Anmeldelse af Smokie Koncert i Grenaa d. 13/4/2018

Hej musik elskere 🙂 jeg var i fredags til koncert med det engelske rock band Smokie i Grenaa. Smokie har eksisteret siden 1964 og lavet deres debutalbum i 1975 og har siden haft 3 forskellige forsangere i årenes løb, seneste forsanger Mike Craft har derfor været forsanger siden 1995 og er også i hans periode at jeg i sin tid opdaget Smokie. Udover ham består bandet i dag af trommeslager Steve Pinnell der har været med siden 1986, keyboardspilleren Martin Bullard der også har været med siden 1986 og nyeste medlem guitarristen Mick McConnell der har været med siden 1996 og derfor er eneste originale medlem af Smokie den 67 årige bassist Terry Uttley der har været med helt fra starten i 1964 og frem til i dag.

Smokie startet kl. 20:02 og efter en lille intro musik gik de på scenen og startet med “something’s been making me blue” fra 1976 og allerede fra start viste de at de var klar til at holde en fest med os, Mike bød derefter velkommen og prøvet lidt dansk men ellers forgik det på engelsk. Mike fortalte at de havde forsøgt at få et opvarmnings band med dog uden held så derfor var de opvarmning for dem selv 🙂 og de fortsatte herefter i hurtigt rock tempo med “goodbye yesterday’s heartache” fra 1998 og viste en spilleglæde og en nærhed og var utrolig ukrukket og man kunne se de kommunikeret meget med publikum, ved jeg fordi jeg selv havde meget øjnekontakt med dem og bl.a Terry havde jeg meget kontakt med og jeg tror han syntes det var fedt at se et lidt yngre menneske der kunne størstedelen af teksterne.

Terry fik da også lov til at snakke under koncerten og præsenteret det næste nummer der var hele grunden til at de stod her på scenen i dag, nemlig den smukke “If you think you know how to love me” fra 1975 og som var deres første hit, og her viste Mick også sit store guitar talent og sit nærvær på en scene og der var stor fællessang blandt publikum til dette nummer også. Mick fortsatte med en lille mandolin i det næste nummer “Changing all the time” fra 1976 som de genindspillet i en akustisk version i 2008 og det var netop den udgave vi fik med mandolin og lidt ned i tempo. De fortsatte den mere akustiske stille session og fik nu trommeslager Steve ned ved siden af mike for at synge kor og spille på et lille rytme æg iovrit en trommeslager man kunne se nød at komme ned foran og være med og han kunne bare ikke lade være med at fjolle og lave sjov hvilket var utroligt underholdene mange gange. Det stille akustiske nummer vi fik var et covernummer rigtig indspillet af Crazy horse i 1971 men Smokie udgav så deres udgave af den i 2000 af nummeret “I dont wanna talk about it” som jeg da også kender bedst med Smokie, det smukke nummer sluttet på en sjov måde hvor musikken stoppet og publikum sang sangen færdig og Mike bagefter sagde at sangen altså ikke var færdig og efter han havde stået og joket lidt endte ud i at han selv fik så meget grineflip at der gik lang tid inden han kunne synge den færdig.

Det sidste nummer inden pausen var den meget rocket og danse venlige “The night stood still” fra 1998 hvor Mike også opfordret alle til at “Shake ass” og festen var nu godt tilbage her inden “Opvarmning” Smokie var færdig og der var pause for Smokie inden 2. sæt.

2. sæt startet igen med intro musik og Smokie gik igen på og vi fik det super fede rock nummer “I meet you at midnight” fra 1976 hvor Mike med sin fede hæse lidt slidte stemme skrålet dette fede nummer ud. Vi gik direkte videre til endnu et hit “Lay back in the arms of someone” fra 1977 og publikum var igen rigtig godt med og virket til at alle kunne synge med. Mike sagde også bagefter at hvis vi kendte sangene og kunne teksterne så måtte vi meget gerne synge med og hvis vi ikke gjorde det kunne vi blive ført ud af vagterne 🙂 vi fik derefter et medley bestående af det mindre gode nummer “Its your life” fra 1977, covernummeret “Take good care of my baby” som Smokie indspillet deres version af i 1981, samt deres egne “Mexican Girl” og “For a few dollers more” begge fra 1978 og festen og fællessangen ville ingen inden tage.

Herefter fik vi det fede rocknummer “Wild wild angels” fra 1976 hvor man dog godt kunne høre at Mikes stemme med alderen er blevet mere slidt og han kunne ikke synge den på ligeså fed måde som han plejer, dog er det stadig et super fedt nummer og bandet her i blandt Mick spillet nummeret helt fantastisk og levende. Festen og fællessang fortsatte med “Baby its you” fra 1977 og herefter bad Mike om at han kunne få en Whisky og derefter fik vi folkemelodien “Whisky in the jar” som Smokie indspillet i 2000 og som ikke høre til et favorit nummer blandt mig, omvendt vil jeg sige skal jeg vælge en version er det helt klart Smokies version og Mikes fede stemme vendte tilbage og han danset rundt på scenen som en ægte rocken roller.

Mike bad igen publikum om at danse til det næste nummer “Rose-a-lie” fra 1995 og festen var igen på sit højeste og det blev endnu vildere efter da vi fik Creedence Clearwater Revival hit “Have you ever seen the rain” som Smokie lavet deres coverversion af i 2000 og den blev et ligeså stort hit med dem som med Creedence Clearwater Revival, sangen endte ud i fællessang og at Steve og Martin gik fra trommerne og keyboardet og kom ned foran på scenen og hoppet og klappet og Mike endte med at smide sin kop vand ud til publikum, og derefter fortsatte festen og vi fik både “Oh carol” fra 1978 og til slut “needles and pins” fra 1977.

Og så var det slut men publikum var slet ikke færdige og Steve kom nu ind og startet med at spille en trommesolo, hvorefter Martin kom ind og begyndte på keyboardet og så kom Terry ind og spillet den fedeste bas hvorefter Mick kom efter og spillet guitar og til sidst kom Mike med sin akustiske guitar og så begyndte han at synge rock hittet “Dont play your rocken roll to me” fra 1975 som publikum skreg med på og det endte med at Mike smed guitaren og skrålet det sidste af sin stemmes lunger ud og at publikum skulle synge det han sang. Da sangen var slut sagde Mike at de måtte gå nu og publikum begyndte derefter at råbe “Alice” og så sagde Mike at de måtte gå men at de ville spille en sang mere og selvfølgelig skulle vi da ikke snydes for deres største hit det ultimative Smokie nummer “Living next door to alice” hvor publikum også skreg “Who the fuck is Alice” sangen er endelig et covernummer og rigtig indspillet af en ukendt gruppe New world i 1972 men blev først et kæmpe hit i 1976 med Smokie og det er jo lidt deres sang i hvert fald dem man forbinder den med. Steve rejste sig nu fra trommerne og hev et Dannebrosflag frem hvilket også vagte glæde ved publikum koncerten sluttet herefter og Smokie gav sig god tid til at hilse på publikum fra scenen og Steve fik det sidste ord da han sagde at “i alle dejlige mennesker her i Grenaa i har været fantastiske”.

5 stjerner ud af 6 🙂 dette var min 2. koncert med Smokie og det var endnu en fed oplevelse, fedt hvordan de bare nød det og var så nærværende og imødekommende og når man tænker at de er fra alderen 52 til 67 var det imponerende hvor meget de kunne fylde scenen og bare fyrre den af og spille som om de var 20, en fantastisk, nostalgisk og nærværende oplevelse med hit på hit på hit og som Terry sagde “Så længe vi ville komme og høre dem skulle de nok møde op” og jeg vil sige det samme jeg kommer gerne igen, men til Mike Craft pas nu på din stemme 🙂

her lidt flere billeder 🙂