Anmeldelse af Mathilde Falch duo koncert Randersugen 2021

Anmeldelse af Søs Fenger 40 års jubilæum koncert Grenaa

 Hej musik elskere 🙂 i går var jeg i hyggelige live omgivelser i Kulturhuset i Grenaa med Søs Fenger der med sit band spillet en koncert med sange fra en 40 år lang karriere.

Søs og band gik på kl. 20 og Søs havde en guitarist, bassist, keyboardspiller og trommeslager med, et dygtigt band hvor specielt Andreas på guitar som man også kender fra bl.a Poul Krebs, Nikolaj og piloterne og Hush viste sit værd som guitarist. Søs startet med “Tivoli i regnvejr” fra 1993, ikke et favorit nummer ved mig men sangen fik lidt ekstra liv med Andreas der spillet et godt guitarstykke. Søs bød velkommen og sagde at det netop var en 40 års jubilæums koncert og vi fik da også sange fra det meste af karrieren hvor specielt 80erne og debut albummet “Vinterdage” fyldte meget, men der var også plads til film gyser hittet “Sidste time” fra 1996 og hittet “Kun et kys herfra” fra 1993 der også fik ekstra nyt fedt liv til denne koncert og man kunne mærke spilleglæden ved Søs og bandet.

Fra 1989 fik vi den smukke country agtige “Crying in the rain” og den stille “Hvis du vil ha mig” og koncerten var generelt tilbagelænet men med Søs og band der leveret varen og var på scenen og der var da også plads til optempo pop/rock sange som den fede “Her står jeg igen” fra 1996 som Thomas Helmig har skrevet og som Søs sagde de ikke havde haft med meget længe men efter min mening kan de sagtens beholde den på sætlisten. Vi fik endnu mere optempo pop/rock med sangen “Ticket to peace” der også i forhold til den mindre gode original udgave havde fået nyt liv og fået et meget mere rocket touch hvilket klædte nummeret og Andreas viste igen hvor god en guitarist han er.

Søs snakket en del mellem numrene og fortalte om hendes arbejde i diverse støtte organisationer hvor vi nu fik en af dem nemlig hittet “Den jeg elsker” fra 1988 hvor Søs også opfordret alle til at bruge gummi 🙂 noget hun blev ved med at tale om og til sidst fik hun hyldet Andreas helt ud af den inden de kunne starte sangen der i forhold til originalen var gjort mere akustisk og nu startet fællessangen for alvor og vi fik Andreas på banen som sanger da han sang lidt af Thomas Helmigs originale tekstlinjer og det gjorde han rigtig godt og han synger super godt også. Vi fik endnu en støttesang denne gang for en anti vold kampagne nemlig hittet fra 1997 “Inderst inde” der som altid blev leveret intens, stærkt og skrøbeligt. Vi fik som sagt mest de gode gamle og nyeste nummer Søs havde med var sangen “Kun et liv” fra 2011 som også her til koncerten havde fået nyt liv og var blevet en fed pop/rock sang i forhold til den mere moderne pop lyd på originalen og nu kunne man også høre teksten som bare er super god.

Vi fik flere stærke tekster i den smukke “Stjernenat” fra 2009 som til denne koncert blev leveret endnu smukkere end den var i forvejen og dette er et af de allerbedste Søs numre. Men nu var det også slut med de nyere numre og vi fik nu aftenens ældste nummer fra 1985 nemlig News hittet “Du er” hvor Søs opfordret publikum til at rejse sig og det var publikum i den grad med på og koncerten gik nu fra at være tilbagelænet til at være en kæmpe fællessang fest og det fortsatte i endnu et News hit “Jeg elsker dig” og man var helt tilbage nu i de gode gamle 80ere med en kæmpe fest og masse af fællessang, og festen fortsatte og publikum blev stående til endnu en af mine favoritter nemlig “En gammel flamme” fra 1997 som også blev leveret i en super fed og smuk udgave og publikum var stadig med og det blev ikke mindre da vi nu fik det sidste nummer der var endnu et 80er hit fra 1989 nemlig Peter A.G Duetten skrevet af netop Peter A.G og min ultimative ynglings med Søs “Hvor end jeg går hen” der løftet koncerten til det største til sidst og fik sluttet koncerten af med mere fest og fællessang og selvom den er allerbedst med både Søs og Peter leveret Søs og band den på fedeste vis denne aften.

Og så var det slut men publikum var slet ikke færdige og selvfølgelig måtte Søs og band ind på scenen igen og vi skulle selvfølgelig ikke undvære mega hittet fra 1989 den smukke “Jeg holder øje med dig” der endnu engang blev leveret på smukkeste vis og Søs sang den på smukkeste vis og i salen kunne man høre publikum synge med også og sangen sluttet koncerten fantastisk af.

5 stjerner ud af 6 🙂 Søs har i 40 år sunget sig ind i danskernes hjerter og hun er en af de sangerinder der har bevæget sig i flest genre og har kunne beholde sin status som sangerinde og med god grund for hun synger stadig super godt og er samtidig en skøn person, dette var min 2. koncert med hende og klart den bedste og jeg kommer gerne igen 🙂

her lidt flere billeder 🙂    

Det var lidt om endnu en skøn koncert i skønne omgivelser med en af de helt store sangerinder 🙂 I næste uge udgiver Michael Falch sit nye album “Elsker” og det kan i læse meget mere om på bloggen i næste uge 🙂

Music and love

Mikael <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Mathilde Falch duo koncert Randersugen 2021