Anmeldelse af Bruce Springsteen Only the strong survive album

Hej musik elskere 🙂 I dag udgiver Bruce Springsteen sit helt nye album “Only the strong survive” albummet er hans 22 studie album i alt siden debuten i 1973 og udkommer to år efter det forrige “Letter to you”, det nye album er samtidig anden gang i karrieren at Bruce udgiver et cover album i 2006 udgav han et foke cover album med gamle folkemusik numre og på det nye her har han kastet sig over 15 soul cover numre.

Første sang er titel nummeret “Only the strong survive” og er et gammelt nummer fra 1968 af Jerry Butler, Bruce starter stille ud og med en mere snakke stemme inden at han og E Street band fyre op på sangen i omkvædet og Bruce viser han stadig i en alder af 73 synger fedt og at det klæder ham at synge soul/rock.

Sang 2 hedder “Soul days” og er et af albummets nyere covernumre nemlig fra 2000 af Dobbie Gray, Bruce synger med sin fede hæse velkendte stemme mens at den 87 årige sanger Sam moore ligger en 2. stemme på nummeret der er et dejligt nummer fortolket rigtig godt af Bruce som var det hans egen.

Sang 3 var 2. single og hedder “Nightshift” og er fra 1985 af gruppen Commodores, sangen er en afdæmpet fed soul/rock sang der hylder de store soul sangere som Marvin Gaye og Bruce synger igen dette nummer som om han selv havde skrevet den og i et leje med sin stemme der er anderledes dyb end den plejer og det klæder Bruce på dette fede nummer der klart er albummets bedste nummer.

Sang 4 var 1. singlen og hedder “Do i love you (indeed i do”) og er rigtig indspillet af Frank Wilson i 1965 og er albummets første store optempo soul nummer hvor Bruce og E Street band synger og spiller som galt det livet og dette nummer er klart et af albummets fedeste numre hvor Bruce endnu engang viser at han stadig har en af de fedeste stemmer og kan rock it.

Sang 5 hedder “The sun aint gonna shine anymore” og er rigtig indspillet af Frankie Valli i 1965 og vi går igen lidt ned i tempo og Bruce synger igen med den fedeste dybeste røst på et meget smukt nummer som igen sagtens kunne havde været et nummer han selv havde skrevet. Man kommer tilbage til tiden i 60erne og bliver ramt af dette nummer.

Sang 6 er 4. og og helt nyeste single “Turn back the hands of time” der oprindeligt er fra 1970 af sanger Tyrone Davis og er igen en optempo soul sang hvor man som lytter igen kommer tilbage til 60erne og 70ernes soul lydbillede og Bruce bruger virkelig sin stemme og det klæder ham at synge disse soul sange.

Sang 7 hedder “When she was my girl” og er en sang af Four tops fra 1981 der fortsætter det optempo soul lydbillede og en Bruce der bruger sin stemme på en anderledes men fed måde på igen et af albummets bedste numre hvor elguitaren også dominere lydbilledet og Bruce får proppet noget af sin rocken roll lyd ind i det soulet også med sin fede hæse stemme.

Sang 8 hedder “Hey western union man” og er endnu en Jerry Butler sang fra 1968 der fortsætter det optempo soul lydbillede og Bruce fortsætter med at fortolke på fedeste “The Boss” vis.

Sang 9 hedder “I wish it would rain” og er et nummer fra 1967 af gruppen The Temptations hvor vi går ned i tempo igen og Bruce for alvor viser han ikke er “The boss” for ingenting og han synger igen sin sjæl ud på et nummer der igen godt kunne havde været en sang han selv havde skrevet, han tager undervejs nogle imponerende høje toner og dette nummer er klart et af albummets bedste numre.

Sang 10 var 3. single og hedder “Dont play that song” og er et nummer af Anetha Franklin og igen går vi op i tempo på et fed soul nummer som Bruce igen får noget rock ind i og synger igen med den fedeste 73 årige stemme mens koret i bagruden ligger et fedt gospel agtig kor, klart et af albummets bedste numre.

Sang 11 hedder “Any other way” og er fra 1966 af William Bell, vi bliver i det optempo lyse soul univers på endnu et fedt nummer som Bruce endnu engang levere stærkt, blæserne er stærkt domineret på nummeret og hele lydbilledet er fedt og løfter sangen.

Sang 12 hedder “I forgot your lover” og er endnu et William Bell nummer fra 1968 hvor vi igen går ned i tempo og Bruce synger med en skrøbelighed og inderlighed på endnu et af albummets bedste numre, igen levere Sam Moore en forsigtig 2. stemme men det er Bruce der køre sangen hjem på smukkeste vis.

Sang 13 hedder “7 Rooms of gloom” og er endnu et nummer af Four tops fra 1967 der desværre er et noget støjende nummer med Bruce og den skiller sig meget ud fra resten af albummet hvor man har forsøgt at skrue lidt for meget op for rocken hvilket giver et støjende og forvirret nummer som man hurtig går over.

Sang 14 er nok albummets mest kendte nummer “What becomes of the brokenhearted” fra 1966 af Jimmy Ruffin og Bruce levere her en version der overgår alle tidligere udgaver og han synger super fedt på dette dejlige nummer som bliver sunget og spillet på fedeste måde og man bliver som lytter glad af at høre denne skønne version.

Sang 15 er også albummets sidste nummer “Someday we will be together” fra 1961 af Diana Ross, en sang man dog desværre godt kunne havde undværet og her kommer Bruce for første gang til kort med stemmen og de høje toner og man vælger hurtig ikke at høre sangen færdig.

4 stjerner ud af 6 🙂 I 2019 udgav Bruce country/rock albummet “Western stars” med egne numre der var hans bedste album siden “Born in the USA” fra 1985, i 2020 kom rock albummet “Letter to you” igen med egne numre der igen var et af karrierens bedste albums og nu 2 år efter kommer så “Only the strong survive” der igen ligger sig fint i svinget som et af de bedre af hans mange fede albums efterhånden men albummet kommer heller ikke helt op på siden af hverken “Western stars” eller “Letter to you” og måske skulle man havde nøjes med 13 sange i stedet for 15 men når det så er sagt er det et fedt album med fede versioner af de mere ukendte soul numre som Bruce i den grad tager til sig og han viser nye sider af sin i forvejen fede stemme 🙂 albummet kan købes som cd, vinyl og streames 🙂 

Det var lidt om Bruce “The Boss” Springsteen helt nye album 🙂 I næste uge skal jeg både høre Bull og Hjorth i Auning torsdag og Michelle Birkballe i Kolind fredag og begge dele vil i selvfølgelig kunne læse meget mere om på bloggen 🙂

Music and love

Mikael <3