Anmeldelse af Mike Tramp: Maybe tomorrow cd

Hej musik elskere. 🙂

Sommeren er for en stund lidt forsvundet men for håbelig kommer den igen 🙂 selv skulle jeg havde været til Rasmus Nøhr koncert i Kolding i går men kom ikke afsted på grund af for meget regn, så i stedet får i en anmeldelse af en cd fra en ægte rocken roller.

For noget tid siden købte jeg Mike Tramps nye cd “Maybe tomorrow”, mike er en erfaren musiker der startede helt tilbage i 70erne som sanger i Mabel, efter Mabel kom der meget mere tråd på og Mike flyttet til USA og startede succes rock bandet White Lion og var en af de første danske musikere der fik succes i udlandet. Efter White lion var han forsanger i rock bandet Freak of nature og har siden 1995 udgivet 10 studie albums og et live album, i 2009 fik han et nyt gennembrud da han var med i Allstars på tv2 hvor han blev nummer 2 og derefter udgav den fede rock cd “Rocken roll Circuz” og nu har han altså udgivet sit nye album “Maybe tomorrow”.

Første sang hedder “Coming home” og er første singlen fra albummet, men nok næppe et nummer der vil blive spillet i sin fulde længde i radioen med længden 6:35. Men er også det fede ved nummeret og i det hele taget ved albummet at det er dejligt med musik der varer længere end 3:00 som de fleste numre i dag ca. varer. “Coming home” er et ægte rock nummer med flere melodi stykker, et nummer der handler om at komme hjem til der man høre hjemme. og guitaren der spilles af super guitarristen Søren Andersen er helt fremme i højsædet og man føler at nu er man i gang.

Sang 2 hedder “It’s Not How We Do It” igen et godt optempo rock nummer, et nummer der handler om at være sig selv og være ligeglad med hvad andre tænker. Der er godt sammenspil med bandet der udover Mike på sang og guitar og Søren Andersen på guitar består af Jesper Haugaard på bas, Morten Buchholz på keyboard og Morten Hellborn på trommer.

Sang 3 hedder “Spring” og vi bliver i rock land med en positiv og glad rock erklæring til foråret og sommertiden. Mikes fede rockstemme går helt ind under huden på en og man kan virkelig mærke der er noget på spil, man bliver glad af at høre nummeret og har svært ved at sidde stille.

Sang 4 hedder “Would i lie to you” der starter med smukt keyboardspil inden guitaren får frit løb, nummeret er mere ned i gear dog stadig med noget tempo og igen mærker man Mikes stemme helt ind under huden og man høre hvert et ord han synger om kærligheds erklæringen “Would i lie to you”. Det er et nummer der bliver bedre jo flere gange man høre den, man kan høre at ordene kommer direkte fra hjertet og bandet spiller igennem og man får et billede af fyrværkeri og lighter til sidst der bliver fyret af.

Sang 5 hedder “Rust and dust” og vi kommer helt op i gear igen på et nummer der klart er favorit nummeret på cden og som minder lidt om “All of my life” han lavet i 2009. Der er tempo, rocken roll og man kan ikke undgå at sidde og bevæge sig til nummeret imens og når Mike synger “Everything thats good come back one day” og guitarsoloen fra Søren kommer efter så er man i den grad i rock land og man har lyst til at skråle med på ÅH-UH-ÅH koret til sidst.

Sang 6 hedder “Leaving one day” vi bliver i den rocket stil dog lidt mere ned i tempo, Guitaren er i den grad i fokus og Mike skriger nærmest ordene ud som en ægte rocken roller. Ikke favorit nummeret på cden men et fedt rock nummer.

Sang 7 hedder “Time and place” og er det første stille nummer på cden, et nummer med kun klaver og Mikes rå stemme der i den grad også får den følsomme tone frem i dette nummer og igen mærker man ham og at han mener hvert et ord han synger. Et meget smukt og afslappende nummer.

Sag 8 hedder “What more can i say” der starter med akustisk guitar, inden trommer og el guitar overtager og vi er godt op i tempo igen på et dejligt positivt sommer nummer om en smuk og dejlig dag. Når man høre nummeret smitter det da også af, og man kan sige til sig selv “It is a beautiful day” det hele ender ud i guitarsolo fra Mr. Søren Andersen og så tænker man at det da bare ikke kan blive bedre.

Sang 9 hedder “Why even worry at all” og hvis man troet at man var færdig med at rocke, så kan man godt tro om. “Why even worry at all” fortsætter rock stilen som har domineret på albummet og igen har man svært ved at sidde stille og man har allermest lyst til at finde en guitar og begynde at spille på livet løs.

Sang 10 og sidste nummer er også titelnummeret “Maybe tomorrow” en smuk ballade på 6:05 der starter med at domineres af klaver og slutter af i smuk guitarsolo fra Søren Andersen, og så er det slut på rock eventyret.

6 stjerner ud af 6. Mike har igen lavet en fed rock skive med fed guitarlir og super fede tekster fra en sanger der har levet livet gennem rockmusik og stadig gør det. Mikes store publikum er stadig mest rundt om i verden på grund af tiden med White lion, og de fleste herhjemme vil nok mest kunne huske ham som en del af Mabel og “Boom boom” men Mike er bare meget mere end det, han er en musiker der siden han var med i White lion ikke har været i tvivl om at det er rocken roll han lever for og i en tid hvor man helst skal lyde som alle andre og lave popmusik så det kan blive spillet i radioen, er det dejligt med en musiker der bare laver det musik han står inden for og kan lide og ikke tænker i hvordan det sælger eller om det kan spilles i radioen, And that is Rocken roll.

det var alt for denne gang 🙂 i næste weekend skal jeg både i friheden og høre Jacob Dinesen og til Randersugen og høre Danser med drenge, Wafande og Gnags så det kommer i til at kunne læse meget mere om på bloggen 🙂 god dag. 🙂

Mikael <3