Blogindlæg om Rockshow på tv2 Charlie d. 23/9

Blogindlæg om Toppen af poppen: Søren Huss dag

Hej igen musik elskere 🙂 først en tak fordi der er så mange af jer der læser med, det betyder meget og er da også med til at gøre at jeg fortsætter. 🙂

I går var der Toppen af poppen og dagens hovedperson var Søren Huss der startede i Saybia og siden gik solo, Jeg kender Saybias musik og lidt af Søren Huss solo, det er dog ikke noget jeg har lyttet meget til. Kender dog meget til Saybias musik, også fordi de kom frem da Boogie også startede i sin tid, så det var spændene at se hvad de andre havde valgt.

Karl William startede med Søren Huss nummeret “Du er” fra 2010 som jeg kan huske er lavet som musikvideo også hvor Sonja Richter medvirker. Men altså Karl William havde valgt at synge den på dansk og det syntes jeg klæder ham bedre end på engelsk, der er mere på spil når han synger dansk og igen ledte tankerne lidt hen på CV Jørgensen når han sang, og hele måden musikken var bygget op på var Smuk og  hvor bandet også spillede helt vildt og jeg syntes Karls version er bedre end Søren Huss.

Hen under aften blev det Auras tur og gåsehuden fra i sidste uge da hun sang Caroline Henderson har bestemt ikke lagt sig endnu. Aura havde valgt Saybia nummeret “I Surrender” fra 2004, nummeret har aldrig sagt mig meget og det blev desværre ikke bedre med Aura tværtimod og på tros af hun igen sluttet af a Capella så var det desværre ikke lige mig denne gang og jeg vil til hver en tid fortrække den med Saybia.

Næste kunstner var den gode Michael Falch der efter sidste uges “Johnny cash” style ville man tro at der nu var gået helt country i den. Men tværtimod Michael havde valgt det smukke Søren Huss nummer “Tak for dansen” fra 2010 som jeg ikke kendte i forvejen men som jeg har været inde og høre med Søren også og det er et meget smukt og stærkt nummer skrevet til hans afdøde kone. Michael havde valgt at lave en ægte “Falch” udgave af sangen som faldt lige i min smag og hvis jeg troet at hans version af “Faster” i sidste uge var min favorit fortolkning med ham pt. så troet jeg om, for hans version af “Tak for dansen” var helt fantastisk, fedt, smukt, og rørende og hvis man ikke vidste det var Søren huss der har skrevet sangen så kunne man ligeså godt tro at det var en Michael Falch sang i hans version, hvis man kender lidt til Michaels tekster vil jeg sige at Søren huss ord i sangen også sagtens kunne havde været noget Michael havde skrevet, Super godt gået og 100 % sin egen.

Dorthe Gerlach fortsatte og havde valgt Søren Huss sangen “Et hav af  udstrakte hænder” fra 2010 som jeg må erkende jeg heller ikke kender. Dorthe har generelt overrasket mig positivt i Toppen af poppen og jeg har genfundet det gamle musik med Hush igen, fandt dog også ud af at jeg syntes hun og Hush for den sags skyld er bedst når de laver Country, idet Hush musik også nogle gange bliver for poppet til mig. Dorthes stemme kan jeg også bedst lide på engelsk. Derfor faldt hendes version af “Et hav af udstrakte hænder” desværre ikke i min smag.

Caroline Henderson fortsatte og havde også valgt “Tak for dansen” (Er sket før at den samme sang er blevet brugt to gang). Caroline havde valgt at lave sangen mere til en samle og hun sang igen helt fantastisk, hendes måde at synge på er så dejlig afslappende og man nyder hvert et minut. Var sjovt at høre den først med Falch og derefter med Caroline for det var to vidt forskellige udgaver og man kunne ikke høre det var den samme sang, samtidig også sjovt så at høre den originale udgave med Søren i dag som var en helt 3. udgave. Musik er forunderligt og smukt.

Sidste kunstner var Burhan g der havde valgt Saybias største hit “The second you sleep” fra 2002. Jeg har som bekendt aldrig været den store Saybia lytter men det den storladne rock ballade som Saybia originalt lavet den som havde Burhan valgt at lave mere til en pop/RNB sang hvor man også ledte tankerne lidt hen på noget Usher. Dog vil jeg til hver en tid hvis jeg skulle vælge fortrække Saybias storladne rock ballade og Burhan faldt igen ikke lige ind i min smag.

Min ynglings i aftens program var helt klart den gode broder Michael Falch og jeg håber at han vil tage “Tak for dansen” til sig og bruge da jeg syntes den specielt er helt fantastisk med lige netop ham, en stor musiker vi har i Danmark og et af mine helt store musikalske helte.

Som altid er i meget velkommen til at bidrage hvad i syntes og om i er enige hvis i så programmet.

music and love

Mikael <3

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogindlæg om Rockshow på tv2 Charlie d. 23/9