Blogindlæg om Toppen af poppen: Caroline Hendersons dag

Blogindlæg om Rockshow på tv2 Charlie d. 23/9

Hej igen musik elskere 🙂 endnu et blogindlæg om rockshow på tv2 Charlie der denne gang var fra Silkeborg.

Anders Blichfeldt startede som altid med at synge “Rockshow” og fortælle hvem dagens gæster var, som altid var det, det super dygtige band der bakket ham op, dog var Anne Holse igen skiftede ud med en anden korsangerinde og så havde de Morten woods med som ekstra guitarrist.

Anders fortsatte og sang John Lennon nummeret “jealous guy” fra 1971 som Anders før har sunget sammen med Big fat snake, en fed udgave af nummeret med Anders fede stemme og Jens Runge på lækker guitar.

De første gæster var Hush hvor Dorthe Gerlach som vi pt. kan se i toppen af poppen er sangerinde i. De lagde ud med det smukke nummer “A lifetime” fra deres debutalbum der udkom i 2004 og som jeg var vild med og “A lifetime” blev sunget på smukkeste vis af Dorthe og igen spillede Jens runge en super fed guitarsolo. Efter et lille interview fortsatte de med et nummer jeg ikke kendte “Do what you love to do” fra 2011, som sagt var jeg vild med deres første album men da de lavet deres 2. album i 2007 blev det for poppet til mig, derfor har jeg ikke rigtig fuldt med i deres karriere siden og jeg vidste ikke de havde lavet flere cder, men dette nummer “Do what you love to do” er fra 2011 og ud fra dette nummer virker det til at de er gået tilbage til country stilen som jeg faldt for i sin tid, dejligt nummer med Dorthes gode stemme som af og til i dette nummer kunne minde om en ung Dolly Parton.

Anders fortsatte med hittet “Midnight Hour” fra 1965 som han også har sunget sammen med Big fat snake og han gjorde det igen super godt og bandet spillede derud af. Herefter præsenteret Anders, Peter A.G Nielsen fra Gnags der energisk lagde ud med “Den dejligste morgen” fra 1987 og publikum var fra start rigtig godt med, derefter gik han direkte videre med den evige aktuelle “Danmark” fra 1986 og der viste Peter i den grad at selvom man for længst er over de 60 så kan man sagtens være i stand til at fyrre den af og han var da den i programmet der bevæget sig mest og var over det hele på scenen, stærkt gået og fantastisk underholdene. Morten Woods spillede super fed guitarsolo i “Danmark” som endte ud i fællessang, derefter blev der klippet til et andet sted hvor Peter fortalte om nummeret “Mr. swing king” og derefter klippet de til scenen igen hvor Peter netop gav os “Mr. swing king” fra 1989 for fuld udblæsning og hvor bandet var i super godt sammenspil med den energiske “Mr. swing king” Peter A.G der endte ude ved kanten af scenen ved publikum og kom ned på sine knæ, hvorefter Jens runge igen viste sit guitar talent. Peter bukket og takket publikum og forlod scenen imens bandet spillede videre for fuld udblæsning.

Anders kom på scenen igen og han havde i den grad valgt at fortsætte festen ved at synge et Bryan Adams medley der startede med “When you gone” fra 1998 hvor den ene af korsangerinder Line kroholm sang den med Anders, derefter fik vi min ynglings “Everything i do i do it for you” fra en af mine ynglings film Robin hood fra 1991 og til sidst fik vi hittet “Summer of 69” fra 1984 hvor festen for alvor nået sit højeste og Anders fik i den grad publikum med og man følte nærmest man var med til festen og man var tilbage til sit teenage værelset og havde sine rockdrømme, det hele sluttet med guitarsolo fra både Jens Runge og Morten Woods, super fed afslutning.

Derefter sluttede Anders af med “Rockshow” igen, super fed udsendelse hvor musikken i den grad er i fokus og med musikere der kan synge og underholde.

I aften kommer der Toppen af poppen, hvis det er noget for dig så kig med og hold øje med bloggen i morgen når jeg blogger om det.

Indtil da på gensyn.

Mikael <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogindlæg om Toppen af poppen: Caroline Hendersons dag