Anmeldelse af album fra 1990: Megadeath- Rust in peace

Anbefalinger af 4 nye sange Januar 2020

Hej musik elskere 🙂 nyt årti- nyt musik og i dette uges Blogindlæg får i mine anbefalinger af 4 nye sange med 3 forskellige musikere, 2 sange med Ozzy Osbourne, 1 med the beatophonics og 1 med Tim Schou.

De første to sange er med “nattens fyrste” Rock legenden Ozzy Osbourne der efter tids sygdom nu er tilbage på musikscenen og sidste år udgav han sin første single fra hans kommende comeback album den både skrøbelige og rocket sang “Under the Graveyard” der viste en mere følsom udgave af Ozzy end man er vant til og nu har han så udgivet de to næste singler hvor den ene også ligger sig i den mere skrøbelige ende.

“Straight to Hell”

Den første sang er en ægte rocksang fra Ozzy som man kender ham og bare titlen er jo en rigtig Ozzy title og Ozzy viser han fortsat kan rocke i en alder af snart 72 og på trods af et liv med misbrug m.m så kan han ikke væltes omkuld, på denne sang medvirker også guitaristen Slash på guitar kendt fra bl.a Gunsen roses. En mega fed sang fra Ozzy der ved hvordan han skal lyde 🙂 sangen kan bl.a høres her https://www.youtube.com/watch?v=kSRNrVjISRQ&list=PL144B81EE651A680C&index=3&t=0s.

“Ordinary man”

den anden nye single fra Ozzy er lidt af en overraskelse det er nemlig den meget personlige og skrøbelige sang “Ordinary man” hvor Elton John medvirker og den starter da også ud med velkendt Elton klaver inden Ozzy synger sin sjæl ud på denne meget personlige sang, Elton synger et par linjer i 2. vers men fylder ellers ikke meget i sangen og så er der lidt for meget autotune på netop Eltons stemme og det er ikke på grund af ham at sangen holder men på grund af Ozzy der synger så man kan mærke ham og han er en mand der har levet et liv der til tider har været hårdt men han har overlevet og denne sang er en af hans bedste i hans karriere, en genfødt Ozzy Osbourne. Du kan bl.a høre sangen her der både indeholder Elton John klaver, guitarsolo og til sidst smukke stryger https://www.youtube.com/watch?v=fWUxkZEuJG4&list=PL144B81EE651A680C&index=1.

den næste nye sang er med det danske band The Beatoponics der udgav deres debut album i 2015 og her d. 31/1/2020 kommer deres 3. album hvor de lige har udsendt deres 2. single “Walkin back to loneliness” en rock ballade sunget af bandets forsanger og guitarist Søren Koch der har spillet med en del musikere i ind og udland de senere år, The beatoponics er kendt for at skrive 60er inspireret musik men den nye single er lidt anderledes end det de tidligere har lavet men det lyder stadig ikke som noget der er udgivet i 2020. Det er en smuk rock ballade der i virkeligheden er lidt 70er agtig og hvor Søren synger rigtig godt på og spiller en smuk guitarsolo. Sangen kan bl.a høres her https://www.youtube.com/watch?v=ebj0BoZt–Q og d. 28/2 skal jeg høre dem live på Tubinen i Randers.

Den sidste nye sang jeg vil skrive om er den helt nye single med den danske sanger og sangskriver Tim Schou der startet sin karriere som forsanger i bandet A friend in London og de senere år har slået sit navn fast som solo artist specielt i udlandet. Den nye single er skrevet sammen med Andreas Ringblom og hedder “High water” og er som de seneste singler meget akustisk i sin lyd og Tim har virkelig fundet sin stil og den klæder ham. Den nye single er dog ikke min total ynglings med ham og nogle steder bliver den en tand for poppet til mig, men man overgiver sig til den og til sidst bliver den også løftet af flere instrumenter på sangen. Tim Schou er en fantastisk sanger og sangskriver og har de senere år vist hvad han kan, du kan høre sangen bl.a her https://www.youtube.com/watch?v=a4mlv0YAIt0.

Det var lidt om 4 nye sange fra 3 meget forskellige musik stil, lyt til dem de er alle 4 værd at høre.

Music and love

Mikael <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af album fra 1990: Megadeath- Rust in peace