Anmeldelse af Per Chr. frost cd: The calling

Hej igen musik elskere 🙂 jeg modtog i fredags den nye cd med guitarrist og sanger Per Chr. frost der er kendt fra Gnags og at havde spillet med et hav af musikere på den danske musik scene, fra Poul Krebs til Sanne Salomonsen. Det nye album er hans 8. solo album og det første siden hans EP “Give it to me” kom i 2013.

Sang 1 er et Bob Dylan nummer “Black crow blues” fra 1964, en kunstner Per før har lavet coversange af og endnu engang laver han det til sit eget, man kan ikke høre det er et Bob Dylan nummer og Per både synger og spiller nummeret på sin egen måde og med guitaren i front.

Sang 2 hedder “A case of you” og er et Joni Mitchell nummer fra 1971, en smuk sang som Per fortolker på smukkeste vis med sin dybe ryst og sit smukke guitarspil, igen kunne det ligeså godt havde været et nummer Per havde skrevet og hans måde at synge den på ligger meget op af noget Bruce Springsteen/Leonard Cohn og nogle steder lyder han som en anden sanger Ole Konzior.

Sang 3 hedder “Take me to the river” og er et Al Green nummer fra 1978, her bruger Per rigtig meget autotune og det syntes jeg personligt er så meget at det er synd og går udover specielt hans stemme og man bliver desværre hurtig træt af nummeret.

Sang 4 hedder “Tannis Bay” og er Pers eget nummer, et godt tilbagelænet nummer med tempo og hvor Per både spiller guitar, bas og keyboard og specielt guitaren og keyboardet er dominerende på nummeret, et nummer der bliver bedre ved flere lytninger.

sang 5 hedder “Give it to me” og er title nummeret fra hans ep fra 2013 der er med her i en lidt anderledes udgave, et stadig rigtig fedt nummer med lidt reggae toner blandet med rock. Desværre er guitarsoloen fra epen droppet på den nye udgave og der er tilføjet en smule autotune til slut men alt i alt er det stadig et fedt nummer.

Sang 6 hedder “Walking after midnight” og er et gammelt Patsy Cline nummer fra 1961 som Per også havde med på hans Ep fra 2013, den nye udgave er lidt samme udgave som den bliver spillet live ellers er der ikke den helt store forskel på udgaverne, men et dejligt afslappende nummer.

Sang 7 hedder “Sinkin like a stone” og er endnu et nummer der også er med på epen fra 2013, et rigtig fedt rock nummer der på originalen vare 7 min og på den nye udgave er på 6 min. Det er mit favorit nummer på epen og på det her album er det også mit favorit nummer, det er et rigtig rock nummer der bare køre derud af og som også fungere ekstra godt når det bliver spillet live og hvor Per viser sit store talent som guitarrist og efter min mening stadig Danmarks bedste.

Sang 8 hedder “Lay Down” og er endnu et nummer Per selv har skrevet, det er et rigtig sødt nummer med en sød tekst og en dejlig afslappende positiv melodi med stadig lidt tempo, et nummer der også vokser mere og mere på albummet jo flere gange man høre det.

Sang 9 hedder “Christers Krakor/prelude og er et lille instrumental nummer som Per har skrevet til den afdøde Trommeslager Christer Jansson der gik bort i 2015 og som bl.a havde samarbejdet en del med Per, En smuk hyldest med Pers smukke guitarspil i centrum.

Sang 10 er titel nummeret og er igen et instrumental nummer som Per laver en del af og nummeret er som sagt “The calling” et godt nummer der starter stille ud og med afdæmpet guitar og slutter af med en mere rock sound og med masser af guitar tempo, endnu et nummer der beviser Pers store talent som guitarrist og at det først og fremmest er det han er.

Sang 11 hedder “Heart to heart” og endnu et instrumental nummer per selv har skrevet, et godt nummer med Pers guitar i centrum og et nummer der sagtens kunne havde været på nogle af Pers tidligere solo cder.

Sang 12 hedder “Furious Machines” og er endnu et instrumental nummer skrevet af Per og som har været spillet live også, et nummer godt med tempo og hvor Keyboardet dominere rigtig meget og trommerne brager godt igennem, og hvor der selvfølgelig også bliver plads til guitaren. Et nummer der rummer af sommer stemning og hvor man bare har lyst til at rocke derud af.

sang 13 er også det sidste nummer og er det instrumentale nummer “Karla Ponti in the twilight”, et nummer der også har været spillet live og altså har fundet vej til at blive udgivet. Det er endnu et rigtig fedt nummer der rummer af sommer stemning og det kunne sagtens havde været på et af Pers tidligere albums, en rigtig fed afslutning på et album der rummer det meste.

5 stjerner ud af 6 🙂 Per har med sit nye album gjort brug af forskellige tiltag og selvom det hoved saligt er et rock album rummer det også andre genre, og så indeholder det jo altså en god blanding af egne sange, egne instrumentale numre og coversange. Albummet er delt rigtig godt op så det starter med coversange der bevæger sig over i egne sange og slutter med de instrumentale numre, og på den måde er det ligesom at være med på en rock rejse der starter i 60erne og slutter i 2018. Er man til god gammeldags rock musik der leder tankerne hen på noget Bruce Springsteen/Bob Dylan og hvor guitaren i den grad er i fokus så skal man købe eller lytte til dette album, som bonus kan jeg også fortælle at Per spiller stort set de fleste af instrumenterne selv på albummet 🙂