Blogindlæg om danske sange/albums fra 80erne man skal kende til

blogindlæg om danske sange/albums fra 90erne man skal kende til

Hej musik elskere 🙂 vi er nu nået til 90erne i vores rejse i det danske folkekære musik, 90erne blev for nogle et anderledes årti end de gyldne dage i 80erne var og navne som Gnags der havde haft deres storhedstid i 80erne måtte lige pludselig se sig slået ud i 90erne og deres måde at prøve at genfinde sig selv hjalp ikke. En anden ting der ændret sig fra 80erne til 90erne var at da det tidligere i 80erne havde været inde at synge på Dansk blev det nu inde at synge på engelsk i 90erne i takt med at mange både nye som gamle navne drømte om det store gennembrud i udlandet, for mange udeblev det store gennembrud i udlandet men for andre gik det til held at skifte fra Dansk til engelsk og navne som Sanne Salomonsen og Søs Fenger var stadig lige populære som de havde været i 80erne. Af nye stilarter begyndte bl.a rappen/hip-hoppen at få stor succes specielt for gruppen Østkyst Hustlers der bl.a udgav deres album “Fuld af løgn”, et nyt navn som Sort Sol der kom med deres punk lyd og sort klædt tøj var også et navn der hittet i 90erne. De 10 albums jeg har valgt fra 90erne er fyldt med både nogle af de gode gamle der genfandt sig selv og fik fornyet succes, nye navne samt dem der stod fast på hvem de var og er og stadig sang på dansk og stadig var på toppen, velkommen til 90erne.

1990 C.V. Jørgensen albummet “I det muntre hjørne” med bl.a sangen “Det siger sig selv”:

C.V. Jørgensen havde siden 70erne været en af de helt store sangskrivere i Danmark ikke mindst takket være de to mesterværker “Storbyens små oaser” og “Tidens tern”. I 1989 havde han lavet den elektriske rock plade “Indian summer” men i 1990 træk han stikket ud og udgav det akustiske/stilfærdige album “I det muntre hjørne” som C.V. selv havde produceret også, albummet blev endnu en ny succes for C.V ikke mindst på grund af sangen “Det siger sig selv” der blev et nyt hit for C.V og som sproglig igen viser en sangskriver i særklasse og C.V beviser igen at han er Danmarks helt egen Bob Dylan. Albummet vandt også prisen for “Årets Danske album” ved årets “Grammy udeling”i 1991, albummet indeholder udover “Det siger sig selv” bl.a også hittet “På gyngende grund” samt sangene “Pligterne Kalder”, “Til skaberens fulde tilfredshed”, “Tre portrætter”, “Tiderne skifter” og “Tak for sangen”. I 1994 udgav C.V det mere elektroniske rock album “Sjælland” der var produceret af Kasper Winding, albummet blev endnu en succes men slår dog ikke “Det muntre hjørne”. På “Sjælland” var der også C.V pt. sidste store hit “Florafobi” og C.V udgav først et album igen i 2002 “Fraklip fra det fjerne” der fortsatte stilen fra “Sjælland” dog med færre gode sange. C.V har siden ikke udgivet nyt musik men han er dukket op på musik scenen i ny og næ i 2009 tog han på en tour hvor han også spillet nogle nye numre og C.V fortalte at han ville gå i studiet og skrive på et nyt album men det album er aldrig kommet. C.V kunne senest opleves live i 2018 hvor jeg bl.a hørte ham til “Kløften Festival”. Her kan i genhøre den fantastiske sang “Det siger sig selv” fra en stor sangskriver i dansk musik der er i sin helt egen klasse: https://www.youtube.com/watch?v=p7WoOmeLzDc.

1991 Johnny Madsen albummet “Bounty Blue” med bl.a sangen “Griseriet på Bounty”:

I 1991 udgav endnu en af de store rocksangere og sangskrivere et album nemlig Johnny Madsen der havde slået sit navn fast med albummet “Udenfor sæsonen” fra 1988 som i kunne læse om i sidste blog, og mens navne som Gnags måtte se sig ude i 90erne stod Johnny i 1991 stadig stærkt og gjorde han det meste af 90erne, hvorfor ? fordi han hele vejen igennem har været sig selv og ikke er gået på kompromis med hvem han er som sanger og sangskriver og person. Dette viser han også på albummet “Bounty blue” der er et typisk Johnny album med rock/blues sange tilsat Johnnys finurlige og helt sit eget tekstunivers. Albummet indeholder bl.a “Johnny the Blues”, “Get along”, “Mona Lisa”, “Manden med stråhatten” og albummets helt store hit “Griseriet på Bounty” som i kan høre på dette link fra Danmarks tungeste rock sanger med de store tekster om livet: https://www.youtube.com/watch?v=WzQ8IIYSLyg.

1992 Dalton debut album med bl.a sangene “Dalton”, “Bliv derude”, “Hollywood” og “Selskabsmadonna”:

Og Johnny var også at finde i 1992 for der lavet han sammen med Lars Lilholt og Allan Olsen under bandnavnet Dalton deres debut album “Dalton”. De 3 musikere havde spillet sammen som Dalton siden 1985 som et slags fritids band, Lars havde allerede startet sin musikalske karriere i 70erne i Kræn bysted og havde slået sit navn fast i 1982 som forsanger i Lars Lilholt Band der havde fået deres helt store gennembrud i 1986 med sangen “Kald det kærlighed”, Allan udgav sit debut album i 1989, men i 1992 gik dee for alvor sammen som Dalton og udgav deres debut album, et album der blev en kæmpe succes for dem og indeholder bl.a sangene “Bliv derude” og “Lilly fra Løkken” som Lars Lilholt stod bag, “Hollywood” og “Blå måne over Themsen” som Johnny stod bag, “Selskabsmadonna” og “Den by jeg kommer fra” som Allan stod bag samt title nummeret “Dalton” som de alle 3 sang på og hvor det meste af sangen var skrevet af Johnny. Albummet blev produceret af guitaristen m.m Billy Cross og Lars, Johnny og Allan tog på en succesfuld tour, de gik dog hurtig hver til sit da der gik for meget druk og skænerier om hvem der var bedst mellem de 3 venner og til en koncert kom Johnny og Allan faktisk op og slås under en koncert inden ekstra numre hvilket gjorde at Lars måtte spille ekstra numrene selv. De 3 beholdt deres venskaber men trioen Dalton blev lagt på hylden. Her kan i genhøre sangen “Dalton” fra et af de helt store rock mesterværker i Danmark fra trioen Dalton: https://www.youtube.com/watch?v=HykSEzZkzpw.

1992 Malurt albummet “Spøgelser” med bl.a sangen “Den eneste i verden”:

Samme år som Dalton udgav deres debut album udgav et andet af 80ernes helt store rock bands deres comeback album og blev gendannet nemlig Malurt med sangeren og sangskriveren Michael Falch der siden havde haft succes som solist, nu var han sammen med Malurt igen og de udgav deres comeback album “Spøgelser” der var produceret af ingen ringere end Thomas Helmig. Albummet “Spøgelser” er et stærkt rock album fra Malurt og Michael Falch sikret sig nye hits der kunne bruges i senere solist karriere, bl.a indeholder albummet “Spøgelser”, “Indrømmer blankt”,”Før vi går hjem”, “Bare boogie”, “Vores næste liv” og albummets helt store kærlighedssang “Den eneste i verden”. Tidligere i Malurt og Michael Falchs sangskrivning havde der ikke været mange sange om kærlighed udover “Neonsolen” havde der ikke rigtig været de helt store men med “Den eneste i verden” lavet Michael Falch sin første helt store kærlighedssang og sangen blev et af de helt store hits for Malurt og Michael Falch og står i dag som en af de største kærlighedssange og i kan høre den lige her fra en af Danmarks bedste sangere og sangskriver i et af 80ernes og start 90erne helt store danske rock bands: https://www.youtube.com/watch?v=F4OAJgV5Mes.

1993 Danser med Drenge debut album med bl.a sangen “Hvor længe vil du ydmyge dig”

Danser med Drenge blev dannet i 1991 af det tidligere Tøsedrengene medlem Klaus Kjellerup der efter Tøsedrengene havde lavet hans eget Klaus Kjellerup band med bl.a den unge sangerinde Philippa Bulgin og sammen med hende dannet han i 1991 Danser med drenge sammen med keyboardspilleren Jesper Mejlvang. Der var dog ingen pladeselskaber der troet på Danser med drenge i 90erne og deres debut album udkom først i 1993 “Danser med drenge” og albummet blev stik mod alle odds en kæmpe succes og indeholder bl.a sangene “Var det en fejl”, “Vi skal nok få gjort en mand ud af dig”, “Grib Chancen”, “Aldrig undvære dig” og “Hvor længe vil du ydmyge dig”. De 3 sidste nævnte sange blev alle 3 store hits for Danser med Drenge og specielt “Hvor længe vil du ydmyge dig” blev bandets debut hit og bandets største hit. Kort tid efter albummet blev udgivet valgte Jesper dog at forlade bandet og da bandet skulle ud og spille koncerter bestod bandet foruden af Klaus og Philippa af keyboardspiller Henrik Standley Møller, guitarist Steffen qwist og trommeslager Jan Sivertsen. Men i 1994 døde den alt for unge og lovende sangerinde Philippa af kræft kun 26 år, Klaus og de andre fortsatte med ønske fra Philippa Danser med Drenge og fik ny sangerinde Rie Rasmussen og bandet er idag stadig et af de mest populære live bands. Her kan i genhøre “Hvor længe vil du ydmyge dig” med en af Danmarks bedste mandelige sangskrivere Klaus Kjellerup og en lovende sangerinde i front der havde fortjent en kæmpe karriere som sangerinde: https://www.youtube.com/watch?v=0fKOQxbH-08.

1994 Thomas Helmig albummet “Stupid man” med bl.a title nummeret “Stupid man”:

En af de sangere fra 80erne der havde skiftet fra dansk til engelsk her i 90erne var Thomas Helmig, han havde udgivet albummet “Løvernes hjerte” i 1990 som det sidste med danske tekster og var ellers gået over til engelsk med udgivelserne “Rhythm” og  “Say when” og i 1994 udgav han albummet “Stupid man”. Thomas fik som en af de få navne fra 80erne virkelig genfundet sig selv med fornyet succes og med albummet “Stupid man” fik han for alvor fornyet succes som den danske pop/rocks fortabte og genfundet søn. Thomas blev året efter årets helt store vinder ved årets “Grammy udeling” da han for albummet “Stupid man” vandt 7 priser “Årets danske album”, “Årets pop album”, “Årets sanger”, “Årets hit” for sangen “Gotta get away from you”, “Årets sangskriver”, “Årets producer” og “Grøn prisen”. Albummet indeholder udover “årets hit” og hit title nummeret “Stupid man” også bl.a “Into your eyes”, “I Love It” og “Lovers and Friends”, her kan i genhøre mit ultimative ynglings Thomas Helmig nummer “Stupid man” fra en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere der som en af de få er ligeså god på engelsk som på dansk og omvendt: https://www.youtube.com/watch?v=q9Wt4MAPv0A.

1994 Dizzy Mizz Lizzy debut album med bl.a sangen “Silverflame”:

Samme år som Thomas Helmig genfandt sig selv med fornyet succes så en helt ny trio dagens lys nemlig Dizzy Mizz Lizzy der havde taget deres navn efter en gammel 60er sang “Dizzy miss lizzy”. bandet bestod af sanger og sangskriver og guitarist Tim Christensen, bassist Martin Nielsen og trommeslager Søren Friis og de blev med et, et af 90ernes helt store nye rock bands, albummet indeholder bl.a sangene “Waterline”, “Barbedwired Baby’s Dream”, “Love is a Loser’s Game”, “Glory”, “Love Me a Little” og mega hittet “Silverflame” der idag er blevet en af de største rock klassikere i Danmark. Dizzy Mizz Lizzy udgav i 1996 albummet “Rotator” med bl.a hittet “11:07 PM” men albummet kunne dog ikke leve op til debutes store succes og bandet gik i opløsning og Tim Christensen blev jo siden en af Danmarks helt store sangere og sangskrivere fra 90erne og 00erne. I 2010 blev det til en gendannelse tour for Dizzy Mizz lizzy og siden 2015 har de været gendannet igen hvor de både udgav nyt album i 2016 “Forward in reverse” og i år udgav de endnu et nyt album “Alter ego”. Her kan i genhøre det helt store hit “Silverflame” med en forsanger i front der både viste i en ung alder at han kunne synge, skrive sange og spille guddommeligt guitar: https://www.youtube.com/watch?v=Vp30DIMIWeM.

1995 Poul Krebs albummet “Små sensationer” med bl.a sangen “Sådan nogen som os”:

Poul Krebs Havde allerede udgivet sit debut album “Efter stormen” i 1979 og havde efterfølgende udgivet 8 albums frem til 1992, og der var da dukket et par små hits op i ny og næ men det helt store gennembrud var ikke kommet endnu. Men Poul gav ikke op og i 1995 udgav han sit 9. album “Små sensationer” der skulle gå hen og blive hans helt store gennembrud som sanger og sangskriver. Med på albummet var bl.a guitarist fra Johnny Madsen Knud Møller, bassist Tom Bilde der nogle år inden var blevet medlem af Lars Lilholt band, sanger Søren Sko medvirket som kor og det samme gjorde to af Pouls gode venner nemlig Michael Falch og Steffen Brandt fra TV-2. Albummet indeholder bl.a sangene “Nat i Oslo”, “Morrison dylan og Elvis”, “Prinsessen af Ålborg”, “Hvis det ikke var for dig”, title nummeret “Små sensationer” samt albummets helt store hit og Pouls gennembruds hit og hans største “Sådan nogen som os” som de fleste danskere nok kan synge med på, her kan i ihvertfald genhøre den og synge med på en af de største kærlighedssange i Danmark fra en af Danmarks bedste sangere og Sangskrivere: https://www.youtube.com/watch?v=mNIdDxpK9bU.

1997 Lars Lilholt Band albummet “Masai” med bl.a sangen “Cafe Måneskin”:

Lars Lilholt har vi allerede rundet lidt i Dalton og mange danskere kender og elsker hans sang “Kald det kærlighed”. Lars var også en af de få fra 80erne der bevaret sit danske sprog i 90erne og fortsatte succesen, igen var opskriften enkel hver dig selv 100 % eller som Lars selv siger Syng dig selv og det gør Lars på albummet “Masai” der var hans 12. album og blev et af hans bedst sælgende albums. Albummet viser igen en sangskriver med sit helt eget sprog og som synger om andet end lykkelig og ulykkelig kærlighed, albummet indeholder bl.a sange om “Gudenåen”, ræven Mikkel i “Mikkel han var død”, “Kejserens hukommelse”, “Gør hvad dit hjerte fortæller dig”, “Hvor går vi hen når vi går” og “Cafe Måneskin” og alle disse sange er med tiden blevet klassikere for Lars Lilholt Band der på dette tidspunkt bestod af Lars, Kristian og Tine Lilholt, Gert Vincent, Tom Bilde og Klaus Thrane, idag er det kun Lars og guitarist Gert der fortsat er medlemmer og har været det siden starten. Her kan i genhøre sangen om “Cafe Måneskin” fra en af Danmarks bedste sangere og største sangskrivere samt et af Danmarks bedste live bands: https://www.youtube.com/watch?v=ss3EjJ0B4Fo.

1998 Kim Larsen albummet “Luft under dine vinger” med bl.a “Solsortevej”:

En anden af 70erne og 80ernes helt store musikere i Danmark Kim Larsen måtte også se sig slået lidt ud i 90erne hvor han havde prøvet kræfter med et mere rocket udtryk inspireret af Sort Sol på albummet “Wisdom is sexy” fra 1992 der var blevet gjort dårligere end den endelig var og ikke var nogen succes hverken blandt publikum eller anmeldere, I 1994 havde han udgivet “Hvem kan sige nej til en engel” hvor sangene var blevet til efter en skilsmisse og mødet med en ny ung kvinde, albummet blev det 3. mest solgte album i 1994 så der var mere succes men albummet høre ikke til et af mine favorits album. Kim flyttet herefter til Odense med sin nye kvinde og her mødte han hans nye band Kjukken og det blev starten på fornyet succes først med albummet “Kim Larsen og Kjukken” i 1996 men det er albummet “Luft under vingerne” hvor Kim Larsen for alvor vender tilbage på toppen som Danmarks National skjald. Albummet er et typisk Kim Larsen album og handler meget om da alting var bedre og om det Særlige og specielle mennesker som måske er lidt udskældt af samfundet. Albummet indeholder bl.a sange om at kunne se det man ikke kan se med “Tante Olgas Briller”, om den specille “Bondemanden Petersen”, om at blive forladt og gå med minderne på “Stranden”, en sang til 50ernes store helt bliver det også til i sangen “Poul Richardt” om 40erne og 50ernes store navne som kunne noget andet end hvad de såkaldte “Idoler” kan idag, samt den smukke kærlighedserklæring til hvad der skulle blive Kims største kærlighed i “Solsortevej” som i kan genhøre lige her fra den genfødte Kim Larsen i slut 90erne der hele vejen igennem var sig selv 100 % her med denne smukke og rørende kærlighedssang: https://www.youtube.com/watch?v=CDWj8FnJILw.

Det var lidt om Dansk musik i 90erne 🙂 I næste uge går vi ind i 00erne.

Music and love

Mikael <3

                          

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogindlæg om danske sange/albums fra 80erne man skal kende til