Blogindlæg/anmeldelse af Bert Jansch album 1965

Hej musik elskere 🙂 i denne uges blog vil jeg tag jer med tilbage til 1965 og skrive om det album jeg netop er kommet til i min bog “1001 albums you must hear before you die”. Albummet er debuten fra sanger og sangskriver Bert Jansch der gik bort i en alder af 67 år i 2011. Inspirationen kom fra bl.a Bob Dylan og var en blanding af folkemusik, blues og jazz.

Første sang hedder “Strolling down the higway” og her høre man tydeligt ligheder mellem Bert Jansch og Bob Dylan og med kun lyden af Bert guitar og en banjo køres nummeret sikkert hjem og med samlignet af Bob Dylan syntes jeg at Bert havde en bedre stemme.

2. sang hedder “Smokey river” og er et instrumental nummer hvor man høre at Bert var en super dygtig guitarrist også, hvilket også inspireret andre senere guitarrister som bl.a Jimmy page, Niel Young og Noel Gallagher.

3. sang hedder “Oh how your love is strong” og vi fortsætter i den akustiske spillemand stil, et rigtig godt nummer med en god tekst og en god melodi anført af Bert guitarspil.

4. sang hedder “I have no time” og fortsætter stilen og man kan virkelig bare se for sig en spillemand der sidder med sin guitar og evt. en hat og en mundharpe og spiller sine sange og det er et fedt billede at havde mens man høre Bert og man er utrolig afslappet i hans selskab og man lytter virkelig både til teksterne og hans guitarspil.

5. sang hedder “Finches” og er et instrumental optempo nummer på 47 sek. hvor Bert guitarspil bliver løftet endnu mere og går videre i næste nummer.

Nemlig sang 6 der hedder “Veronica” og er fortsat det instrumentale men der er dog gået ned i tempo fra “Finches”.

7. sang hedder “Needle of death” der handler om en ven der døde af en heroin overdosis. En rørende sang og man mærker Bert og forstår virkelig tekstens indhold, samtidlig med at guitarspillet bare sidder lige i skabet. Man fornemmer virkelig hvordan Bert til sidst kæmper for at holde tårerne tilbage og det er meget rørende at høre.

8. sang hedder “Do you hear me”og er et lidt ensformet og kedeligt nummer man føler ikke rigtig kommer nogle veje.

9. sang hedder “Ramblings gonna be the death of me” og man begynder at kede sig lidt desværre og føler at det er hørt før den sang på albummet bare bedre, ligesom man vil syntes til tider med Bob Dylan.

10. sang hedder “Alice wonderland” og er igen et instrumental nummer inspireret af jazz bassisten Charles Mingus.

11. sang hedder “Running from home” og fortsætter den velkendte stil og det eneste Bert mangler på sit album er en mundharpe hvilket man da også godt kunne savne nogle steder.

12. sang hedder “Courting Blues” og igen tænker man rigtig meget på Bob Dylan bare i en lidt bedre udgave og sangen er igen med en god tekst og en stille god folke melodi.

13. sang hedder “Casbah” og igen er vi i det instrumentale hjørne hvor Bert guitarspil igen når nye højder i en blues/swing melodi hvor guitarten ikke får for lidt og man høre virkelig hvilken dygtig guitarrist Bert var, fedt nummer.

14. sang hedder “Dreams of love” og det er en smuk sang hvor man “drømmer om kærlighed” på 1:40 min og dette er klart et af de bedste numre på albummet.

15. sang er også den sidste og er det instrumentale nummer “Angie” som er det eneste nummer Bert ikke selv har skrevet men er skrevet af Davey Graham og senere coveret af Simon And Garfunkel, dette er en fed afslutning fra et overraskende fedt album fra 1965.

4 stjerner ud af 6 🙂 Bert Jansch har jeg først stillet bekendtskab med nu men jeg må sige at jeg er positiv overrasket, på mange måder kan man sagtens høre inspirationen fra Bob Dylan og nogle steder tænker man også på Donovan, men jeg syntes klart at Bert havde meget mere at byde på og hans stemme var og er bedre end Bob Dylan hvilket er mit problem med netop Bob Dylan da jeg syntes han har lavet rigtig mange gode numre men jeg kan ikke holde ud at høre hans stemme ret længde af gangen. En anden ting hvor Bert viser at han er helt sin egen er hans fantastiske guitarspil som også giver noget andet til sangene i forhold til netop Bob Dylan hvor melodierne godt kan blive ensformet. Albummets bedste nummer syntes jeg er den rørende “Needle of death” som i ikke skal snydes for https://www.youtube.com/watch?v=oA7npXJLQOU.