Blogindlæg om danske sange/albums fra 70erne man skal kende til

Blogindlæg om danske sange/albums fra 80erne man skal kende til

Hej musik elskere 🙂 så blev det fredag og det betyder vi fortsætter tidsrejsen med danske sange og albums denne gang fra 80erne som i bør kende. 80erne var i den grad en guldalder for dansk musik og det var svært når man har sat en regel for sig selv kun at vælge 10 ud at vælge hvilke det skulle være da der var så mange og havde dette været 1001 albums jeg skulle vælge ud var der mange af dem der ville ende der. Det var året hvor Lars Lilholt dukket op på musikscenen og bl.a udgav albummet “Portland” i 1986 med mega hittet “Kald det kærlighed”, nye sangerinder som Anne Linnet og Søs Fenger kom også for alvor frem i 80erne og i 1989 vandt Birthe Kjær “Dansk melodi grand prix” med “Vi maler byen rød”. 80erne var også det årti hvor byen Århus kastet det ene musik navn efter det andet ikke mindst på grund af at Gnags for alvor slog igennem i 80erne og lavet deres eget pladeselskab Genlyd hvor de fandt og udgav rigtig mange danske kunstnere der senere skulle blive nogle af de største i Danmark, velkommen til 80erne her får i de 10 albums jeg har valgt ud.

1980 C.V. Jørgensen albummet “Tidens tern” med bl.a sangen “Costa del sol”:

C.V. Jørgensen havde allerede slået sit navn fast som en af Danmarks helt nye store sangskrivere med albummet “Storbyens små oseaner” fra 70erne som i kunne læse om i sidste uge, men i 1980 tog han skridtet videre og lavet et hvad jeg mener endnu federe album med stærke tekster og gode melodier der bl.a også blev forstærket ved at guitarist m.m Billy Cross både spillet guitar på albummet, produceret albummet og så var han med til at skrive C.V nok største hit til dato “Costa del sol”. albummet indeholder også bl.a “Sæsonen er slut” der også blev en klassiker for C.V samt de stærke sange som “Det blonde danske smil”, “På den trettende dag” og “Amor og den sidste pil” der alle indeholder stærke og anderledes tekster tilsat den gode melodi godt med guitar på. Albummet blev endnu en succes for C.V men bag succes viste der sig intriger under indspilningerne havde C.V og Billy nemlig haft deres uenigheder og skænderier og efterfølgende blev det ved  og C.V og Billy stoppet hurtigt samarbejdet. Albummet “Tidens tern” blev i 2006 en del af “Kulturkanon” i kategorien “Populær musik”, Her kan i genhøre “Costa del sol” og alle de andre sange fra albummet fra en af landets helt store sangskriver: https://www.youtube.com/watch?v=gRqYlyKzan4&list=OLAK5uy_m3fYVqL7BFrNbXeuJVzUd1KTZhsXwMpbU&index=2.

1980 Shu-Bi-Dua albummet “7” med bl.a sangen “Midsommersangen”:

Et andet af de helt store danske navne fra 70erne udgav i 1980 endnu et album der blev en succes. Shu-Bi-Dua var nu kommet til album nummer 7 der blot hed “7”, der havde været lidt udskiftninger i gruppen men af de originale medlemmer var der på dette tidspunkt stadig Michael Bundensen på sang, Michael Hardinger på guitar, Claus Asmussen på guitar, Jens Tage Nielsen på keyboard og Bosse Hall Christensen på trommer og så den helt nye mand på bas Kim Daugaard. For mig er lyden af dette album dansk når det er bedst, jeg husker at havde hørt albummet endda på bånd som barn og jeg syntes det er et gennemført album fra start til slut og det er så dansk, bare coveret hvor en stork der sidder i en fuglerede i en skorsten har jeg altid været vild med og det er gængendelig og der er noget dansk over det. Shu-Bi-Dua havde allerede i 1978 brugt storken i deres sang om netop “Danmark” der jo også var blevet en klassiker for dem. På dette album finder man bl.a sangene “Minus til plus”, “Stjernefart”, “Krig og fred”, “I østen stiger Olsen op”, “Sognefri” og Shu-Bi-Duas egen udgave af “Midsommersangen” som siden er blevet fast i deres melodi til Sankt Hans. Shu-Bi-Dua fortsatte op gennem 80erne, 90erne og 00erne med at underholde folket med skiftende besætning og faktisk er der ikke nogle af medlemmerne der har været med hele vejen, Michael Bundensen var kort ude i 1984-1985 men kom tilbage i 1987 og var med frem til bandets opløsning, Michael Hardinger var med frem til 1997, Bosse og Jens Tage forlod allerede bandet i 1981 og dette album var derfor det sidste de medvirket på, Claus Asmussen var med frem til 2005, Kim Daugaard var medlem af Shu-Bi-Dua fra 1977 til gruppens opløsning i 2011 der skete da Michael Bundensen tragisk fik en blodprop i hjernen og han har siden ikke stået på en scene. Her kan i genhøre “Midsommersangen og nogle af de andre klassikere fra deres 7. album, det er lyden af Danmark med humor, en genkendelig stemme og et band der kunne spille: https://www.youtube.com/watch?v=qfK0wYyDfdg&list=PL_e71JoL3EbJQCIErz1kPkFbFnEV2SCU_&index=7.

1985 Sanne Salomonsen albummet “Sanne Salomonsen 1985” med bl.a sangen “Kød og blod”:

I 1985 slå sangerinden Sanne Salomonsen slået sit navn fast som Danmarks nye rå rock pige, den unge sangerinde var nu blevet 30 og hun havde siden 1973 udgivet to solo albums, prøvet kræfter som skuespiller og havde haft succes som sangerinde i bl.a Sneakers og Anne Linnet Band der både havde givet hende hits med sangene “Sui sui” og “Det er ikke det du siger”. Nu udgav hun sit 3. solo album og det første siden 1977 og hvilket album hvor hun for alvor viser at man som kvinde sagtens kan rocke, hun har skrevet størstedelen af sangene på albummet sammen med bl.a Billy Cross, Anne Linnet, Kasper Winding og Alberte Winding. Albummet indeholder bl.a sangene “Ud af mørket”, “Øst for paradis”, “Nat efter nat” og “Kød og blod”, både “Ud af mørket” og “Kød og blod” blev hits og viste en rå lækker 30 årig rock pige der sang hamrende godt. Sanne fik op gennem 80erne flere hits på cvet bl.a sangene “Kærligheden kalder”, “Jeg er i live”, “Hvis du forstod” og så var hun sammen med Anne Linnet kvinden bag “Den jeg elsker”, her kan i genhøre “Kød og blod” samt resten af dette fede album fra 1985 fra hvad der senere skulle blive hele Danmarks rock mama: https://www.youtube.com/watch?v=EWIz1XZPQZ0&list=OLAK5uy_mgVP1uiX_aH2BC128-R9k973zGYyy5L4k&index=2.

1986 Michael Falch albummet “Det andet land” med bl.a sangen “Ud af mørket”:

Michael Falch havde allerede slået sit navn fast som forsanger i Malurt der både blev sammenlignet med Gasolin og Gnags og Michael blev kaldt den danske udgave af Bruce Springsteen. Michael havde i Malurt allerede udgivet hits som “Superlove”, “Neonsolen” og “Mød mig i mørket”, Malurt var dog efter live albummet “Kys mig før jeg bliver cool” i 1984 gået i opløsning og Michael Falch stod nu på egne ben og havde i 1985 udgivet hans debut solo album “Michael Falch” hvor sangene “Sommer på vej” og “Gak gak i gågaden” var blevet hits, men det var i 1986 at han for alvor slå sit navn fast som solist og viste at han kunne klare sig som Michael Falch da han udgav albummet “Det andet land” der viser en stor sanger og sangskriver der kunne skrive stærke personlige tekster tilsat en fed rocket 80er lyd og så er albummet tilføjet med nogle af 80ernes helt store navne og både Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og senere Shu-Bi-Dua medlem Jørgen Thorup synger kor på albummet og guitarist fra Gnags Per Chr. Frost spiller både guitar på albummet og har produceret albummet. Albummet indeholder bl.a sangene “Ud af mørket”, “I et land uden høje bjerge”, “Det andet land”, “Den danske helt”, “Kom for at vinde dit hjerte” og “Sidste sommerdag” hvor specielt “Ud af mørket” og “I et land uden høje bjerge” er blevet store klassikere. Her kan i genhøre både det fantastiske nummer “Ud af mørket” samt resten af albummet “Det andet land” fra en fantastisk sanger og sangskriver i dansk musik: https://www.youtube.com/watch?v=JCq4yQKUXZg&list=OLAK5uy_n6Bex7_ig0d7r9dlXBkPR9EQzjLnAWtrk.

1986 Kim Larsen albummet “Forklædt som voksen” med bl.a title nummeret “Forklædt som voksen”:

Kim Larsen havde siden Gasolins opløsning i 1978 slået sit navn fast som solist og man kunne jo havde lavet en hel liste kun med Kim Larsen albums fordi han har lavet så mange, i 1983 lavet han som bekendt både hvad der skulle blive det bedst sælgende album i Danmark, en af de mest populære film og et af hans største hits nemlig samme title i alle 3 ting “Midt om natten”, men jeg tænker at de fleste kender “Midt om natten og på trods af fantastiske sange på albummet høre det faktisk ikke til et af mine ynglings album med ham, men 3 år efter lavet han hvad jeg syntes er et af hans bedste albums og et af Danmarks bedste nemlig det 15 numre lange album “Forklædt som voksen” som Kim indspillet med sit band Bellami. Albummet indeholder størstedelen af Kim Larsens store sangskat og jeg vil vove og påstå at ihvertfald de 13/14 numre ud af de 15 for længst er blevet klassikere, man finder bl.a “Vi er dem”, “Familien skal i skoven”, “Store og små”, “Jutlandia”, “Natten er blid”, “Hjerter dame”, “Sammen og hver for sig”, “Fru sauterne”, “Mig og Molly”, “Om lidt” og title nummeret “Forklædt som voksen”. I kan høre title nummeret samt resten af albummet på dette link fra Danmarks helt store og meget savnet National skjald: https://www.youtube.com/watch?v=3MXHHcMaWbE&list=OLAK5uy_mcecumf7EzjC4SQC9Mzfi7gedIUzLAtqQ&index=11.

1987 Gnags albummet “Har de puttet noget i kaffen” med bl.a sangen “Jeg elsker dig”:

Gnags havde også slået deres navn fast siden de i 1979 havde udgivet albummet “Burhøns” som også var med i sidste blogindlæg og allerede i 80erne havde de skabt flere klassikere til bagkataloget bl.a “Safari”, “Slingre ned af Vestergade”, “Fuldmånen lyser”, “Går med hunden gennem byen”, “Vilde kaniner”, “Kærester” og “Danmark”. Nu var de kommet til deres 13. album i 1987, medlemmerne talte stadig sanger og sangskriver m.m Peter A.G Nielsen, guitarist Per Chr. Frost, guitarist Jacob Riis-Olsen, Keboardspiller Ivan Sørensen og Peters bror Jens G. Nielsen på trommer og så var bandet nu blevet udviet med trommeslageren Mads Michelesen. Albummet hed “Har de puttet noget i kaffen” og er for mig det bedste Gnags album med 10 super fede numre med Peter A.G specielle tekstunivers tilsat en fed 80er rock lyd med bl.a Pers Guitar i front, albummet indeholder desuden en fed remix udgave af en af deres gamle numre “Ritas Rocken roll band”, udover den indeholder albummet bl.a “Den dejligste morgen”, “Et kys i solen”, “Elskende i natten”, “Den blå mikrofon”, “Skinne som et juletræ” og min personlige favorit Gnags sang “Jeg elsker dig”. Med Gnags kan du være sikker på der altid sniger sig et eller flere numre ind på et album man godt kunne havde undværet, men det gør der ikke på “Har de puttet noget i kaffen” alle numrene er super gode og det er det eneste album med dem hvor det er lykkes. Gnags fik to år efter endnu et hit med både albummet og sangen “Mr. Swing King” inden at 90erne satte ind og Gnags havde svært ved at genfinde sig selv og der blev udskiftninger i bandet, Gnags overlevet dog og har op gennem 00erne og 10erne udgivet albums der holder, her kan i genhøre “Jeg elsker dig” og de andre sange fra mesterværket “Har de puttet noget i kaffen”, “Og det stormede og vinden rev og vi hulkede og frøs men lige meget hvor frossen jorden blev slap du vintergækken løs jeg elsker dig”: https://www.youtube.com/watch?v=BgtE3VnWk2M&list=PLhUQYgamUMfhIpCOZk8qKaSpqkIQiLYOH&index=11&t=0s.

1988 Hanne Boel albummet “Black Wolf” med bl.a title nummeret “Black wolf”:

I 1988 så en ny dansk sangerinde dagens lys nemlig Hanne Boel. I 80erne var det blevet meget ind at synge på dansk og det var de færreste danske musikere der sang på engelsk, derfor troet Hannes pladeselskab heller ikke så meget på det da Hanne kom med nogle sange hun selv havde skrevet samt et par cover numre hun ville indspille og det hele var på engelsk. Men det viste sig at blive en succes og med god grund for her havde vi en ny sangerinde der med en stemme som Tina Turner udgav et debut album med stor international format og med stærke sange og igen en sangerinde der kunne synge igennem og stadig kan det, albummet indeholder bl.a title nummeret der er min ynglings med Hanne og som jeg mener er et af de bedste danske numre der er skrevet nemlig “Black Wolf” og af den grund har jeg også netop valgt den sang og album med Hanne. Albummet indeholder udover den også bl.a cover nummeret  “Son of a preacherman” samt sangene “Mercedes Bentz”, “Give up” “Leaders of the world” og duetten “Talk it out” som Hanne sang sammen med Thomas Helmig der også har skrevet sangen. Hanne fik i 90erne flere hits på cvet bl.a “I wanna make love to you”, “Light in your heart” og “Don’t Know Much About Love”, for albummet “Black wolf” modtog hun i 1989 en “grammy pris” som “årets sangerinde”. Her kan i genhøre “Black wolf” både sangen og albummet fra en af Danmarks bedste sangerinder: https://www.youtube.com/watch?v=dFRRc66IX3g&list=OLAK5uy_l0O3hONjqtmK6mNirhSfH3X1IkW4O08hA&index=1.

1988 Thomas Helmig albummet “Vejen væk” med bl.a sangen “Nu hvor du har brændt mig af”:

Og Thomas Helmig skal vi netop til nu, han havde udgivet sit debut album “Thomas” i 1985 og var allerede blevet et nyt teenage idol for mange specielt piger og havde bl.a medvirket på “Den jeg elsker” og støttesangen “Afrika”. Thomas kom i en tid hvor teksterne helst skulle handle om samfundet og tiden men han valgte at skrive og udgive sange om kærlighed og sætte ord på det både i de lykkelig stunder og i de ulykkelige stunder, i en årrække var han kommet sammen med sangerinden Søs Fenger men i 1988 var det forbi og det var det mange af sangene på albummet “Vejen væk” handlet om, et album hvor man igen for første gang høre at sangeren og sangskriveren Thomas Helmig kommer frem med stærke sange om at miste samt også at tro på kærligheden og det at være ung og forelsket og hvilke andre problemer man kan havde som ung men også hvor godt livet kan være. albummet indeholder bl.a sangene “Nu hvor du har brændt mig af”, “Det er mig der står herude og banker på”, “Dagen efter dagen derpå”, “Undskyld” (“Jeg savner dig”), “Kærlighed gør ondt” og “Årene går” (“Rita”) samt Thomas hyldest til Gasolin med hans helt egen udgave af “Sirenesangen”, alle nævnte sange blev store sang klassikere for den dengang krølhåret unge stor charmør der knuste mange kvinde hjerter og lavet sange med tekster som mange kunne og stadig kan genkende. Her kan i genhøre det største hit “Nu hvor du har brændt mig af” samt de andre sange fra albummet “Vejen væk” fra en af Danmarks bedste sangere og sangskrivere: https://www.youtube.com/watch?v=7aDyitTaM8U&list=OLAK5uy_mD644DhlP7chE6boDnXDBm_Bjwih4U93Y.

1988 Johnny Madsen albummet “Udenfor sæsonen” med bl.a title nummeret “Udenfor sæsonen”:

Måske den total modsætning fra Thomas Helmig, Johnny Madsen havde udgivet sit specielle debut album “De tørre er de bedst men de våde er de flest” i 1982 hvor vi mødte en ny måden at synge og skrive sange på, men på trods af at Johnny bl.a havde fået et hit med sangen “Æ køre over motorvej” så var det store gennembrud ikke kommet endnu. Det kom dog her i 1988 da Johnny udgav sit 4. album der for første gang bl.a talte guitaristen Knud Møller. Albummet indeholder 9 rock sange alle skrevet af Johnny der igen viste en finurlig sangskriver der mente at det med kærlighed og hjerte/smerte og hvordan samfundet fungeret var der så mange der var gode til så Johnny ville hellere skrive om livet generelt og om fuglen og fisken, som han udtalte i forbindelse med albummet “folk bliver jo alligevel skilt”. Johnny kunne dog ikke helt slippe at skrive en kærligheds sang i 1988 der blev til sangen “Stjernenat”, albummet indeholdt udover den bl.a sangene “Vest for vest”, “Færgemanden”, “One man band” og title nummeret “Udenfor sæsonen”. Albummet blev en kæmpe succes og Johnny vandt i 1989 “Pressens pris” ved den årlige Grammy uddeling og Johnny har som en af de få siden beholdt sin stil og han er en af de få der er sig selv 100 % og har været det hele vejen igennem sin karriere. Her kan i genhøre både title og albummet “Udenfor sæsonen” med finurlige stærke specielle tekster om livet tilsat en fed rocken roll lyd: https://www.youtube.com/watch?v=KJpwMTVDIbo&list=OLAK5uy_nr0tk0f4ub01VfFGRIFpWaDCgEqfHHwKI&index=1.

1989 D-A-D albummet “No fuel left for the pilgrims” med bl.a sangen “Sleeping my day away”:

I 1989 kom et album der igen ændret musikken både for lyden i den danske kultur arv og for bandet der stod bag. D-A-D havde i 1986 udgivet deres debut slbum som et country/rock band men udover hittet “Its after dark” var de endnu ikke slået igennem, men ligesom det var med Gasolin var D-A-D et band der ville frem og med deres 3. album “No fuel left for the pilgrims” hvor de blev et rock band blev de for alvor landskendte ikke kun i Danmark men også internationalt i bl.a USA. D-A-D bestod dengang af forsanger og guitarist Jesper Binzer, broren og guitaristen Jacob Binzer, Bassisten Stig Pedersen samt trommeslageren Peter Jensen. Peter blev senere mange år efter udskiftet med Laust Sonne men på dette tidspunkt var Peter en del af D-A-D sammen med de 3 fornævnte. I starten havde Jesper delt vokalen med Stig men dette var også slut i 1989 hvor Jesper nu overtog vokalen 100 %, en anden ting der blev ændret var bandnavnet da bandet rigtig hed Disneyland after dark men dette navn måtte de samme år droppe da Disney lagde sag an mod dem og de endte så med at kalde sig for D-A-D og med albummet “No fuel left for the pilgrims” fik de deres helt store gennembrud og starten på Danmarks nye store rock band. Albummet indeholder bl.a “Sleeping my day away”, “Jihad”, “True Believer”, “Girl Nation” og “Overmuch”. to år efter i 1991 blev der tilføjet flere rock hits til bagkataloget bl.a “Bad Craziness” og “Laugh ‘n’ a ½”. Her kan i genhøre rock hittet “Sleeping my day away” fra et af de bedste danske rock albums som i også kan høre det hele af på linket fra et af Danmarks største rock bands: https://www.youtube.com/watch?v=ASfVIFUw20Y&list=OLAK5uy_kJTv5–je4k-KZvB4XnrPgWmh2d7HxUzU&index=1.

Det var lidt om danske albums og sange fra 80erne 🙂 et stort årti for danske albums 🙂 i næste uge går vi ind i 90erne 🙂

Music and love

Mikael <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogindlæg om danske sange/albums fra 70erne man skal kende til