nicholas var tilbage på trommerne og de begyndte nu på introen til en velkendt sang med Daryl i forgrunden på guitar og vi fik debut solo hittet “In the air tonight” fra 1981, Nicholas tog sig af den legendariske trommesolo og det var kæmpe stort også selvom det ikke var Phil selv men han sang til gengæld dette fede nummer for fuld hals og det lød sindsygt godt og var endnu et af de største øjeblikke i koncerten og bifaldet var da også stort efter dette legendariske nummer.

“You cant hurry love” der rigtig er fra 1966 og som Phil lavet sin version af i 1982 har aldrig været mit favorit nummer men vil da sige at den bedste version er med Phil og man var da heller ikke i tvivl om at publikum kendte sangen. Og så gik vi ind i sidste afdeling af koncerten hvor der nu var dømt fest og vi fik aftens nyeste nummer fra 1996 “Dance into the light” og festen fortsatte med Genesis hittet “Invisible touch” fra 1986 og festen fortsatte endnu mere med “Easy lover” fra 1984 hvor Amy keys endelig fik lov til at synge med Phil sammen med en af de andre mandelige korsangere. Nummeret har meget show i live optræden og er et kæmpe energi nummer og i og med at Phil sad ned til dette nummer nået den desværre ikke 100 % ud over scenekanten desværre men fest var der fortsat og det fortsatte i næste nummer der startet med kæmpe konfetti brag og så var det ellers blevet tid til hittet “Sussudio” fra 1985 hvor man godt kunne høre at Phils stemme snart trængte til at koncerten sluttet og han lod da også publikum synge med på det meste af nummeret der dog blev kørt sikkert hjem. 

Og så var koncerten slut men publikum var friske på mere og Phil og band måtte da også på scenen igen og vi fik “Take me home” fra 1985 at gå hjem på med flot lys fra publikums mobil telefoner og så sluttet en fantastisk koncert oplevelse.

5 stjerner ud af 6 🙂 Phil beviste at han stadig kan og selvom han måtte sidde ned og kun spillet trommer i en mindre grad viste han at stemmen har han stadig og hvor synger han bare stadig vildt godt. Han er en legende og det var stort og rørende at høre en stemme der har været en del af mit musik liv i mange år, eneste minus var at jeg manglet “You be in my heart” fra Disneys “Tarzan” fra 1999 og det kan undre mig at han ikke spillet den da jeg syntes det nummer er fantastisk og jo også er et af de største hits. Men Phil satset på hans 80er klassikere med en enkel fra 78 og fra 96 og på den måde fik vi rigtig mange hits men man følte stadig han ikke kom hele vejen rundt, men fantastisk oplevelse at høre ham live det har været en drøm for mig i mange år.

Her lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om min koncert oplevelse med Mike and the Mechanics og Phil Collins 🙂 en koncert der iovrit også endte med at publikum på vej ud sang og danset “Boogie Woogie” hvilket var fantastisk at opleve og det var da om noget man kan kalde mangfoldighed 🙂 i en verden hvor ingen politikere kan samle folket er det fedt at musikere som Phil Collins kan samle folket til folkefest 🙂 På tirsdag skal jeg til Sønderborg og høre Bon Jovi og det vil i kunne læse meget mere om på bloggen på onsdag ligesom i vil kunne se videoer med Bon Jovi på Mikaelsmusikunivers facebook side hele næste uge 🙂

Music and love

Mikael <3

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Alex Ambrose Livet EP + D-A-D A prayer for the loud cd