Anmeldelse af Stig Rossen Julekoncert 2023

Blogindlæg om Mathilde Falch

 Hej Musik elskere 🙂 rigtig godt nytår, håber i alle er kommet godt ind i 2024 🙂 Bloggen er tilbage og i anledningen af at Mathilde Falch kommer til min hjemby Auning 14/3/2024 får i her en lille gennemgang af hendes udgivelser og min lille guide til nogle af de favorit numre jeg har 🙂

 

2009+2010: “Måske om 5 år” single og “Kom med mig” ep:

Mathilde udgiver sin debut single “Måske om 5 år” i 2009 som bare 19 årig, sangen er en fed dansk rock sang om kærlighed og at lade som om man er vild med en mere end man er. Sangen var min favorit sang med Mathilde i mange år og den er også stadig i min top af Mathildes bedste sange, man kan høre hun er ung derpå og sangen er fra en anden tid men det er en sang der stadig holder og fra første gang jeg hørte sangen blev jeg fan af Mathilde hendes stemme, teksten og musikken. I kan høre sangen her: Måske om 5 år (youtube.com)

1 år efter i 2010 udgav Mathilde sin debut ep “Kom med mig” med 4 sange der stilmæssigt er meget op af “Måske om 5 år”, det er fede danske rocksange med gode personlige tekster skrevet af en meget ung sangerinde. Albummets mest populære sang blev nok “Væk fra denne virkelighed” mens både “Sådan er du” og “Kom med mig” er blevet spillet live meget i starten af hendes karriere. Netop “Væk fra denne virkelighed” er igen en af mine absolut favorit numre med Mathilde igen om ung kærlighed og det når et andet menneske tager en væk fra virkeligheden og man ikke har andet end den person i hovedet. En anden sang fra albummet som også er en af mine favoritter er den noget oversete meget rocket sang “Nørrebrogade” en sang om en gåtur gennem “Nørrebrogade” efter en bytur og stiletterne er noget slidte og hovedet er måske ikke helt godt, det er et rigtig fedt rock nummer hvor Mathilde får beskrevet den noget sølle gåtur gennem Nørrebrogade”. I kan høre både “Væk fra denne virkelighed” og “Nørrebrogade” her: Mathilde Falch – Væk Fra Denne Virkelighed (youtube.com) Nørrebrogade (youtube.com) 

2012: “Lad mig gå fri” album:

I 2012 udgiver Mathilde endelig sit debut album “Lad mig gå fri” med 11 sange hvor af de 3 er fra hendes ep “Væk fra denne virkelighed”, “Sådan er du” og “Kom med mig”. En del af sangene har været spillet live op til udgivelsen, albummet er et rock album med stærke personlige tekster fra Mathilde om bl.a hendes anoraksi hun blev indlagt med som helt ung og det at komme ud på den anden side igen. Udover “Væk fra denne virkelighed” er 3 af mine favoritsange på albummet “Kærlighedens korstog”, “Nætter under stjernerne” og “Bjælken”. Sangen “Kærlighedens korstog” er en fed rock sang igen meget i stil med den rocklyd hun startet ud med på “Måske om 5 år” og sangen er et af de fedeste numre på albummet. En anden sang som bliver Mathildes 1. for alvor lille gennembruds hit er den smukke kærligheds hymne “Nætter under stjernerne” som Mathilde skriver til sin kommende mand og sangen har været med på sætlisten de fleste gange til Mathildes koncerter og er en smuk sang hvor Mathilde for alvor viser hvad hun kan med sin sangskrivning og sangen har siden 2012 også gået gennem en udvikling hvordan den bliver spillet live. Den sidste sang fra debut albummet jeg vil fremhæve er endnu en stille hymne det sidste nummer “Bjælken” der stadig her mange år efter er en stærk smuk ballade som er lidt overset blandt Mathildes mange sange. I kan høre alle 3 sange her: Kærlighedens Korstog (youtube.com) Køkken Session: Mathilde Falch – Nætter Under Stjernerne (youtube.com) Bjælken (youtube.com) 

2014: “Bag mine øjenlåg” album:

Koncerterne ved Mathilde vokser og 2 år efter udgiver hun sit 2. album “Bag mine øjenlåg” der er mit favorit album med hende, albummet kræser stadig om de personlige mørke sange men på dette album dyrker Mathilde for alvor også den lyse side og det er stadig hendes til dato mest lyse album hvilket man bl.a kan høre på 3 af mine favoritter “Når du er her”, “1000 grunde” og “Et kys i mørket”. “Når du er her” bliver allerede udgivet som single inden albummet udkommer i en mere optempo rock/pop udgave og er igen skrevet til Mathildes mand, da albummet udkommer er sangen stadig at finde men i en anden dog ligeså fantastisk udgave, skal jeg vælge bare 1 sang med Mathilde så bliver det “Når du er her” jeg faldt for den fra første gang jeg hørte den og syntes stadig det er Mathildes bedste nummer til dato og i mine øre har det altid været et hit. Sangen er da også blevet en lille publikums favorit de seneste år live hvor den har fået fornyet liv. En anden fantastisk smuk sang er sangen “1000 grunde” der bliver endnu et lille hit for Mathilde og er nok stadig hendes mest populære sang, en sang om at holde fast i øjeblikket, bare være der og nyde det, sangen har været fast på sætlisten i mange år. Den sidste jeg vil fremhæve er endnu en af de helt store positive glade sange nemlig “Et kys i mørket” der er en rigtig sommer sang som i mine øre også et et hit og et af de bedste numre med Mathilde, sangen blev da også udgivet som single og var med på sætlisten da albummet udkom. Her kan i høre alle 3 sange og blive i godt humør: Mathilde Falch – Når Du Er Her – Live – Akustisk (youtube.com) 1000 Grunde – Mathilde Falch & Band Live (youtube.com) Mathilde Falch – Et Kys I Mørket (youtube.com) 

2015: “Alle taler” album:

allerede året efter er Mathilde igen klar med et album og hvis “Bag mine øjenlåg” var Mathildes mest lyse album til dato så er albummet “Alle taler” det mest mørke af hendes albums til dato, sangene bliver skrevet ud fra en mørk tid i Mathildes liv hvor hun ender med at må erkende hun er alkoholiker og må gå i behandling. Albummets hit bliver den fest rocket sang “Ild i min røg” og sangene “Det jeg allerede har” som igen er skrevet til Mathildes mand samt titel nummeret “Alle taler” bliver populære sange til koncerterne men det er ingen af disse sange jeg har valgt at fremhæve mest jeg har i stedet valgt min ynglings fra albummet “Stikkende savn”, den fede “Det jeg ville se” og den mørke “Tørre dine tårer. “Stikkende savn” er for mig en rigtig Mathilde sang med både mørke men også håb og musikken er smuk og sangens tekst rør mig. Sangen “Det jeg ville se” er en fed rock sang der er helt sin egen og på dette album er det klart en af mine favoritter. Tørre dine tårer” er en meget kort sang på blot 1:52 min. og det er ikke en sang jeg har hørt live med Mathilde men den har altid ramt mig og viser endnu engang at Mathilde er en sangskriver i særklasse. I kan høre alle 3 sange her: Mathilde Falch – Stikkende Savn (youtube.com) Mathilde Falch Live – Det Jeg Ville Se (youtube.com) Mathilde Falch – Live fra øvelokalet “Tørre Dine Tårer (youtube.com) 

2017: “Som børn på ny” album:

i 2017 udgiver Mathilde albummet “Som børn på ny” der for alvor viser en mere voksen sangerinde og sangskriver der stadig spiller rocken roll men hvor det ikke nødvendigvis er el guitaren der er i fokus. Albummet indeholder mange rigtig gode numre og 3 af mine favoritter er “Hjertes pris”, “Som børn på ny” og “Må hun gemme sig”. “Hjertes pris” er en meget overset Mathilde sang som jeg syntes er albummets bedste sang og en af hendes bedste sange, igen rummer den alt det som for mig er bedst ved Mathilde og det er en smuk tekst og melodi, sangen har aldrig været brugt live hvilket jeg ikke forstår. titel nummeret “Som børn på ny” er til gengæld blevet spillet en del og er da også et af albummets bedste numre hvor Mathilde igen viser sin styrke som en moden sangerinde og sangskriver og en meget personlig sangskriver med en masse på hjertet. Det sidste nummer er sangen “Må hun gemme sig” hvor der ikke er meget tekst den siger “Må hun gemme sig i dine arme i nat, jeg tror at vi kan finde vej det håber jeg jeg tror at alting ender godt hvis vi bare lever længe nok”. På trods af den korte tekst vare nummeret næsten 6 min. og slutter af med lyden af trompeter, sangen har den der lidt mystik som der også rummer i nogle af Mathildes sange og så giver den noget håb til lytteren på igen et lidt mere mørkt efterårs agtig album. Hør alle 3 sange her:  Hjertets Pris – Mathilde Falch (youtube.com) Mathilde Falch & Band – Som Børn På Ny – Live i Go’ Morgen Danmark (youtube.com) Må Hun Gemme Sig – Mathilde Falch (youtube.com) 

2019+2021: “Live” album, medvirken i “Toppen af poppen” + “Planken ud” single og “Solen brænder” album:

I 2019 udgiver Mathilde et live album med 14 af hendes sange i live udgaver og i 2021 siger hun ja til at medvirke i årets “Toppen af poppen” hvor hun for alvor viser at hun er 100 % sig selv og giver fortolkninger af sange af bl.a Nephew, Hjalmar og Katinka, i kan høre hendes personlige egne udgaver af netop de 3 sange af de 3 kunstnere her hendes rocket forførende udgave af Nephews “Amsterdam”, hendes smukke Mathilde udgave af Hjalmars “Vådeskud” samt hendes glade udgave af Katinkas “Måske”: Mathilde Falch fortolker Simon Kvamms ‘Amsterdam’ | Toppen af poppen | TV 2 PLAY (youtube.com) Mathilde Falch fortolker Hjalmers ‘Vådeskud’ | Toppen af poppen | TV 2 PLAY (youtube.com) Mathilde Falch fortolker Katinka Bjerregaards ‘Måske’ | Toppen af poppen | TV 2 PLAY (youtube.com) 

Samme år efter hendes deltagelse i “Toppen af poppen” udgiver Mathilde singlen “Planken ud” der bliver et lille radio hit for hende og bliver en del af sætlisten til koncerterne, sangen er en af hendes mest lyse sange: Mathilde Falch – Planken Ud – Musikvideo (youtube.com) og samme år allerede inden hendes deltagelse i “Toppen af poppen” har hun faktisk allerede udgivet et album nemlig “Solen brænder” der igen viser en sangerinde og sangskriver der er kommet langt siden debuten, albummet er meget mørkt men igen med håb og indeholder mange virkelig fede numre som hendes smukke udgave af Tove Ditlevsen digtet “Så tag mit hjerte”, hendes anderledes sang “Mellem mig og gud” der udgives som 1. single og den politiske “Frihed”. “Så tag mit hjerte” er rigtig et digt af Tove Ditlevsen som Mathilde så har sat en smuk melodi til og igen gjort den til hendes egen, sangen “Mellem mig og gud” er en drømmende sang om at være sammen med en anden end den man er sammen med, Mathilde beskriver drømmen og fantasien på en fed måde og så er sangen tilsat en fed melodi der veksler mellem forskellige genre, og endelig er der sangen “Frihed” som måske er den mest politiske sang måske sammen med “Alle taler” Mathilde har skrevet, sangen er en stærk en af slagsen med en fed tekst, en fed anderledes keyboard venlig elektronisk melodi og så synger Mathilde virkelig fedt: Så Tag Mit Hjerte (youtube.com) Mathilde Falch – Mellem Mig Og Gud (youtube.com) Mathilde Falch – Frihed (youtube.com) 

2022: “Tror du jeg har glemt” single, “Legesyg” single og “Solen er så rød mor”:

Mathilde er efterhånden en af de helt store sangerinder og sangskriver på den danske musikscene og hun hun spiller i dag koncerter landet rundt enten solo, duo, trio eller band, i 2022 udgiver hun singlerne “Tror du jeg har glemt” og “Legesyg” hvor specielt “Tror du jeg har glemt” er en af mine favorit sange med hende, på denne sang viser hun virkelig hvor langt hun er kommet og hvilken stemme hun også har, “Legesyg” er en glad pop/rock sang der også har gjort sig bemærket i radioen og på live scenerne: Mathilde Falch – Tror Du Jeg Har Glemt – Teaser (youtube.com) Legesyg- Mathilde Falch – Musikvideo (youtube.com) 

Samme år medvirker Mathilde også på albummet “Hvorfor dit og hvorfor dat” hvor hun fortolker sangen “Solen er så rød mor” som hun igen tager til sig og gør til sin egen og hun fortolker den her sang på smukkeste vis: Solen er så rød mor (youtube.com) 

Det var en lille gennemgang af nogle af Mathildes bedste sange i hendes efterhånden store bagkatalog 🙂 Mathilde har brugt det meste af 2023 på at være i studiet og det er der kommet et album ud af der udkommer 26/4 i år og allerede næste fredag udgiver hun ny single derfra 🙂 Mathilde tager i den forbindelse på en større band tour men allerede d. 14/3 kan man som sagt opleve hende i Auning på Kultur perronen 🙂 årets blog er i gang igen og jeg håber i vil dykke lidt ned i Mathildes sange evt. som opvarmning til hendes kommende koncerter 🙂 

Music and love

Mikael <3

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Stig Rossen Julekoncert 2023