Anmeldelse af Mike Tramp cd: Stray from the flock

Hej musik elskere 🙂 i sidste uge udkom det nye album med sangeren Mike Tramp, det er hans 11 solo album der også tæller en live cd og den store Mike Tramp boks. Men dette er hans 11. studie album “Stray from the flock”

Første sang er det 8 min lange nummer “No end to war”, en ned i tempo rock sang og man kan med det samme høre at det er Mike Tramp der synger og selvfølgelig selv har skrevet nummeret. Sangen skifter tempo midt i sangen og bliver hurtigere og endnu mere Mike Tramp hvilket klæder nummeret, og så er det dejligt at lytte til et nummer i 2019 der vare mere end 3 min og som har meget på hjertet, nummeret er tidsløst og man kan ikke høre den er skrevet i 2019 den kunne ligeså godt havde været fra 70erne og når nummeret er færdig føler man at man er igang.

2. sang er første single og hedder “Dead end ride” og er et ægte Mike Tramp nummer der sagtens kunne havde været på et af hans tidligere cder, nummeret er optempo og både tekst og musik er en typisk Mike måde og dette er klart min ynglings på albummet. Mike synger om sig selv og sit eget liv og man kan mærke og høre det er en mand der har oplevet meget i sit liv og måske mere end de fleste. Mikes Stemme er også stadig super fed og den bliver på mange måder bedre og bedre som årene går og han viser på dette nummer at rocken roll ikke er død og borte og at det stadig er det han står for.

3. sang hedder “Homesick”, igen synger Mike om sig selv og sit eget liv og dette nummer er en sang om at havde hjemve og ikke rigtig føle man høre hjemme nogen steder. Samtidlig handler den også om det at være sig selv og stadig lave det musik han altid har lavet men at man en dag vågner op og opdager at ens hår begynder at blive grå og skægget er blevet grå og det der var engang ikke er der mere. En sang hvor man kan høre Mike mindes de gode gamle dage meget hvilket går meget igen på dette album.

4. sang hedder “You aint free anymore” og igen er vi op i tempo som også er et typisk Mike nummer der sagtens kunne havde været på et hvilket som helst album, stilen er dog mere i stil med de to albums Mike lavet i 2014 og 2015 “Mussum” og “Nomad” der selvom der var optempo numre på ikke var helt op og hænge i lysekronerne. Men nummeret er til gengæld rigtig fed og igen man kan høre det er Mike og igen har vi at gøre med et nummer der vare mere end blot 3 min.

5. sang hedder “No closure” og det er en meget rørende sang som Mike har skrevet til sin far som har været død i mange år og som han aldrig havde det bedste forhold til, men denne sang er skrevet i dyb kærlighed til faren og man mærker virkelig at denne sang betyder meget for Mike, og linjen “I once had someone i called my father, memoris are faint but they are there, what i would give to walk into this room again and have my daddy greet me with a smile” rammer en som lytter og dette er klart et af de stærkeste numre på dette album.

6. sang hedder “One last mission” og er en rigtig rock sang der er op i tempo, igen er man slet ikke itvivl om hvem der har skrevet og synger det nummer og man føler sig tryg ved at lytte til Mike fordi man ved hvad man får og det er skønt. Nummeret høre også til en af mine favoritter på albummet.

7. sang hedder “Live it out” og er igen optempo og igen meget i stil med resten af albummet og det Mike plejer at lave, og så er det, det eneste nummer der varer under 4 min. Det sjove er for udover at man kan sige at musik stilen er den musik han plejer nemlig rocken roll så er mange af teksterne bl.a dette nummer meget brug af ord og vendinger som Mike også plejer at bruge og man kan høre det er typisk Mike at synge.

8. sang hedder “Messiah” og nu går vi lidt ned i tempo igen uden at den er helt stille, sangen er god og meget Mike stil igen og man tænker lidt Bruce Springsteen også på dette nummer der dog hvis jeg skal vælge er det nummer der er mindst god på albummet.

9. sang hedder “Best days of my life” og er nok det mest optempo nummer på albummet, igen er teksten meget Mike og musikken er fed rock lyd og Mike og bandet spiller for vildt, man leder tankerne hen på sommer og man har svært ved at sidde stille til nummeret der også høre til en af favoritterne på dette album og med trommerne i stor centrum til sidst føler man nærmest at man er til rock koncert live.

10. sang er også sidste nummer og hedder “Die with a smile on your face” og er skrevet til Mikes bror Kim Tramp der døde sidste år, en meget rørende tekst hvor Mike altså synger til sin bror at han døde med et smil på sit ansigt. Sangen er utrolig smuk og meget Mikes måde at skrive sange på og sangen slutter meget smukt med lyden af kirkeklokker og regnvejr for at sætte stemningen som den kan være til en begravelse, smuk afslutning på et fedt album.

6 stjerner ud af 6 🙂 Mike er en af de få der er tilbage i underholdnings branchen der bare er sig selv 100 % og man kan høre at dette album er lavet i dyb kærlighed til musikken og ikke for at tjene penge men fordi Mike simpelthen ikke kan lade være, teksterne er ærlige og også mere end de plejer syntes jeg og det er på mange måder blevet en mere moden Mike Tramp vi finder på dette album. Albummet slår ikke hans sidste album “Maybe tomorrow” fra 2017 men “Stray from the flock” er helt klart endnu et fedt rock mesterværk fra Mike Tramp og så er det et album der bliver bedre ved flere lytninger. Albummet kan købes som cd, lp, streames og så kan den købes som bånd 🙂 der skal være mulighed til folket så dem der vil købe det ene kan det og dem der vil det andet kan det 🙂 personligt har jeg købt den på cd 🙂