Anmeldelse af Poul Krebs Fed fredag d. 26/8 plus anmeldelse af Michael Falch og Malurt d. 27/8 i Grenaa

Hej musik elskere 🙂 Ugens blog om to skønne koncert i henholdsvis Friheden i Århus med Poul Krebs i fredags og i Grenaa i går med Malurt med Michael Falch i forgrunden 🙂

Poul Krebs Fed Fredag:

I fredags var jeg endnu engang til Poul Krebs og band koncert til Fed Fredag i Friheden i Århus, Poul og band gik på scenen 20:15 og startet med ligesom i Randers med “Hør suset” fra 1997 og de efterfølgende numre var også ens med Randers “Hvis det ikke var for dig” fra 1995 og “Nat i Oslo” fra 1995. Forskellen fra Randers lå i at stemningen fra start virket bedre i Randers og det virket lidt som om at både Poul og band og Publikum lige skulle spilles varme, men Poul og band var som altid nærværende og gjorde deres. Ved 3. nummer skete der noget anderledes vi fik nemlig den fantastiske filmisk “På en Kaj i Kalundborg” fra 1997 der dog sagde lidt om at der blev startet stille ud, sangen gik direkte videre i “For enden af regnbuen” fra 1988 inden at stemningen blev løftet en smule med sommer hittet “Fri som et forår” fra 1990.

Vi fik også det nye nummer “Copilot” der endnu engang fungeret live og som publikum tog godt imod. koncerten kom nu for alvor i gang da vi fik “Langt fra en ordentlig by” fra 1989 hvor Palle Hjorth endnu engang tryllebandt os med sin vildskab på keyboard og orgel og nu kom koncerten for alvor i gang og fortsatte med fællessang i “Johnny” fra 1997 og man mærket at Poul og band og publikum nu var spillet varme og det fortsatte i “Vinden danser” og ikke mindst “Prinsessen af Ålborg” begge fra 1995 inden at fællessangen blev taget til nye højder med den største “Sådan nogen som os” fra 1995 hvor publikum nærmest overtog sangen.

Koncerten sluttet med masser af energi og fællessang i “Morrison dylan og Elvis” fra 1995 og “Bjergene på Mols fra 1997 hvor sidstnævnte endnu engang endte ud i at gå over i Cæcars “Ali-bali-Bi” (“Storkespringvandet”) fra 1965 og Pouls “Randersvej” fra 2020 og tilbage til Bjergene på Mols” igen hvor der endnu engang gik stød i Poul og han hoppet rundt på scenen med bandet og endte ud i at igen at kaste sit håndklæde ud til publikum.

Og så var det slut men publikum var klappet og sunget varme og var klar på mere og Poul kom nu ind ene mand og startet på “Mesterværk” fra 2006, bandet fuldt trop efter omkvædet og sangen gik nu over i “Morgendagens tåber” fra 1991 der sluttet med “Lad mig følge med” fra 1999 hvor den gode Lars Skjærbæk tryllebandt os med sit fantastiske guitarspil, sangen endte ud i det største fællessang kor der sang med på “åh uh åh lad mig følge med” og sådan sluttet endnu en fantastisk koncert med Poul Krebs og hans fantastiske band.

6 stjerner ud af 6 🙂 Bedre i Randers men stadig en fantastisk koncert med Poul og band der også viste at de aldrig levere det samme og er det der gør det levende, super god flot ny scene også i Friheden hvor der var god plads til alle 🙂

Malurt Grenaa:

Og så skete det 🙂 efter flere udskydelser og aflysninger var jeg endelige inde og høre Malurt med mit store musik idol Michael Falch i går i hyggelige omgivelser udendørs ved Kulturhuset i Grenaa.

Michael Falch og resten af Malurt gik på scenen kl. 22:00 efter at Magtens Korridorer havde spillet 1 time og 20 min. tid lidt for larmende skrige koncert. Malurt gik på scenen og fra højtaleren lød ordene: “Mine damer og herre vi er Malurt” og så startet koncerten ellers med det mindre gode nummer “Tilbage til byen” fra 1981 men til aftens koncert gjorde det ikke så meget for det pludselig at høre Michaels stemme live igen bragte både glæde og gåsehud. Koncerten gik videre med den fede “CPR” fra 1981 der bare fungere ekstra godt live, Michael bød herefter velkommen og fortalte at det var blevet bevist at mennesker blev lykkelige hvis de skreg i 15 sek. hver dag hvorefter han udbryd “Så skrig for helvede” og så kan det nok være at koncerten for alvor startet med mega hittet “Mød mig i mørket” fra 1982 som alle kendte og skrålet med på og dette nummer bliver man bare aldrig træt af og den er ligeså dugfrisk her i 2022 som den var i 80erne.

Koncerten fortsatte med den fede “Stormsoldater” fra 1980 inden at stemningen blev taget ned for en kort stund i den ukendte meget tunge “Sort søndag” fra 1982. Michael præsenteret bandet på Keyboard var det den dygtige nærværende Pete Repete, på trommer var det eneste medlem udover Michael der var med hele vejen i Malurt Peter Mors, på bas var det færøske Dia Nielsen og på guitar var det barndomsvennen Christian “Kedde” Arndt. Michael fortalte om næste nummer at den var skrevet om at mennesker i fremtiden ville være mere robot styret og han spurgte derfor publikum “er i stadig rigtig levende mennesker” og derefter fik vi den fede “Black out” fra 1982 der til sidst gik hen i “Tager til Tokyo” fra 1983.

Vi fik nu aftens ældste nummer “Kold Krig” fra 1980 som ikke er blandt mine favorit numre, til gengæld stod hitsene nu for alvor i kø hvor vi først fik den fede rock sang “Spøgelser” fra 1992, derefter fik vi den smukke “Neonsolen” fra 1981 hvor Christan Arndt fik en lang guitarsolo der må jeg dog indrømme jeg manglet Lars Skjærbæk der normalt spiller i Falch solo band. Koncerten tog nu nye højder da vi fik “Vindueskigger” fra 1981 der er ekstra fed live og hvor publikum sang og rocket med, sangen endte ud i at Falch og Christian spillet guitar side by side og de med et brag væltet ned fra scenen og efter noget tid kom ind igen og fik publikum endnu mere med.

hit paraden nået nye højder da vi fik en af de smukkeste kærlighedssange “Den eneste i verden” fra 1992 der gav tårer i øjnekrogen og dette nummer er bare evig fantastisk og Michael sang den endnu engang på smukkeste vis og Pete spillet en flot keyboardsolo. Efter dette smukke øjeblik fortsatte rockfesten med den fede “Lev stærkt” fra 1982 der også endte ud i at Falch fik publikum endnu mere med og for mit vedkommende blev der headbanget i stor stil. Efter denne hit og rockparade gik koncerten desværre lidt død et kort øjeblik med det mindre gode og lidt malplaceret Niel Young nummer “Hey Hey my my (Into the black”) fra 1979 og som Malurt har haft på setlisten fra tid til anden og selvom linjen “Rocken roll will never die” er en fed linje og gav genklang denne fede sensommer aften så var det ikke et højdepunkt i koncerten og så ville jeg hellere havde haft et andet Malurt nummer.

Men koncerten kom herefter op igen hvor vi gik ind i sidste fase da vi fik mega hittet “Superlove” fra 1981 hvor der for alvor opstod fællessang og blev skrålet med, det endte med at publikum tog over og Falch og de andre forlod scenen og publikum sang videre på omkvædet inden at Peter Mors kom ind og startet nummeret igen og de andre fuldt trop og vi fik sangen endnu engang der derefter gik over i Falchs egen “Sommer på vej” fra 1985 der fortsatte rockfesten og man mærket den sidste rest af sensommeren denne aften. De spillet nu det sidste nummer endnu en Falch solo sang nemlig hittet “De vildeste fugle” fra 1988, Falch takket og de forlod scenen og publikum begyndte nu igen på “Superlove” og mig og min mor gik nu ned mod bilen og på vej derned hørte man aftens sidste nummer “Vi ses igen” fra 1982 med synge med omkvædet “Vi ses igen igen og igen og igen” og så sluttet en fantastisk fed aften i skønne omgivelser i Grenaa.

5 stjerne ud af 6 🙂 Fantastisk rock følelse af frihed og fortidens ungdom og at opleve mit store idol Michael Falch der jo bare er en kæmpe rockstjerne som han står der på en scene 🙂 fed koncert i skønne omgivelser hvor der igen var masser af plads og man kunne se scenen uanset hvor man stod henne 🙂