Anmeldelse af Westlife Wild Dreams album

Hej musik elskere 🙂 i dag udgiver Westlife deres helt nye album “Wild dreams” deres første siden deres comeback med albummet “Spectrum” fra 2019.

Første sang var også 1. single “Starlight” som de to medlemmer Shane og Mark har skrevet sammen med sangskriverne Tom Grennan, Peter Rycroft, Daniel bryer, Mike Needle og sanger og sangskriver Jamie Scott. Sangen er en fed optempo pop basker hvor både Shane, Mark, Nicky og Kian synger på og dette er klart albummets bedste nummer og den fortsætter den fede pop optempo stil der også var at finde på “Spectrum”, det er et nummer man bliver glad af at høre og man kan ikke undgå at bevæge sig til den.

Sang 2 hedder “Alone Together” og er igen skrevet af Shane og Mark sammen med sangskriverne Michael Pollack, Gregory Hein, Rami Yacoub og Ilya Salmanzadeh og fortsætter den poppet optempo stil dog en lidt mere moderne pop lyd men sangen er god og igen er der blevet plads til at alle 4 sangere synger.

Sang 3 er titel nummeret “”Wild Dreams” der igen er skrevet af Shane og Mark sammen med sangskriverne Richard “Liohn” Zastenker, Johannes Klahr og igen Rami Yacoub men nu er der for alvor skruet op for popmaskinen og nummeret bliver for træls og ens formet, alle 4 synger igen på sangen men den bliver alt for moderne pop til mig og er langt fra Westlife vante stil.

Sang 4 hedder “Lifeline” og igen har Shane og Mark skrevet sangen sammen med sangskriver Amy Victoria Wadge. Sangen er en pop ballade og er en ægte Westlife ballade som Shane og Mark synger og specielt Shane viser at han stadig er en fantastisk sanger hvor Mark desværre som andre gange bliver for skinner at høre på og det er klart Shane der køre dette nummer hjem der høre til et af albummets bedste.

Sang 5 hedder “Alive” og er skrevet af det andet medlem Nicky sammen med sangskriverne Ryan Hennessy og Jimmy Rainsford, men endnu engang går popmaskinen for meget amok og alle 4 medlemmer har alt for meget autotune på stemmerne hvilket især er ærgerligt for Shane og Kian der ville ha lydt bedre uden.

Sang 6 hedder “Rewind” og er igen skrevet af Shane og Mark sammen med sangskriverne Wadge, Jessica Agombar og Nick Gale og er en rigtig fed pop sang der minder meget om noget Westlife tidligere har lavet, sangen er skiftevis optempo og ned i tempo og høre igen til et af albummets bedste og så er det dejligt at der igen er blevet plads til at alle 4 medlemmer synger specielt med Kian og Nicky der ikke har sunget meget tidligere og hvor specielt Nicky kun er blevet en bedre sanger med årene.

Sang 7 hedder “Do You Ever Think of Me” og er skrevet af sangskriverne Alexander Ryberg, Cassandra Stroberg og Niklas Mattso og er et godt pop nummer der er meget i stil med deres forrige album “Spectrum”, igen har alle 4 sangere fået lov at synge.

Sang 8 er 2. og nyeste single og hedder “My hero” og er skrevet af sanger og sangskriver Ed Sheeran og de to erfaren Westlife sangskrivere Wayne Hector og Steve Mac der sammen har skrevet en vaskeægte Westlife ballade hvor alle 4 sangere igen synger og specielt Shane, Kian og Nicky køre sangen hjem.

Sang 9 hedder “”End of Time” og er skrevet af sangskriverne Philip Magee, Stephen Garrigan og Cian MacSweeny og er en fantastisk Westlife ballade som Shane og Mark synger og hvor Shane virkelig får brugt sin fantastiske stemme og dette er helt klart et af albummets bedste numre.

Sang 10 hedder “Magic” og er skrevet af Shane og Mark og sangskriverne Tom Williams og Alexander Charles og sanger og sangskriver Jamie Scott og er et super fedt pop nummer der har noget motown over sig også og ligesom med “Starlight” kan man ikke undgå at blive glad af at høre dette nummer der er et af albummets bedste og hvor alle 4 medlemmer igen synger og Shane viser endnu engang hvor fantastisk en sanger han er.

Sang 11 er også den sidste sang og hedder “Always with Me” og er igen skrevet af Shane og Mark samt sangskriverne Philip Magee, Stephen Garrigan og Cian MacSweeny. Sangen er en smuk stille ballade som alle 4 igen synger og dette er en smuk afslutning og et af albummets bedste numre, en klassisk Westlife sang der slutter et godt Westlife album af.

4 stjerner ud af 6 🙂 Westlife har igen lavet et godt album med fede pop numre og smukke ballader, på det nye album prøver de dog lidt kræfter også med lidt for moderne pop numre og dette album kommer ikke op på siden af deres comeback album “Spectrum” der var et noget bedre album, men det nye album er godt og specielt starten og slutningen af albummet er der virkelig fede numre at hente 🙂 albummet kan købes som cd, lp og streames 

Det var lidt om Westlife nye album som er på ønskeseddel til jul 🙂 i næste uge skal jeg både til koncert med Michael Falch 1/12 og Stig Rossen julekoncert 4/12 🙂 begge ting vil i kunne læse meget mere om 🙂

music and love

Mikael <3

 

 

Anmeldelse af The Beatophonics koncert Godset Kolding

 Hej musik elskere 🙂 i går var jeg på Godset i Kolding og høre The Beatophonics, dette var 3. gang jeg hørte dem live.

Men det hele startet med lidt opvarmning kl. 21 med Magnus Von Bulow der er ekstra mand i The Beatophonics når de spiller live, Magnus kan dog også selv og spillet 6 af sine egne numre solo og stemmemæssigt mindet han meget om forsanger og guitarist i The Beatophonics Søren Koch og musikstilen mindet meget om noget Tim Christensen kunne havde lavet, i næstsidste nummer kom Søren ind og hjalp på kor en meget overraskende oplevelse med Magnus og hans super gode sange. 

kl. 21:40 gik resten af The Beatophonics på der udover Søren Koch består af Flemming Koch på trommer samt Rasmus Schrøder på bas og lidt keyboard og guitar, Magnus spillet bas og guitar under koncerten.

De lagde stille ud med deres egen sang “Some girls do you wrong” fra 2015 og de var fra start velspillet og syngende og Søren viste endnu engang både hvor god en sanger han er og hvor fed en guitarist han er. Rasmus sang det 2. nummer det anonyme “Now that i made it” fra 2020 og det stod endnu engang klart at Sørens vokal er stærkest og det er de sange han synger der er bedst.

Koncerten bød på både sange fra debut albummet som “I thank you” og “Another chance with you” fra 2015 til “What became of you” og “Hit me where my heart is” fra seneste album fra 2020, et album der endnu engang domineret sætlisten og det betød at vi ikke fik ret mange sange fra debut albummet hvilket jeg var ærgerlig over da jeg syntes det er bedst og manglet en del af sangene derfra. Men The beatoponics er i studiet pt. og vi fik derfor også forsmag på 2 helt nye numre der ikke er udgivet endnu, en smuk akustisk stilfærdig sang om at blive ældre og en fed 60er inspireret rocksang begge sunget af Søren Koch, og netop Sørens talent på både sang og guitar fik vi i den smukke “Walkin Back to lonelieness” fra 2020 og så hjalp det også at Sørens guitar domineret på det ellers for kedelige pop nummer “Beautiful” fra 2020 som Rasmus sang.

Vi fik endnu en ny sang i form af deres nyeste single fra i år den fede “I go through emotions” og de nye sange lover generelt godt for det kommende album. Fra 2020 fik vi det fede nummer “Wicked world Wendy” inden der for alvor gik 70er rocken roll i den med “Keeps coming back to me” fra 2020 hvor Søren for alvor tændte op for guitaren og han er bare en af Danmarks bedste guitarister.

Som sidste nummer fik vi “I can do with anybody else” og så sluttet de af men publikum var i den grad klar på mere og de måtte hurtig på scenen igen hvor vi først fik covernummeret “No matter what” inden at vi sluttet af med endnu engang masser af guitarlir i “Could you would you” fra 2015 der endte ud i endnu en stor fed guitarsolo fra Søren Koch mens bror Flemming på trommer hamret løs på trommerne og publikum rejste sig op og både klappet og rocket med, fed afslutning på en fed koncert, The Beatoponics tog i mod det stående bifaldet mens det instrumentale nummer “Waltz for Beni” fra 2020 sluttet koncerten af.

5 stjerner ud af 6 🙂 Fed koncert med The Beatophonics der siden de startet i 2015 har holdt fast i at skrive og spille 60er/70er inspireret sange og det er fedt at høre sange der endelig er skrevet fra 10erne og 20erne men som lyder som noget fra 60erne og 70erne. De er et fedt live band og sangene fik for alvor liv da de blev spillet live og et nummer som det normalt mindre gode nummer “I want you all over” fra 2015 blev til aftenens koncert løftet af rockstemningen, og så lover de nye sange godt for det kommende 4. album.

Her lidt flere billeder 🙂   

Det var lidt om endnu en fed koncert oplevelse med The Beatoponics, et band der er værd at give et lyt hvis man er til den 60er/70er inspirerende rock musik 🙂

Music and love

Mikael <3

Anmeldelse af Electric Guitars Freewheeler album

Hej musik elskere 🙂 I dag udgiver Søren Andersen og Mika Vandborg fra Electric Guitars deres nye album, dette er deres 5. album i alt og det første med nye sange siden 2017.

Sang 1 var 1. single og hedder “Dopamine” og er også albummets bedste nummer, der er fra start turbo på og Søren og Mika skråler deres rocken roll ud gennem deres fede stemmer og fede guitarsoloer godt hjulpet på vej af Morten Hellborn på trommer og Peter Kjøbsted på bas. Sangen er en fed hurtig rocken roll sang med masser af tempo og har man kunne tidligere lide sange fra deres 3 andre studie albums vil man også kunne lide dette super fede album der åbner albummet på fedeste måde.

Sang 2 er 3. og nyeste single “Hot blooded woman” hvor Mika Vandborg har vokalen på, sangen lyder som noget de tidligere har lavet dog er dette nummer ikke fra den gode skuffe og det bliver desværre for ens formet og man syntes man har hørt det nummer før med dem bare bedre.

Sang 3 var 2. single og hedder “Nervous Breakdown” og nu tager Søren Andersen over på vokalen på et af albummets bedste numre, et nummer der også er nem at huske og man sidder og rocker med i stolen. Søren synger fedt som altid og denne sang ligger godt til ham og igen hvis man har lyttet til deres andre albums eller et af Sørens solo albums så bliver man ikke skuffet.

Sang 4 hedder “Zero four” og nu tager Mika over på vokalen på en rigtig blues rocker og Mika viser generelt på dette album at han er blevet en super fed sanger de seneste år i forhold til da de startet i sin tid. “Zero four” er et super fedt nummer hvor guitaren og trommerne hamre løs og Mika skråler sine lungers rocken roll ud.

Sang 5 hedder “Going out” og nu er det Sørens tur til at synge for på endnu en rocken roll sang og med Sørens måde at synge på og starte nummeret ved man hvad man får og endnu engang er dette et fedt Electric guitars nummer med masser af guitar og Sørens fede stemme, et nummer man sagtens kan forestille sig vil kunne fungere live.

Sang 6 hedder “Incomning” og igen er det nu Mika der synger for, på et nummer der høre til de knap så gode Electric guitars numre og dette nummer lyder meget som numre på deres andre albums som jeg desværre også finder for støjende.

Sang 7 hedder “Cut loose” og har Søren på vokal og her tror jeg de har prøvet at skrive et rock nummer der vil kunne spilles i radioen, der er ihvertfald skruet gevaldigt op for et uh uh kor og omkvædet er meget synge med venlig. Det er dog et mega fedt nummer og de har beholdt deres rocken roll stil og Søren synger bare mega fedt.

Sang 8 er titel nummeret “Freewheeler” som Mika synger og nu er vi tilbage til den fede rocken roll og dette nummer er et nummer der sagtens kunne havde været på et af deres tidligere albums, man får lidt tanker på noget AC/DC og i omkvædet sidder man og rocker med og kan allerede skråle med på omkvædet, et af albummets absolutte bedste numre.

Sang 9 hedder “Rainbow” og er med Søren på vokal og starter ud med hans fede stemme og guitar inden at resten af bandet kommer på og omkvædet sætter ind med endnu et synge med omkvæd, lidt på kanten til et rock/pop nummer men der er noget fedt ved nummeret og overgangen fra det mere rocket i vers til det mere pop venlige omkvæd er ret fedt lavet og så synger Søren ekstra fedt på dette nummer der også er blandt et af albummets bedste.

Sang 10 er også det sidste og hedder “Welcome history” og her får Mika lov til at slutte af på vokalen på et ægte rocken roll nummer og dette nummer slutter albummet perfekt af med masser af hurtig guitar, bankende trommer og Mikas rocket stemme.

4 stjerner ud af 6 🙂 Søren og Mika har lavet deres fedeste album til dato, de har virkelig fundet ind til deres lyd og stil og fået soteret de fleste af de mindre gode numre fra så man nu står tilbage med et album med i hvert fald 8 fede rocken roll numre, der er tråd på fra start til slut og Søren og Mika går ikke på kompromis og insistere på at spille ægte rocken roll, de leger dog også med mere synge med omkvæd end tidligere og drømmen om også at blive spillet i radioen lever nok men i forhold til tidligere har de også fundet en fin balance ved at stadig at lyde som et rocken roll band med synge med omkvæd uden at det bliver alt for poppet, fedt album fra to af landets dygtigste guitarister og super fede sangere 🙂 albummet kan købes som cd, lp og streames 

Det var lidt om Søren og Mikas nye album som Electric guitars et album som man ikke bliver skuffet over hvis man har kunne lide deres tidligere udgivelser, nu har de efterhånden også bare fundet formen med dette deres fedeste album til dato 🙂 eneste man måske mangler er at de delte vokalen lidt mere end blot at skiftes til at synge men igen sangene er fede og de har aldrig lydt bedre 🙂  det er rocken roll tempo fra start til slut det er “Freewheeler” 🙂

Music and love

Mikael <3

Anmeldelse af Billy Cross The prettiest train album

Hej musik elskere 🙂 for nogle uger siden udgav guitarist og sanger Billy Cross sit 6. solo album. Billy har efterhånden en lang musikalsk karriere bag sig både som sideman, producer og altså solist, han er i år blevet 75 år og har altså udgivet et helt nyt album “The prettiest train” hvor en række andre dygtige musikere også medvirker her i blandt Per Chr. Frost på guitar og bas, Mads Wagner på guitar og Dan Hemmer på keyboard og orgel.

Sang 1 er titel nummeret “The prettiest train” en stille rock/country sang som er en meget typisk Billy Cross sang og den starter albummet rigtig godt ud, måske er teksten lidt gentagende men nummeret holder og Billy viser fra første strofe at han stadig er en af de bedste vi har på guitar.

Sang 2 hedder “We could get a good thing going” og nu sker der for alvor noget, tempoet går lidt op og Billy får her hjælp på sang af selveste Hanne Boel og deres to stemmer passer perfekt sammen, dette er klart et af albummets fedeste numre og igen er vi i den meget Rock/country/blues still og det klæder at høre Hanne synge den slags stil også.

Sang 3 hedder “In a couple of days” og vi går igen ned i tempo og Billy fortsætter sin meget old school musikstil på dette smukke nummer.

Sang 4 hedder “Fool for you” og vi går lidt op i tempo igen på en ægte country sang og man høre inspirationen fra Bob Dylan, Neil Young og Bruce Springsteen bl.a

Sang 5 hedder “You still got a long way to go” og nu bliver der for alvor skruet op for rocken på albummets mest optempo nummer og et af albummets fedeste numre hvor alt spiller fra de dygtige musikere der bakker Billy op til Billys guitar og sang og så har Dan Hemmer en fremtræden rolle på sit orgel, et ægte rocken roll nummer man ikke kan undgå at sidde og rocke med på.

Sang 6 hedder You never really know” og vi går igen ned i tempo på albummets længste nummer på 3:46 min. hvilket også fortæller lidt om at Billys stil er meget inspireret af musikken fra 50erne, 60erne og 70erne og igen har vi at gøre med en fed rock/country/blues sang hvor Billy igen viser sit store talent på guitar.

Sang 7 hedder “You not missing me” og vi går igen op i tempo og Billy finder el guitaren frem endnu engang på albummets fedeste nummer og igen et af de mest optempo numre på albummet.

Sang 8 hedder “Dance with the devil” og vi går endnu engang ned i tempo på endnu et fedt rock/blues nummer.

Sang 9 hedder “How long can this keep going on” og fortsætter den stille akustiske rock/country/blues stil, man mærker at Billy har en masse på hjertet endnu og han både spiller og synger super fedt.

Sang 10 hedder “The next best thing” og fortsætter det stille hjørne og Billys old school stil og hans fede guitarspil.

Sang 11 hedder “Nørre Nebel blues” og er albummets korteste nummer på 1:06 min. en lille country hymne der dog ikke er favoritten på albummet.

Sang 12 er albummets sidste og er en “Outro” et instrumentalt guitar nummer der slutter albummet rigtig flot af på sine 1:13 min og når den er færdig har man været vidne til en af Danmarks bedste guitarister.

5 Stjerner ud af 6 🙂 Man kan ikke beskylde Billy for at være med på moden og at ha fulgt med tiden og det behøver man bestemt heller ikke for Billy har lavet et mega fedt old school rock/country/blues album hvor det er den gode sang og melodi der er i centrum og hvor sangene primært varer mellem 1 og 2 min. dette er det bedste Billy Cross solo album har dem jeg har hørt og han står stadig stærkt som både guitarist og sanger her som 75 årige og det er imponerende at være vidne til. Man kan nogle steder godt høre at stemmen er blevet lidt mere slidt med årene men af en 75 årige har han stadig en fed stemme men det er klart hans guitarspil der stadig er i toppen og han trofast holder fast i sin egen old school musikstil 🙂 albummet kan købes som cd og streames 

Det var lidt om Billy Cross nye album 🙂 husk det i denne uge er spil Dansk uge og har du ikke set det har jeg hele ugen lagt en del danske videoer op på musiksiden og fortsætter jeg også med her i weekenden 🙂

Music and love

Mikael <3