Hej musik elskere 🙂 I fredags udgav det Canadiske band Nickelback deres 10. studie album og det første siden 2017 “Get Rollin” og det vil jeg rigtig gerne skrive om her.

Første sang var også 1. singlen og hedder “San Quentin” og nej der er ikke tale om Johnny Cash sang men om en helt ny rock sang fra Nickelback med rigtig rocken roll Nickelback lyd som man specielt kender til på deres ældre albums. Chad Kroeger synger stadig med sin fede rocken roll stemme og guitaren og trommerne hamre løs på en fed album åbner og et af albummets bedste numre.

Sang 2 hedder “Skinny little missy” og der fortsætter vi den fede rocken roll lyd på endnu en typisk Nickelback rock sang der er mega fed og Chad synger endnu engang rigtig fedt og denne sang kunne sagtens havde været på et hvilket som helst Nickelback album.

Sang 3 var 2. single og hedder “Those days” og nu går vi lidt ned i tempo og i det mere poppet univers som Nickelback også har bevæget sig mere i de senere år. Sangen bliver for poppet til mig og lyder som noget de har lavet før uden held og som lytter bliver jeg ikke fanget af dette nummer desværre.

Sang 4 er 3. og nyeste single “High time” og nu sker der noget spændene med lyden Af noget der kunne havde været en Cleedence Clearwater Rivavel sang har Nickelback nemlig lavet en rock/country sang og denne genre klæder dem og Chad viser sin fede stemme på en helt ny måde, man sidder som lytter og bliver glad og rocker med og kan hurtig omkvædet efter få lytninger, klart et af albummets og karrierens bedste numre det klæder dem i country genren.

Sang 5 hedder “Vegas bomb” og fortsætter i rock lyden på et fedt slow rock nummer der dog får mere tempo i omkvædet og igen er dette lyden af Nickelback når de er bedst som et rock band og igen kunne denne sang sagtens havde været på et af deres tidligere albums.

Sang 6 hedder “Tidal Wave” og nu går vi lidt ned i tempo igen på et afdæmpet rock/pop nummer der minder om deres mere rock/pop stil på deres senere albums, sangen er god uden at være deres bedste men der er noget let genkendelig positivt i dette nummer og Chads stemme gør det hele.

Sang 7 hedder “Does heaven even know your missing” og vi går endnu mere ned i tempo på en kærligheds ballade hvor det specielt er den gode tekst der løfter nummeret på en igen rock/pop sang og den kommer desværre ikke op ved siden af bandets tidligere fantastiske ballader men den bliver til gengæld bedre 2. gang man høre den.

Sang 8 hedder “Steel still rusts” og vi bliver nede i tempo på endnu et rock/pop nummer der dog løftes i omkvædet og det lyder mere som et tidligere godt Nickelback nummer og kunne sagtens havde været på en af bandets seneste albums, ikke albummets bedste nummer men den ligger stadig i den gode ende og sluttes af med en god guitarsolo fra Ryan Peake.

Sang 9 hedder “Horizon” og er albummets mest poppet nummer, en alt for poppet ballade som desværre har været at finde på deres seneste albums og dette er klart albummets dårligste nummer hvor omkvædet nærmest klistre sig fast på en klam måde.

Sang 10 hedder “Standing in the dark” og nu sker der noget igen, tempoet er skruet op og el guitaren og trommerne dominere på dette super fede rock nummer der er Nickelback når de er bedst, lyden er fed, Chad synger fedt og teksten er super god og i omkvædet har man lyst til at løfte armen i vejret og rocke med, klart albummets bedste nummer og et af de fedeste Nickelback numre.

Sang 11 er også sidste nummer og hedder “Just one more” og er et intet sigende rock/pop nummer desværre der desværre ikke slutter albummet ordentligt af og jeg som lytter ville hellere ha sluttet af med “Standing in the dark” og helt havde undværet dette nummer.

4 stjerner ud af 6 🙂 Nickelback er fede og de har lavet endnu et fedt album der starter fedt ud med fed rock Nickelback lyd og en spændene country lyd og desværre slutter med et poppet ballader udtryk hvor dog “Standing in the dark” giver et lys i mørket og løfter albummet 🙂 Nickelback er klart bedst når de skruer op for el guitaren og rock lyden og Chad får lov at bruge sin stemme, det der tidligere har været deres styrke i at skrive fantastiske storladne rock ballader har desværre på deres seneste albums endt ud i alt for sukkersøde pop ballader hvilket også er tilfældet her på den nye. Men en spændene vej som de godt kunne overveje at dyrke mere af på deres næste album er deres country/rock lyd på “High time” hvilket jeg syntes kunne være fedt og spændene at høre noget mere af da det er en genre der klæder dem 🙂 albummet kan købes som cd og streames 🙂 jeg har bestilt den på cd 🙂 

Det var lidt om Nickelbacks nye album 🙂 i næste uge går vi ind i December og allerede på søndag er det 1. søndag i advent og der vil derfor fra torsdag i næste uge være masser af jul at finde på musiksiden samt på bloggen hvor der vil komme anmeldelser af nye jule udgivelser samt årets sidste koncert d. 11/12 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 I går var jeg i Kolind og høre Michelle Birkballe, dette var 4. gang jeg hørte Michelle og 2. gang i år og det skal i selvfølgelig ikke snydes for at læse om.

Michelle gik på scenen kl. 20 med sit band Jacob skytte på bas og de to brødre Jacob og Josef Baumgartner på guitar og keyboard samt Mads Andersen på trommer og de lagde ud med samme sang der starter Michelles seneste album fra 2021 “Still in love with you” og fra start var det en glad og imødekommende Michelle der var på, hun bød herefter velkommen og fortsatte med nyeste album med sangen “Bottle of wine” fra 2021 og fra samme album fik vi også corona sangen “Moving on” hvor vi også fik en overraskelse ind til sidst i form af et ekstra band medlem den dygtige Ulrick Bust på saxofon der gav et ekstra pift til lydbilledet og sangen “Moving on” blev også løftet med Ulricks saxofon.

Vi fik også et par nye ikke indspillet numre bl.a “While the wheels keep spinning round” og en ny country sang fik vi også men ellers stod det klart at Michelle er en rock/blues sangerinde med inspiration fra 50erne og 60erne. Fra 2021 fik vi også duet sangen med Jacob “Barnyard” som han også har skrevet sammen med sin bror Josef og så fik vi endnu et nyt rocken roll nummer inden pausen og stemningen blev løftet.

Efter pausen kom bandet på scenen igen hvor Jacob startet med en af sine egne numre et meget The Beatels inspireret nummer inden at Michelle igen kom på scenen og fortsatte med sin egen fede sang “I still play my guitar” fra 2018 og stemningen var høj fra start af i 2. sæt hvor vi også fik Little Richard cover nummeret “Southern child” fra 1959 og så fik vi aftenens eneste danske nummer Michelles fede udgave af Anne Grethe og Peter Thorup klassikeren “Skib foruden sejl” fra 1984 som Michelle indspillet i 2008 og igen sang hun duet med Jacob og leveret en fed udgave af dette skønne nummer der efterhånden er blevet Michelles og igen vokset stemningen blandt publikum der i den grad kendte denne sang og sang glædeligt med.

Vi gik lidt ned i tempo med endnu et cover nummer “Cry to me” fra 1962 inden at Michelle og band sluttet af med et ægte rocken roll nummer fra 1995 af Bonnie Raitt “I believe im in love with you” som Michelle igen sang med Jacob mens hun spillet mundharpe og Ulrick igen tryllebandt salen med sin fede saxofon 

Og så sluttet koncerten men publikum var klar på mere og Michelle og band kom da også hurtig på scenen igen hvor vi fik Michelles egen “I could never sing the blues” fra 2018 der endte ud i guitar solo fra Jacob, mega fed saxofon solo fra Ulrick og keyboard solo fra Josef og Michelle skrålet sin sidste fulde kræft af sin fede stemme ud og fik sluttet koncerten af på ægte rock/blues maner.

6 stjerner ud af 6 🙂 Dette var den fedeste koncert med Michelle jeg har været til med en fed sætliste af egne numre og covernumre og en Michelle i topform og så gav det lige det ekstra at hun havde Ulrick med på saxofon 🙂 som altid kunne man da godt ha ønsket nogle flere danske sange som jeg personligt bedst kan lide men omvendt hvis man skulle nøjes med en var “Skib foruden sejl” det helt rigtige valg den sang kan ikke undværes 🙂 Efter koncerten tog Michelle sig tid til at skrive autografer og snakke med publikum 🙂 fed aften i endnu engang hyggelige omgivelser i Kolind 🙂

Her lidt flere billeder 🙂    

Det var lidt om koncerten med Michelle Birkballe i Kolind 🙂 I næste uge kan i læse en anmeldelse af Nickelbacks nye album 🙂

Music and love

Mikael <3

 Hej musik elskere 🙂 I går var jeg på Apetit i Auning hvor jeg bor og høre duoen Bull og Hjorth. Bull og Hjorth består af sanger og sangskriver Gorm Bull der også spiller guitar og keyboard og orgel spilleren Palle Hjorth som man kender som sideman for et hav af danske musikere.

Gorm og Palle kom i møde kommende ind på scenen hvor de hilste på de omkring 35 publikummer og startet stille og roligt ud med den passende sang “Velkommen” fra 2019 og netop det stilfærdige skulle være kernen i aftens koncert som de da også fortalte var en forsmag på en jule koncert tour de skulle på. Bull og Hjorth fortsatte stilfærdigt med både Gorms egne sange samt hans digte og vi fik også lidt Halfdan Rasmussen som i sangen “Noget om det slemme køn” som Bull og Hjorth selv indspillet i 2016. Vi fik også en sang fra deres nyeste album “Himlen og dybet 2” fra i år med sangen “Det regner i Miami” hvor de også fik taget deres medbragte Rytmeboks i brug. Både Gorm og Palle virket til at hygge sig på scenen og selvom koncerten var dejlig tilbagelænet så fik de da også publikum til at synge med på nogle af numrene.

Vi fik også deres egen julesang “Tag min hånd det er jul” fra 2017 der var endnu et stemningsfuldt nummer hvor man kom i julestemning. Inden pausen fik vi en opfordring til publikum i sangen “Bliv her lidt endnu” fra 2019 og da der var pause gik Gorm og Palle ned og snakket med publikum inden de 15 min tid efter gik videre med 2. sæt. I 2. sæt fik vi bl.a deres eget nummer “Russisk Roulette” hvor det både blev til en kommentar til Rusland og til at få publikum til at synge med og synge med fik de to musik vagabonder også publikum til i sangen “Postkort fra Benares”. Vi fik også Bull og Hjorths egen udgave af Gasolins “Kvinde min” fra 1975 med en ny melodi af Gorm der passet til det stilfærdige lydbillede og dette klædte sangen og man sad og lyttet og nød denne fine stilfærdige udgave.

Vi fik også Steffen Brandts danske udgave af Bob Dylans “To make you feel my love” som også var et smukt og lytteværdigt øjeblik i koncerten. Koncerten lakket mod enden og vi fik både Gorms digt om lillejuleaften og så sluttet vi endnu engang med ægte julestemning med Gasolin julesangen “endelig jul igen” fra 1976 som de fortolket på smukkeste og respektfulde måde og julestemningen steg endnu engang.

Og så var koncerten slut men Gorm og Palle valgte at blive på scenen og gav først deres egen smukke “Øjeblikket” fra 2020 og herefter fik vi en forsmag på en kommende udgivelse med den smukke “Søpindsvin og rav” der var et af aftens smukkeste øjeblikke og denne sang sluttet koncerten perfekt af.

5 stjerner ud af 6 🙂 Det var en fornøjelse at høre Bull og Hjorth live 🙂 de er en god og spændene duo der laver sange der ellers er så langt fra den smukstil der ellers pryder dagens Danmark og de har deres helt eget univers som man ikke kan finde ret mange andre der lyder som i 2022 🙂 selvom sætlisten var god og vi fik et stort udvalg af deres mange sange så manglet jeg dog nogle favoritter som “Hjerter i sandet” og “Hej lille du” og så kunne jeg godt havde brugt lidt flere sange fra deres seneste to albums fra 2020 og 2022 men alt i alt en dejlig stemningsfuld koncert i hyggelig omgivelser på Apetit i Auning 🙂

Her lidt flere billeder 🙂    

Det var lidt om koncerten med Bull og Hjorth 🙂 med Gorm Bulls stemningsfulde sange og gode tekster tilsat Palle Hjorths smukke og vilde keyboardspil 🙂 I aften er der endnu en koncert denne gang i Kolind hvor jeg skal høre Michelle Birkballe og det vil i kunne læse mere om på bloggen i morgen eller søndag 🙂

Music and love

Mikael <3

Hej musik elskere 🙂 I dag udgiver Bruce Springsteen sit helt nye album “Only the strong survive” albummet er hans 22 studie album i alt siden debuten i 1973 og udkommer to år efter det forrige “Letter to you”, det nye album er samtidig anden gang i karrieren at Bruce udgiver et cover album i 2006 udgav han et foke cover album med gamle folkemusik numre og på det nye her har han kastet sig over 15 soul cover numre.

Første sang er titel nummeret “Only the strong survive” og er et gammelt nummer fra 1968 af Jerry Butler, Bruce starter stille ud og med en mere snakke stemme inden at han og E Street band fyre op på sangen i omkvædet og Bruce viser han stadig i en alder af 73 synger fedt og at det klæder ham at synge soul/rock.

Sang 2 hedder “Soul days” og er et af albummets nyere covernumre nemlig fra 2000 af Dobbie Gray, Bruce synger med sin fede hæse velkendte stemme mens at den 87 årige sanger Sam moore ligger en 2. stemme på nummeret der er et dejligt nummer fortolket rigtig godt af Bruce som var det hans egen.

Sang 3 var 2. single og hedder “Nightshift” og er fra 1985 af gruppen Commodores, sangen er en afdæmpet fed soul/rock sang der hylder de store soul sangere som Marvin Gaye og Bruce synger igen dette nummer som om han selv havde skrevet den og i et leje med sin stemme der er anderledes dyb end den plejer og det klæder Bruce på dette fede nummer der klart er albummets bedste nummer.

Sang 4 var 1. singlen og hedder “Do i love you (indeed i do”) og er rigtig indspillet af Frank Wilson i 1965 og er albummets første store optempo soul nummer hvor Bruce og E Street band synger og spiller som galt det livet og dette nummer er klart et af albummets fedeste numre hvor Bruce endnu engang viser at han stadig har en af de fedeste stemmer og kan rock it.

Sang 5 hedder “The sun aint gonna shine anymore” og er rigtig indspillet af Frankie Valli i 1965 og vi går igen lidt ned i tempo og Bruce synger igen med den fedeste dybeste røst på et meget smukt nummer som igen sagtens kunne havde været et nummer han selv havde skrevet. Man kommer tilbage til tiden i 60erne og bliver ramt af dette nummer.

Sang 6 er 4. og og helt nyeste single “Turn back the hands of time” der oprindeligt er fra 1970 af sanger Tyrone Davis og er igen en optempo soul sang hvor man som lytter igen kommer tilbage til 60erne og 70ernes soul lydbillede og Bruce bruger virkelig sin stemme og det klæder ham at synge disse soul sange.

Sang 7 hedder “When she was my girl” og er en sang af Four tops fra 1981 der fortsætter det optempo soul lydbillede og en Bruce der bruger sin stemme på en anderledes men fed måde på igen et af albummets bedste numre hvor elguitaren også dominere lydbilledet og Bruce får proppet noget af sin rocken roll lyd ind i det soulet også med sin fede hæse stemme.

Sang 8 hedder “Hey western union man” og er endnu en Jerry Butler sang fra 1968 der fortsætter det optempo soul lydbillede og Bruce fortsætter med at fortolke på fedeste “The Boss” vis.

Sang 9 hedder “I wish it would rain” og er et nummer fra 1967 af gruppen The Temptations hvor vi går ned i tempo igen og Bruce for alvor viser han ikke er “The boss” for ingenting og han synger igen sin sjæl ud på et nummer der igen godt kunne havde været en sang han selv havde skrevet, han tager undervejs nogle imponerende høje toner og dette nummer er klart et af albummets bedste numre.

Sang 10 var 3. single og hedder “Dont play that song” og er et nummer af Anetha Franklin og igen går vi op i tempo på et fed soul nummer som Bruce igen får noget rock ind i og synger igen med den fedeste 73 årige stemme mens koret i bagruden ligger et fedt gospel agtig kor, klart et af albummets bedste numre.

Sang 11 hedder “Any other way” og er fra 1966 af William Bell, vi bliver i det optempo lyse soul univers på endnu et fedt nummer som Bruce endnu engang levere stærkt, blæserne er stærkt domineret på nummeret og hele lydbilledet er fedt og løfter sangen.

Sang 12 hedder “I forgot your lover” og er endnu et William Bell nummer fra 1968 hvor vi igen går ned i tempo og Bruce synger med en skrøbelighed og inderlighed på endnu et af albummets bedste numre, igen levere Sam Moore en forsigtig 2. stemme men det er Bruce der køre sangen hjem på smukkeste vis.

Sang 13 hedder “7 Rooms of gloom” og er endnu et nummer af Four tops fra 1967 der desværre er et noget støjende nummer med Bruce og den skiller sig meget ud fra resten af albummet hvor man har forsøgt at skrue lidt for meget op for rocken hvilket giver et støjende og forvirret nummer som man hurtig går over.

Sang 14 er nok albummets mest kendte nummer “What becomes of the brokenhearted” fra 1966 af Jimmy Ruffin og Bruce levere her en version der overgår alle tidligere udgaver og han synger super fedt på dette dejlige nummer som bliver sunget og spillet på fedeste måde og man bliver som lytter glad af at høre denne skønne version.

Sang 15 er også albummets sidste nummer “Someday we will be together” fra 1961 af Diana Ross, en sang man dog desværre godt kunne havde undværet og her kommer Bruce for første gang til kort med stemmen og de høje toner og man vælger hurtig ikke at høre sangen færdig.

4 stjerner ud af 6 🙂 I 2019 udgav Bruce country/rock albummet “Western stars” med egne numre der var hans bedste album siden “Born in the USA” fra 1985, i 2020 kom rock albummet “Letter to you” igen med egne numre der igen var et af karrierens bedste albums og nu 2 år efter kommer så “Only the strong survive” der igen ligger sig fint i svinget som et af de bedre af hans mange fede albums efterhånden men albummet kommer heller ikke helt op på siden af hverken “Western stars” eller “Letter to you” og måske skulle man havde nøjes med 13 sange i stedet for 15 men når det så er sagt er det et fedt album med fede versioner af de mere ukendte soul numre som Bruce i den grad tager til sig og han viser nye sider af sin i forvejen fede stemme 🙂 albummet kan købes som cd, vinyl og streames 🙂 

Det var lidt om Bruce “The Boss” Springsteen helt nye album 🙂 I næste uge skal jeg både høre Bull og Hjorth i Auning torsdag og Michelle Birkballe i Kolind fredag og begge dele vil i selvfølgelig kunne læse meget mere om på bloggen 🙂

Music and love

Mikael <3