Blogindlæg om Rockshow på tv2 Charlie d. 23/6/17

Anmeldelse af Kim Larsen koncert d. 1/7/2017 Århus

Hej igen musik elskere. 🙂

Jeg var i fredags til koncert i Århus, på Riisvangen stadion og høre Danmarks national skjald nummer 1 Kim Larsen, med hans faste band Kjukken. En aften der gik under overskriften “En sommeraften med Kim Larsen og Kjukken” og det levede fuldt op til titel med lækkert vejr og fantastisk musik.

Kim startede med at komme på scenen selv og lagde ud med nummeret “Haveje” fra 1983, herefter kom Kjukken ind og Larsen præsenteret bandet der består af Karsten Skovgaard på Guitar, Jesper Haugaard på bas, Jens Langhorn på trommer og Jørn ørn på guitar.

Herefter fulgte Gasolin nummeret “Strengelegen” fra  1977 hvilket gjorde at publikum var rigtig godt med fra start og med nummeret “Dagen før” fra 1979 lige efter var der lagt op til en aften med masser af fællessang.

Selv nummeret “Uma na na” fra 2003 er folk med på, selvom det ikke er et helt gammelt nummer. Dog fortsatte fællessangen ikke uafbrudt og da Larsen begyndte på den meget smukke ballade “Kom igen” fra 2010 begyndte snakken desværre, heller ikke det nye nummer “Vinternat” fra det nye album “Øst for vesterled” falder i publikums smag, jeg synes dog det er et mega fedt nummer og jeg skrålede med. 🙂

Vi får generelt meget blandet og især meget gammelt som bl.a “Fru sauterne” fra 1986 og “De smukke unge mennesker” fra 1988, og vi får det nye nummer “Moder jord”.

Og så får vi det meget gamle Gasolin nummer “Se din by fra Tårnets top” fra 1972 som bliver leveret på smukkeste vis med Kim Larsens “Spoken word”. Inden Pausen får vi “Det bedste til mig og mine venner” fra 1977, hvor stemningen når sit højeste pt. og pludselig føles en pause lang når man er i godt musikalsk selskab.

Festen fortsætter efter pausen med endnu et Gasolin nummer “Længes hjem” fra 1977 og så får vi det nye smukke nummer “All the things We said”. Sirenesangen tager fællessangen til endnu nye højder og festen er for alvor på sit højeste.

Vi får det nye nummer “Fri som en fugl” et nummer jeg håber får lov at være med live igen, festen fortsætter i “Køb Bananer” fra 1979 og gasolin nummeret “Perron Gare du Nord” fra 1974 og så får vi endnu et nyt nummer “Nostalgi” som den gode Larsen fortæller er til de smukke gamle mennesker.

Men så er det også slut med de nye numre og numrene “Jutlandia” fra 1986, “This is my life” fra 1976 og “Susan Himmelblå” fra 1983 kommer lige efter hinanden hvorefter Kim indleder den næste sang med orderne: “De kan fylde verden med bomber og forbud, had og mistro, men Rabalderstræde overgiver sig aldrig”.

Og så får vi selvfølgelig “Rabalderstræde” fra 1975 for fuld skrald, guitarlir og fællessang, og fællessangen fortsætter på sit højeste i “Midt om natten” fra 1983 hvor den gode Larsen da også spørger publikum “Har i gået til sang” ? 🙂

Og så er det slut, men publikum vil havde mere og Kim Larsen og Kjukken kommer igen på scenen og spiller “Kvinde min” fra 1975 og slutter herefter af med det ældste nummer “Langebro” fra Gasolins allerførste plade i 1971.

Og så er det slut på en fantastisk aften med sange man kender og elsker, fra 4 årtier. Det er tit med musik at det bringer minder og man kan huske hvornår man hørte dem første gang, sådan har jeg det med mange af Kim Larsens sange, det er sange som vi alle elsker og har fuldt os gennem vores barndom, til ungdom og frem til voksen livet. Det er sange der altid vil være her er jeg sikker på. Desværre var mange af publikum ikke rigtig med på det nye med Kim og det var synd for jeg synes at hans nye sange er ligeså fede som de gamle og der kunne sagtens være en del af dem der ville kunne overleve fordi teksterne og musikken holder i dem, og Larsen lyder som han altid har gjort og med en stemme der stadig er ligeså god som da han startede i Gasolin.

5 stjerner ud af 6 🙂 Han kunne jo i virkeligheden havde spillede hvad som helst fordi han har så mange sange der er elskede af folk og er super fede, personligt ville jeg hellere havde hørt et ekstra nyt nummer eller en anden af de gamle i stedet for numrene “Christianshavns Kanal” og “Byens hotel” begge fra 1973, men ellers synes jeg det var en rigtig god sætliste og Kim Larsen holder i den grad stadig, ikke kun på grund af hans musik men også på grund af at han er sig selv og holder fast på sine holdninger og det han står for. Det kan jeg ikke andet end havde kæmpe Respekt for.

Det var alt for denne gang 🙂 er glad for der er så mange af jer der fortsat gider læse med. 🙂

music and love

Mikael <3

Relateret billede

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogindlæg om Rockshow på tv2 Charlie d. 23/6/17