anmeldelse af Cliff Richard koncert i Musikhuset Århus

 Hej musik elskere 🙂 igår var jeg i Musikhuset i Århus og høre den levende legende Sir. Cliff Richard, dette var min 2. koncert med ham og første gang jeg hørte ham var i Vejle i 2016.

Koncerten startet kl. 20 med at bandet kom på scenen og kæmpe flot lysshow domineret og så lyste de hver i sær på talene 50, 60, 70, 80, 90, 00 og pludselig kom der spotlight på 50, Cliff kom herefter på scenen og startet på Elvis nummeret “Heartbreak Hotel” fra 1956 og så var man ellers tilbage i de gode 50er. Cliff var fra start på og sang og danset rundt og var meget nærværende, Cliff gik direkte videre med Buddy Holly nummeret “Peggy Sue” fra 1958 og derefter kom to fra bandet ned til ham og Cliff fik en guitar og gik videre med The everly Brothers nummeret “Wake up little Susie” fra 1957 som Cliff selv indspillet i 2013. Cliff bød herefter godaften og velkommen og fortalte lidt om 50erne og hvordan musikken lød og var i 50erne, og så lagde han guitaren fra sig og vi fik hans allerførste single “Move it” fra 1958 som Cliff og bandet virkelig fik fyret af og publikum var rigtig godt med og havde allerede ved første nummer været op og stå en gang. Cliff fik igen sin guitar ind og fortalte at “Move it” jo kun gik nummer 2 da den udkom og hans første nummer 1 single var den næste sang, og derfor fik vi hittet “Living Doll fra 1959 som publikum sang og klappet med på.

Cliff forlod nu scenen og det flotte lysshow kom igen og rettet nu fokus på 60, og da Cliff kom på scenen igen fik vi derfor The Beatles “Love me do” fra 1963 og man kunne mærke 60er stemningen og at vi nu befandt os musikalsk i det årti. Cliff lavet lidt sjov omkring The Beatles og fortalte at han nu ville synge 5 af hans sange der gik nummer 1 i 60erne, vi fik derfor “Summer holiday fra 1963 og “The next time” fra 1963 inden Cliff dedikeret den næste sang til alle de unge der var her iaften og derfor fik vi hittet “The young ones” fra 1962 og herefter balladen “the minute you gone” fra 1967 og så fik han hele salen til at synge og klappe med på hans melodi grand prix hit “Congratulations” fra 1968 og så forlod han herefter scenen igen.

Lysshowet domineret igen og havde nu fokus på 70, og lagde ud med Art Garfunkel balladen “Bright eyes” fra 1979 som Cliff sang rigtig smukt og man tænkte det ligeså godt kunne havde været en af hans sange. Cliff fortalte herefter at han ikke havde nogle favorit numre af hans sange og at det var svært at vælge men at den næste sang betød noget for ham og den skulle som regel være med, og “Miss you nights” fra 1976 er da også et godt nummer. Herefter kom vi op i tempo igen da vi fik det super fede rock nummer “She just a devil woman” fra 1976 og Cliff sang sangen super fedt som altid og med masser af dans og bandet hvor specielt guitarristen spillet super godt. Efter dette nummer var der pause og Cliff forlod scenen mens bandet spillet melodien til “She just a devil woman” og så var der pause.

Efter pausen var spotlight nu på 80 og guitarristen startet nu med at komme helt frem på scenen og spille kendt guitarspil  Cliff kom nu på scenen og vi fik det fede Michael Jackson nummer “Beat it” fra 1982 med Cliff og guitarristen i super fedt sammenspil og sang og Cliff viste at han er “The real king of pop” 🙂 Efter dette fede indslag gik vi nu ned i tempo først med den kedelig pop ballade “The best of me” fra 1989 og det fortsatte desværre i “Daddys home” fra 1981 der nærmest blev helt boyband agtig på den kvalmende og for poppet måde, der ville jeg hellere havde haft et nummer som “dreamin”fra 1980 som vi desværre helt måtte undvære. Cliff fortalte nu at de gerne ville være de første til at ønske os alle sammen en glædelig jul, og derfor fik vi måske lidt overraskende det fantastiske julehit “Mistletoe and Wine” fra 1988 og det var meget svært ikke at blive glad for dette når man som mig er julefan og Cliff fremførte sangen helt fantastisk og man kom nærmest i julestemning og var så hyggeligt og smukt.

Cliff forlod scenen igen og lysshow kom endnu engang og havde spotlight på 90. Cliff kom igen på scenen og vi fik nu Bette midler sangen “From a distance” fra 1990, denne version med Cliff har jeg aldrig brugt mig særlig meget om og jeg vil sige når man først har hørt lige den sang med Stig Rossen så er den svær at høre med andre og især Cliffs version syntes jeg desværre falder meget til jorden og er synd for det er jo et fantastisk nummer. Herefter fik vi til gengæld endnu en julesang nemlig Cliffs Version af “Auld lang syne” der også kendes på dansk som “Sku gammelt venskab rent forgå”, i Cliffs jule/prayer udgave fra 1999 hedder den “The Millennium Prayer” og er super fantastisk med ham og melodien er jo bare så god, publikum rejste sig nu op og sang med på denne smukke jule salme og jeg må da indrømme jeg blev rørt og fik gåsehud af dette smukke nummer. Cliff fortalte nu at det næste nummer endelig var malplaceret fordi den blev udgivet med The everly Brothers i 1958, men da Cliff selv sammen med den ene af brødrene havde indspillet den i 1994 var den med som en del af 90erne og derfor fik vi det dejlige nummer “All i have to do is dream” og så forlod Cliff igen scenen.

Lysshowet kom endnu engang og havde nu spotlight på 00erne og Cliff kom på scenen og vi fik det helt nye julenummer “miracle of love” en rigtig smuk julesang som jeg er sikker på jeg kommer til at høre mange gange når vi rammer December 🙂 Cliff fortalte at han havde et nyt album på vej der udkommer i November 2018 med helt nye sange bl.a julesangen, vi fik endnu et nyt nummer derfra nemlig første singlen “Rise up” et dejligt positiv pop nummer om at rejse sig igen og hvor guitaren også fylder i lydbilledet og det lover godt for kommende album. Vi fik endnu et nyt nummer nemlig den nye single “Reborn” og man kan roligt sige at Cliff er genfødt, om ikke andet står han i den grad på toppen og er stadig ligeså god som da han startet og med fantastisk energi og stemme af en 78 årig.

“Reborn” sluttet koncerten og folk stod nu op og Cliff forlod scenen men publikum ville havde mere og Cliff kom da også hurtig på scenen igen hvor publikum stadig stod op og vi fik nu ægte rocken roll først Chuck Berry nummeret “reelin and rockin” fra 1966 der gik direkte videre i det super fede Chuck Berry nummer “My kinda life” som Cliff lavet sin version af i 1977, og der var nu gang i rocken roll festen og Cliff og bandet fyret den af sammen med publikum og så forlod Cliff Scenen igen men blev klappet ind igen og selvfølgelig skulle vi ikke snydes for hans største hit og min ynglings med ham “We dont talk anymore” fra 1979 som man heller ikke var i tvivl om at alle i salen kendte, Cliff sluttet nu helt af med slutningen af den nye “Reborn” igen og så var koncerten ellers færdig. fed, fantastisk og levende.

5 stjerner ud af 6 🙂 Elvis var “the king of Rocken roll”, Michael Jackson “the king of pop”, men Cliff Richard er “The real king of pop” and he is still rockin 🙂 Han har gjort det godt i mange år og er beviset at man sagtens kan være 78 år og stadig være inden for musikken og som han selv sagde musik har ingen alder og det er ikke kun for de unge 🙂 denne koncert var min fedeste oplevelse med ham pt. og håber jeg får lejligheden til at høre ham igen.

her lidt flere billeder 🙂 

Det var lidt om Cliff Richard i Musikhuset i Århus 🙂 imorgen skal jeg høre sanger Søren Okholm i Auning Kirke og det vil i kunne læse meget mere om på torsdag 🙂

Music and love

Mikael <3