Hej musik elskere 🙂 her i weekenden har jeg været til to koncerter, den ene var med Innocent Blood i Tøjhuset i Fredericia i lørdags og den anden var med Poul Krebs og Henning Kvitnes i Kulturhuset Grenaa igår, to vidt forskellige koncerter som jeg gerne vil skrive lidt fra hver af.

Innocent Blood gik på scenen 21:05 og startet med sangen “Gennem ild” fra 2008 der var med i den 4. film om Anja og Victor og netop i år er det 20 år siden at den første “Kærlighed ved første hik” kom og netop også 20 års jubilæum for Innocent Blood gennembruds album og koncerten bestod også hovedsaligt af hele albummet derfra, Vi fik dog også det super fede rock nummer “Mens flammerne brænder” der også er fra den 4. film. Innocent Blood var fra start klar på at holde en nostalgisk rock fest med de omkring 40 mennesker der var til stede på det hyggelige intime spillested Tøjhuset og publikum var også med på at feste og man kunne godt mærke at det var sangene fra “Kærlighed ved første hik” der gik bedst hjem, bl.a sangene “Elsker dig”, “Kom med mig”, “Dagene går” og de to smukke “Efterladt” og “Livets gang”. Inden pausen fik vi dog også Innocent Blood allerførste single udgivet i 1991 “Tag mig” der var en fed synge med rocksang og hvor Tobias Stærbo på keyboard der ikke er medlem af Innocent Blood men var med som ekstra mand på scenen viste sit talent på keyboard samt sin spilleglæde, generelt var hele Innocent Blood bandet dygtige og super seje og viste en kæmpe spilleglæde og forsanger Ditlev synger stadig super fedt.

I 2. sæt fik vi endnu flere sange fra “Kærlighed ved første hik” bl.a “I nat står tiden stille”, “På en sommerdag” og “Hænder op af låret”  der gik videre i Gasolin rock hittet “Rabalderstræde” der fik taget festen til nye højder og hele Tøjhuset fik hyldet hele Danmarks Kim Larsen og Gasolin. Hen mod slutningen fik vi “Min helt alene” og så fik vi “Lysene tændes” fra 2008, til slut fik vi nyeste nummer fra 2014 “Byen uden lys” der dog viste en mere moderne keyboard lyd og sangen var ikke et af de gode oplevelser i koncerten og passet ikke helt ind i deres nostalgiske sæt, så ville man hellere havde haft en ekstra af de gamle måske fra et af de albums man slet ikke fik sange fra.

Men koncerten sluttet men Innocent Blood måtte ind igen og gav først deres rocket udgave af Gasolin hittet “Langebro” hvor der igen blev skrålet og rocket og sendt en tanke til Kim larsen. Innocent Blood sluttet af med deres allerstørste hit nemlig title nummeret fra “Kærlighed ved første hik” “Den første gang” som man ikke var i tvivl om var deres største hit og den publikum havde set mest frem til, der blev skrålet så højt med at man næsten ikke kunne høre Ditlev og flere gange måtte han lade publikum synge sangen der kunne den fejlfri, fed afslutning på en fed og nostalgisk aften med Innocent Blood og 20 år med “Kærlighed ved første hik”.

5 stjerner ud af 6 🙂 

Igår var jeg så til koncert med Poul Krebs og Henning Kvitnes med band, koncerten var modsat Innocent Blood siddende og mere stilfærdig dog ikke dårligere af den grund. Poul og Henning kom på scenen kl. 20 med Pouls faste band han har haft med siden 2014 og de lagde ud med sangen “Hvem var jeg for dig” fra deres nyeste album “Sange på rejse”, de bød herefter velkommen og spillet den nye Poul Krebs sang “Ingen grænser” der i aften blev en hyldest til Kim Larsen og Master Fatman som Poul nævnte da Kim døde tænkte man hvem skal nu fylde den sangbog ud og da Morten Lindbjerg alias Master Fatman døde tænkte man hvem skal nu skabe noget kærlighed og god karma. Ellers var koncerten en god blanding af Pouls sange og Hennings sange og deres fælles sange som title nummeret fra deres nye album “Sange på rejse” og Poul sangen “Jennifer” fra 1990 og Hennings sang “Postcard from life” der også er genindspillet på deres nye album. Inden pausen fik vi det fede Poul nummer “Det blå hotel” fra 1988 hvor Poul, Henning og bandet viste en spilleglæde og at det langt fra kun var en stille koncert.

I 2. sæt fik vi endnu en hyldest til Kim Larsen i sangen “Vesterbro 88” der også er gnedindspillet på deres nye album, og så viste de en levende optræden og op til flere gange brød de spontant sammen af grin hvor specielt Henning var god til at hylde Poul ud af den og i nogle sange måtte der gå noget tid inden de kunne starte på den hvilket var skønt at opleve. Selvom Henning bød på mange af de sjove indslag i koncerten fik vi også hans smukkeste sang “Back to the little Eden” han først udgav i 1987 og som de så har genindspillet på det nye album og Henning viste hvilken fed sanger han er. Til sidst fik vi den allerførste sang de skrev sammen “Hit The Wall” som de også har indspillet et par gange og som også er at finde på den nye og det er også et skønt nummer og sluttet koncerten perfekt af.

Men publikum ville naturligvis havde mere og de var da også hurtig inde igen og gav Poul Krebs hittet “Nat i Oslo” fra 1995 og herefter sagde Henning at de nu skulle havde en af hans sange som var kendt i Norge men som vi nok ikke kendte og da de startet på denne optempo sang var der da heller ikke noget genkendelig over den før Henning på norsk begyndte at synge Poul Krebs største hit “Sådan nogen som os” fra 1995, Poul kom med på 2. vers og publikum sang glædeligt med på denne anderledes udgave der var mere op i tempo og mere glad og det klædte faktisk sangen og det var fedt at høre den på den måde når man er vant til den originale med Poul, et af de bedste højdepunkter i koncerten. Så troet man at koncerten var slut men de gav en sidste sang nemlig Pouls smukke “Ved havet” fra 2017 der sluttet koncerten fantastisk af.

5 stjerner ud af 6 🙂 

Det var lidt om to fantastiske koncert oplevelser på hver sin måde og begge med nostalgisk indslag, Innocent Blood fordi de med sangene fra “Kærlighed ved første hik” har været Soundtrack til min folkeskole tid og Poul og Henning fordi Pouls sange er noget der har fyldt i mit liv og stadig gør det og koncerten med Henning var endnu et bevis på at han aldrig levere det samme men til gengæld bare alt levere varen og ham og Henning klæder hinanden på scenen og musikalsk, samt det super dygtige og levende band.  På fredag skal jeg til solo koncert med Tim Christensen og det vil i kunne læse meget mere om på lørdag.

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 så får i lige alligevel et blogindlæg i denne uge, jeg hørte en ny ep i weekenden der udkom tilbage i maj med sangerinden Soluna Samay. Soluna udgav sit debut album i 2011 “Sing out loud”, i 2012 vandt hun Dansk melodi grand prix med sangen “Should have known better” og udgav i 2013 hendes 2. album der blot hed “Soluna Samay”, efterfølgende brød hun med sit pladeselskab og faste sangskriver team og startet forfra og udgav albummet “Golden” i 2016 hvor hun selv havde skrevet alle sangene selv og nu har hun så udgivet en ep “Northern wind”.

Første sang er netop title nummeret “Northern wind” der er en stille, melankolsk efterårs sang der har den gode tekst og melodi i højsædet hvor specielt Solunas akustiske guitar dominere lydbilledet, det er en rigtig smuk og afslappende sang og man kan høre det er Soluna Samay og hun har helt klart sin egen stil og har fundet sig selv igen, sangen lyder ikke som noget man har hørt før og den laver skiftende tempo og melodi stykker hvilket også gør nummeret specielt og som bonus er der faktisk lavet en rigtig flot video til nummeret der passer til den efterårs stemning nummeret har.

Sang 2 er nyeste single og hedder “This time around” og fortsætter stilen med den akustiske guitar i centrum og Solunas gode genkendelig stemme, lydbilledet er igen helt specielt og man kan ikke høre at den er lavet i 2019 hvilket er glædeligt og man får som lytter bare lyst til at sidde og nyde sangen og kigge ud af vinduet og lade sine tanker flyde.

Sang 3 hedder “So long” og fortsætter det afslappende, melankolske lydbillede men på denne sang er et klaver også meget central i sangen og efter lidt tid kommer trommerne også på banen og løfter nummeret der dog fortsat er afslappende at lytte til.

Sang 4 hedder “One more reason to hate me” og var 1. single og som jeg tidligere har skrevet om i et blogindlæg. Sangen er skrevet til Solunas ex kæreste og er det mest optempo nummer og skiller sig lidt ud fra resten men det er stadig et rigtig godt nummer.

Sang 5 er også sidste nummer og hedder “The sea” og er igen en stemningsfuld sang der ikke lyder som noget andet musik end Soluna der også har sin let genkendelig stemme og hun synger rigtig godt og man mærker hende og at de sange hun har skrevet betyder noget for hende, dejlig ny ep fra en overset sangerinde der er kommet meget langt siden hun startet i 2011.

6 stjerner ud af 6 🙂 jeg syntes dette er Solunas bedste udgivelse hun har lavet pt. og hun er kommet meget langt musikalsk siden hun vandt melodi grand prix og hun har helt klart sin egen stil som kun er blevet mere central efter hun selv er begyndt at styre det hele selv. Epen kan høres på bl.a Spotify eller andre stremingtjenester og i kan finde den flotte video til title nummeret på youtube eller se den på min musikside hvor jeg idag har delt den.  I kan også finde mere til Soluna Samay på hendes facebook side og i kan finde hendes 3 tidligere udgivelser som i den grad kan anbefales.

Så fik i lidt blog om Soluna Samay nye ep 🙂 I næste uge kan i læse anmeldelse af Innocent Blood koncert og Poul Krebs og Henning Kvitnes koncert som jeg skal her i weekenden.

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 så nået jeg 80erne i min bog “1001 albums you must hear before you die” og i denne uges blogindlæg får i en anmeldelse af Peter Gabriels 3. album fra 1980 “Peter Gabriel 3”. Peter Gabriel startet sin musikalske karriere som forsanger i Genesis som han var fra 1967-1974 inden han gik solo og Phil Collins overtog som forsanger i Genesis, Phil medvirker iovrit på trommer på nogle af sangene på dette Peter Gabriels 3. solo album.

Første sang hedder “Intruder” og lyder meget som noget Peter Gabriel/tidlig Genesis og Phils trommer dominere da også meget på dette nummer der er klassisk Phil rytme. Sangen bliver desværre lidt for ensformet og med for mange instrumenter og lyde blandet ind i længden.

Sang 2 hedder “No self control” og lydbilledet er sådan lidt jungle agtigt og er igen meget i stil med Genesis og måske også mere fra Phils periode, Nummeret er ret fedt og har en fed jungle/rock lyd.

Sang 3 hedder “Start” hvor lyden af en saxofon nu er med, sangen er instrumental og vare kun 1 min og 22 sek. men er en smuk melodi som dog er hurtig færdig.

Og går videre i sang 4 der hedder “I dont remember” der er mere rocket i lydbilledet igen og er langt fra sang nummer 3. Sangen bliver for træls i længden og Peters stemme bliver for skrigende.

Sang 5 hedder “Family Snapshot” og er nede i tempo med stort set kun et klaver og keyboard som lydbillede, sangen passer bedre til at skulle komme efter sang 3. Efter 2 min skifter nummeret da retning og bliver igen mere rocket med flere instrumenter på men nummeret holder stadig og igen klæder saxofonen lydbilledet, sangen slutter stille kun med Peters vokal og klaver.

Sang 6 hedder “And through the wire” der igen bliver for ensformet og for skriger agtig og selvom Phil Collins trommer igen er let genkendelige hjælper det ikke på sangen.

Sang 7 hedder “Games without Frontiers” og er et mærkeligt og kedeligt nummer der mest lyder som noget David Bowie kunne havde lavet.

Sang 8 hedder “Not one of us” og igen tænker man ulmebart David Bowie og lydbilledet er meget anderledes end starten af albummet.

Sang 9 hedder “Lead a normal life” og er en stille klaver ballade, igen får man tanker hen på lidt Bowie og også John Lennon, sangen her er dog ret interessant og med ikke ret meget tekst og meget enkel melodi men den holder og er nok det nummer pt. jeg syntes er bedst.

Sang 10 er også det sidste nummer og hedder “Biko” og starter med noget afrikansk jungle kor inden Phils magiske jungletrommer igen kommer og i starten tænker man faktisk lidt på Phil Collins sangen “In the air tonight”. Rytmen fortsætter  sangen igennem og man har hele tiden den her jungle/afrika fornemmelse og sangen er ret fed. Sangen er en fed slutning på et udmærket album og dette nummer er både det bedste herpå og også det længste med 7 min og 33 sek.

4 stjerner ud af 6 🙂 et ganske fint album fra Peter Gabriel fra 1980 hvor jeg syntes halvdelen af sangene holder, dog også et album der ikke rigtig kan finde ud af hvad den vil og der er lidt for mange stilarter på til mig. Skal man lytte til et nummer vil jeg klart anbefale denne det sidste nummer “Biko” https://www.youtube.com/watch?v=3ncVyxQRw70 . Peter Gabriel er idag 69 år og udgav sidst et studie album i 2011,  han udgav i år et live album “Growing up live”

Det var lidt om endnu et album fra min bog, i næste uge holder Bloggen lidt ferie men vender tilbage i uge 40 hvor i vil kunne læse om både koncert med Innocent Blood og Poul Krebs og Henning Kvitnes som jeg skal høre lørdag og søndag i næste weekend 🙂 i vil fortsat i næste uge kunne finde masser af musik på Mikaelsmusikunivers på facebook 🙂

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 i denne uge får i endnu et indlæg om et album fra min bog “1001 albums you must hear before you die” denne gang fra 1979 med bandet Joy Division og deres album “Unknown pleasures”. Bandet bestod af Ian Curtis på sang og guitar, Bernard Sumner på guitar, Peter Hook på bas og Stephen Morris på trommer.

Første sang hedder “Disorder” og er lyden af rock/punk musik som den lyder her i slut 70erne, lyden er fed og fungere og guitaren lyder rigtig godt, der er ikke så meget tekst men nummeret fungere og er mere rock end punk hvilket er en god start på dette album.

Sang 2 hedder “Day of the lords” og er mere nede i tempo og er lidt tung rock blandet med en lille smule blues og på mange måder minder dette nummer om det danske band Freddy and the Phantoms. Forsanger Ian Curtis har en spænende stemme der er meget dyb og dette nummer er rigtig fedt, lyden fungere igen og teksten er mystisk og lidt mørk.

Sang 3 hedder “Candidate” og er igen meget nede i tempo og meget mørk i både lydbilledet og teksten, men igen lyder det ret fedt og det ligger mere op til et rock/blues album end et rock/punk album.

Sang 4 hedder “Insight” og er lidt mere op i tempo men fortsætter det mørke og mystiske og man tænker lidt på Black Sabbath, sangen høre ikke til albummets bedste men er bestemt heller ikke et ringe nummer.

Sang 5 hedder “New dawn fades” og igen er vi nede i tempo med en intro der kunne lyde som noget Metallica havde lavet. Nummeret fungere og igen er teksten mystisk og mørk og passer til resten af lydbilledet. Nummeret kommer mere op i gear til sidst og bliver mere desperat og man får billeder på nethinden imens man høre dette nummer.

Sang 6 hedder “Shes lost control” og nu begynder man at syntes at det går lidt i ring og man syntes man har hørt denne sang før på albummet bare bedre.

Sang 7 hedder “Shadowplay” og er nok pt. det mest optempo rocket nummer på albummet og det lyder super fedt, igen er der ikke meget tekst men den rocket musik fungere og Ians stemme er ret fed, et af albummets bedste numre.

Sang 8 hedder “Wilderness” og igen syntes man at man har hørt denne sang før bare bedre og man føler at sangen går lidt i ring.

Sang 9 hedder “Interzone” og er igen et af de mest optempo rock nummer på albummet og igen tænker man lidt på Freddy and the Phantoms, ikke meget tekst igen men musikken holder og man sidder som lytter og rocker med, igen et af albummets bedste numre.

Sang 10 er også den sidste og hedder “I remember nothing” og er en kedelig afslutning på et ellers ret fedt album.

4 stjerner ud af 6 🙂 Joy Division album kom i en periode hvor punk musik var på højeste mode inden for musik, men de lavet med deres debut album et anderledes lydbillede for 1979 og en ny måde at lave musik på, de lavet deres 2. album i 1980 og gik derefter i opløsning da forsanger Ian tragisk hængte sig selv i sit køkken, han blev kun 23 år og de mørke tekster har nok haft rod i hans eget liv. Albummet her skulle helt klart med i denne bog og er et lyt værd. 

Det var lidt om et album fra min bog 🙂 en bog hvor jeg snart er færdige med 70erne og skal videre med 80erne 🙂 i kan lytte til dette albums bedste nummer “Day of the lords” her https://www.youtube.com/watch?v=SPPUqYnTyx4

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 i denne uge kan i læse en anmeldelse af Poul Krebs og norske Henning Kvitnes nye fælles album “Sange på rejse” der indeholder nye udgaver af begge deres sange plus to nye numre. Med på albummet medvirker Pouls faste band Rune Kjeldsen på guitar, Troels Skjærbæk på bas, Palle Hjorth på keyboard og orgel og Rasmus Valdorf på trommer.

Sang 1 hedder “Vesterbro 88” og er skrevet af Henning og rigtig indspillet af både Henning og Poul som også begge synger med på den nye udgave der er blevet mere hurtig i tempoet og fundet en mere rocket lyd end orginalen, et super fedt nummer om venskab og så en lille hyldest til Kim Larsen og Gasolin med linjerne “This is my life this is my street” “Og hvad gør vi nu lille du”.

Sang 2 hedder “Solskinsregn” som Poul skrev og indspillet i 1990, sangen har aldrig været en af mine favoritter med Poul og jeg har altid syntes den var en tand for trist og den nye udgave giver ikke så meget nyt til sangen desværre.

Sang 3 hedder “Blue” og er rigtig skrevet og indspillet af Henning, en dejlig optempo sang hvor Henning synger og Poul spiller mundharpe og synger kor sammen med resten af bandet, et nummer man bliver i godt humør af og Henning synger med sin hæse “Springsteen” stemme mega fedt.

Sang 4 hedder “Sweetheart” og er skrevet af Poul og rigtig indspillet af Henning Stærk, Poul indspillet selv nummeret mange år senere og har i årenes løb haft den meget med til live koncerterne. Den nye udgave er sat mere op i tempo hvilket klæder nummeret og så deler Poul vokalen sammen med Henning der også giver noget nyt og godt til nummeret der kun er blevet bedre i denne nye udgave. Bandet levere en skøn lyd og man høre virkelig hvor dygtige musikere det er.

Sang 5 hedder “Postcards from life”  og er skrevet og indspillet af Henning rigtig, sangen er også blevet indspillet på dansk med dansk tekst af Poul Krebs og Ivan Pedersen og blev indspillet af Ivan og Gitte Naur i 2006. Den nye udgave er ligeså smuk som den orginale og Henning deler vokalen med Poul hvilket også kun gør nummeret bedre. Rune Kjeldsen og Palle Hjorths guitarsolo og keyboardsolo gør også kun nummeret endnu stærkere.

Sang 6 er title nummeret “Sange på rejse” som både Poul og Henning har skrevet og synger, sangen har de spillet til deres fælles koncerter før men det er første gang at sangen er udgivet og indspillet, sangen er sat mere op i tempo og gjort endnu mere Poul Krebs agtig og det klæder nummeret og man ser frem til at høre dette nummer live og lade den blive løftet endnu mere mens man synger med på omkvædet “Vi gør det igen igen og igen så det næsten ser ud som på trods vi troet vi rejste med sangene men det var sangene der rejste med os”

Sang 7 hedder “Gone gone gone” og er skrevet og indspillet af Poul i 1992, en af de bedste af Pouls engelske sange og den nye udgave er kun blevet bedre af at komme op i tempo hvilket klæder nummeret, Poul synger sangen mens Henning synger kor og bandet spiller der ud af på et af albummets bedste sange og en af de sange der er blevet gjort mest ud af at lave en ny udgave.

Sang 8 hedder “Back to little Eden” og er rigtig skrevet og indspillet af Henning og er mit ynglings nummer med Henning, på den originale spiller Poul mundharpe hvilket han også gør på den nye som er ligeså fantastisk som originalen og til sidst har Poul fået ekstra kor på mens Henning synger denne smukke sang med sin kraftige hæse rock stemme, dette er min ynglings på dette album.

Sang 9 hedder “Stories” og er et helt nyt nummer som Poul Krebs har skrevet, sangen høre dog til de få kedelige af slagsen fra Poul Krebs og man føler ikke rigtig nummeret kommer igang og tekst og musik bliver desværre lidt for ligegyldig.

Sang 10 hedder “Hvem var jeg for dig” og er rigtig skrevet og indspillet af Henning, den nye udgave synger Henning sammen med Poul på denne fede og mørke sang hvor de spørg “Hvem var jeg for dig”, sangen hænger ved og ordene i teksten er rammende og musikken bliver dyster på en fed måde, man husker sangen når den er færdig og den er nem at synge med på.

Sang 11 hedder “Hit the Wall” og er skrevet og indspillet af både Poul og Henning i 2008 til deres tidligere fælles band Song Island Revue som de havde sammen med engelske Kevin Welch og norske Claudia Scott og hvor bl.a også Troels Skjærbæk medvirket. Den nye udgave er ligeså fantastisk som den gamle hvor Poul og Henning nu deler vokalen og hvor der er lagt keyboardsolo ind til Palle, et af albummets bedste sange og et nummer man håber er med live.

Sang 12 er den sidste og hedder “Brundby Hotel” og er skrevet og indspillet af Poul Krebs i 2011 hvor han også havde skrevet den med Tom F. den nye udgave har Poul sat ny musik på i forhold til originalens stille akustiske lyd er det nu blevet en band sammenhæng og Poul deler vokalen med Henning, en af mine ynglings sange med Poul og den nye udgave er ligeså god som den rigtige, dejlig afslutning på et godt album.

4 stjerner ud af 6 🙂 Poul og Henning har lavet et rigtig dejligt album med dejlige optempo sange og stille afslappede sange, jeg syntes dog at man mangler nogle flere nye numre og selvom de gamle numre har fået nyt liv i de nye udgaver og der er gjort noget ud af det kunne jeg godt havde tænkt mig nogle lidt flere nye sange, jeg syntes heller ikke at albummet kommer helt i mål i forhold til da Poul sammen med Michael Falch lavet deres fælles album i 2015 “Tomandhånd” der var fantastisk fra start til slut og indeholdte nogle af begges bedste sange til dato, men det nye Poul og Henning album er stadig super godt og bliver også bedre af at høre flere gange og deres stemmer klæder hinanden samt at bandet spiller super godt og ligger en god lyd til albummet. Albummet kan købes både på cd og vinyl og streames 🙂 

Det var lidt om det nye album med Poul Krebs og Henning Kvitnes som jeg skal høre live i Grenaa sidst i september og som i vil kunne læse meget mere om på bloggen senere.

Music and love

Mikael <3