Anmeldelse af Neil Young Barn Album

Hej musik elskere 🙂 Vi slipper ikke 2021 helt her på bloggen for ugens blogindlæg er om seneste album fra sanger og sangskriver Neil Young der i December 2021 udgav sit 47. solo album “Barn” og det skal i ikke snydes for at læse om her.

Sang 1 var 1. single og hedder “Song of the Seasons” og starter med lyden af mundharpe og med det samme er man i Neil Youngs univers, en stille og rolig akustisk guitar ballade på 6:04 min. og et typisk Neil Young nummer som holder fast i sit musikalske udtryk og de gode tekster. Sangen er en dejlig åbner til albummet og fedt at høre et nummer der er længere end 3 min. og hvor der rent faktisk er noget mening i.

Sang 2 var 2. single og hedder “Heading West” og hvis man troet at dette var et stilfærdigt album hele vejen igennem så troet man om for med denne sang viser den snart 77 årige Neil Young at han stadig har masser af rocken roll i blodet og dette er et super fedt optempo rock nummer og med på guitar på albummet har Neil da også Bruce Springsteen guitaristen Nils Lofgren der som altid spiller en solid fed guitar.

Sang 3 hedder “Change Ain’t Never Gonna” hvor Neil igen finder det langsomme tempo og mundharpen frem, nummeret har stadig noget tempo i sig og igen er det klassisk Neil Young der ikke kan beskyldes for at følge med tiden og dette kunne sagtens være et nummer man hørte på en eller anden bar en sen aften.

Sang 4 hedder “Canerican” og er et tungt rocken roll nummer hvor Neil og bandet synger og spiller som galt det livet og det er imponerende at høre hvor fedt det lyder og Neil har stadig en rigtig god stemme der nogen steder med alderen kunne minde lidt om John Fogerty.

Sang 5 hedder “Shape of You” der er det mest radio venlige nummer på albummet igen med masser af mundharpe og en snert af noget bar stemning men nummeret bliver simpelthen for træls i længden og Neil viser at når det gælder høje toner er han ved at være lidt op i alderen til at det lyder godt.

Sang 6 hedder “They Might Be Lost” og er en stille akustisk mundharpe ballade hvor vi igen er tilbage på sporet af Neil Young og denne sang kunne havde været med på et hvilket som helst Neil Young album det er tidløst og det er fedt.

Sang 7 hedder “Human Race” og vi er nu igen i rock land med en rigtig hurtig rocken roll sang hvor der bliver rocket igennem på en lidt protest sang, et af albummets fedeste numre.

Sang 8 hedder “Tumblin’ Thru the Years” og er en stille klaver ballade og et af albummets mest personlige sange om tid og kærlighed, en meget smuk sang og et af albummets bedste.

Sang 9 er 3. og nyeste single og hedder “Welcome Back” og er samtidig albummets længste nummer på 8:28 min. modigt at udsende som single i dette millennium men som altid skal Neil Young som minimum ha et meget langt nummer med på sit album og det er så i dette tilfælde “Welcome Back” hvor el guitaren dominere på et stilfærdig legendarisk rock/blues nummer der viser at Neil Young stadig kan skrue et legendarisk nummer sammen og man keder sig ikke i de 8:28 min. nummeret varer, et af albummets bedste numre.

Sang 10 er også det sidste og også det bedste “Don’t Forget Love” en smuk stille kærligheds hymne der handler om at uanset hvordan livet viser sig at blive må man aldrig glemme kærligheden, en smuk sang der slutter albummet af på smukkeste vis og igen har man været vidne til et super fedt Neil Young album.

5 stjerner ud af 6 🙂 Neil Young må efterhånden ses som en levende legende og at han holder fast i sin stil og i den old school måde at lave musik på er dette album et levende bevis på 🙂 albummet kan købes som cd, LP og streames