Blogindlæg om Kim Larsen Værsgo album fra 1973

 Hej musik elskere 🙂 for nogle uger siden blev det bedste danske album nogensinde kåret i en afstemning der kørte på Facebook, vinderen blev ikke overraskende Kim Larsen der også tog 2. pladsen med “Midt om natten”. Vinderen blev hans debut solo album fra 1973 “Værsgo” der også udkom i 2005 med en række danske musikere der fortolket sangene. Jeg vil i dette indlæg komme med mit syn på albummet og hvad jeg mener om sangene samt også lave en sammenligning fra 1973 albummet til 2005 albummet.

Første sang på albummet er sangen om “Nanna” der er en ægte Kim Larsen klassiker om skæve personligheder i dette tilfælde Nanna der i sangen har rød mund, sorte negle, to mænd og 8 børn men hun er glad på tros af at omgivelserne syntes det er trist. Sangen er en glad Larsen sang med den akustiske guitar i centrum. Sangen udkom efterfølgende også på Gasolins 2. album “Gasolin 2” i en mere optempe rock version med mundharpe og med en mere kækhed end originalen. I 2005 tog bandet Warwick avenue sangen til sig på “Værsgo 2” hvor de tog den til nye højder og gjorde den endnu mere rocket og igen med en mundharpe i brug, på en måde tager de det bedste fra begge versioner af Larsen og Gasolin og tilføjer noget nyt og denne version er faktisk lidt bedre end originalen syntes jeg men generelt et skønt Larsen nummer.

Sang 2 er sangen om “Hubertus”, der er en traditionel sang om en enke der dør og testamentere sin hund og 30000 til sin veninde som ikke er glad for tanken om hund og den ender da også med at dø. Resten af sangen handler om hendes kamp om at få skaffet hunden af vejen og alligevel ender hun med at den kommer tilbage til hende. Kim synger sangen som en ægte vise og gør det som en anden Dirch Passer og det er en virkelig humoristisk sang. I 2005 fortolket rapper Ataf sangen, sangen er i Ataf udgave selvfølgelig mere en rapsang og så er der skrevet et omkvæd til sangen som Ataf synger. Udgaven med Ataf er meget fed men den mangler Larsens charme og humoristisk vise udgave som er den fortrukne udgave at lytte til.

Sang 3 er hittet “Joanna” som for længst er blevet folkeeje, det specielle ved den er at det selvom Kim har skrevet sangen slet ikke er ham der synger den men den dengang pur unge Søren Bernbom og endelig syntes jeg ikke at den originale version her med Søren er den bedste. Kim har eftersigne kun optrådt med den selv på sang en enkel gang hvilket han gjorde super godt og har altid undret mig han ikke selv sang den, til hans koncerter blev den sunget af guitarist Karsten Skovgaard der dog gjorde det bedre end Søren Bernbom. I 2005 tog bandet Johnny Deluxe den under kærlig behandling og gjorde den meget mere rocket hvilket klædte sangen og den blev da også et hit for dem og jeg syntes da også den udgave er bedre end originalen. Da Kim døde i 2018 sang den unge sanger Alfred sangen til en mindekoncert, noget han gjorde super godt og fik stor ros og succes for og sangen er jo i dag stadig en af Kim Larsens mest populære numre.

Sang 4 er sommersangen “Det er i dag et vejr”, en sang der for længst også har gjort sig i den danske sangbog og det er da også et af de bedste numre på “Værsgo” albummet og en sang som Kim sang som start nummer på hans sidste tour i 2018. I 2005 fortolket sangerinde Ida Corr sangen og alt respekt til Ida der senere har lavet super gode fortolkninger af andres sange men dette er ikke hendes bedste og Kim Larsens smukke charmerende sommer version er helt væk i Idas hvor der er lidt for meget rnb pop toner på og den når ikke originalen til sokkeholderne. Sangen i dag høres stadig som en af de mest populære sange i Danmark og bliver brugt til diverse fællessange.

Efter 4 rigtig gode startnumre på “Værsgo” begynder det at gå lidt ned af bakke for albummet, også selvom sang 5 hedder “Byens hotel” og er en af de mest populære numre fra albummet men det er ikke en af mine favoritter må jeg indrømme. Musikken er en traditionel melodi og teksten er skrevet af Kim Larsen med bl.a hjælp fra Mogens Mogensen, jeg har altid syntes teksten var for trist om sømanden der tager afsked med sin kæreste og sejler ud og det ender med at han er så langt væk at kæresten derhjemme finder en ny mand og at sømanden jo så kommer hjem og de mødes en sidste gang på byens hotel. Men Kim Larsens version er trods alt bedre end 2005 udgaven som Nephew stod for og igen er sangen blottet for charme og Larsens simple akustiske melodi og når man som mig ikke er til Nephew så er deres udgave ikke en jeg kan holde ud at lytte til. I 2002 sang Poul Krebs den i “Hit med sangen” en version som jeg faktisk holder mest af og Poul får tilføjet noget råhed til denne af efter min mening mindre gode af Larsens sange.

Sang 6 er også albummets korteste på kun 58 sek. nemlig “Det rager mig en bønne”, endelig med en kort tekst der har et meget godt budskab “Der er mange kugler der går min næse forbi men det rager mig en bønne for jeg har min fantasi” men det er alligevel ikke en af mine personlige favoritter, dog fortrækker jeg Larsens udgave end 2005 udgaven med Østkyst Hustlers der skrev nye vers til og er mere rap venlige men den er ikke blevet bedre og igen den mangler Larsens charme og kækhed.

Sang 7 er vi tilbage på sporet med sangen “Blaffesangen”, igen en sang om skæve personligheder og at være en bums og det er et dejligt nummer som også er blevet et af de mest populære af Larsens sange med årene. I 2005 lavet Rasmus Nøhr en version af den med hjælp fra Marie Carmen koppel og sangen ligger godt til Rasmus og det kunne godt havde været en sang han havde skrevet og så får den lige lidt ekstra med Maries gospel sang til sidst og denne version syntes jeg er bedre end originalen og Rasmus har da også spillet sangen live nogle gange, en fed version der tilføjer noget nyt og samtidig har respekt for originalen og Rasmus synger den med næsten samme charme og kækhed som Kim.

Sang 8 er albummets længste nummer på 5:18 min. nemlig “Sylvesters drøm”, sangen er dog også efter min mening et af albummets dårligste numre og jeg har aldrig kunne lide dette nummer og det er da også det nummer der måske er brugt flest instrumenter på, på dette ellers meget akustiske og enkle album. Men igen 100 % hellere original udgaven end 2005 udgaven med Mikael Simpson der har gjort sangen endnu værre og meget mere elektronisk med masser af autotune på stemmen, så fortrækker man alligevel Larsens charme og kækhed og det enkle.

Sang 9 er igen et af albummets helt store hits nemlig “Hvis din far gir dig lov” som nok også er det nummer fra albummet der er blevet spillet live flest gange og det er da også en af mine favoritter på albummet. Originalen med Larsen er meget akustisk og Larsen synger igen med charme til pigen om hun vil køre en tur med ham ud i den grønne skov, live er sangen både blevet spillet på en mere rocket måde og i den mere originale akustiske udgave. I 2005 fortolket sanger og sangskriver Christian Juncker sangen noget han fik et lille hit på ny ud af og sangen er i hans udgave mere rock/pop venlig men igen med respekt for originalen samt Juncker tilføjer sin egen stil til sangen der bestemt ikke bliver dårligere i hans udgave og jeg holder virkelig meget af begge udgaver, en sang klassiker i Danmark.

Sang 10 hedder “Guleroden” og er igen ikke en favorit på dette album hverken med Kim eller 2005 udgaven med den ukendte gruppe Klondyke der heller ikke tilføjer meget nyt til sangen og de to versioner minder på mange måder om hinanden bortset fra at der er mere originalitet med Larsen.

Sang 11 er sangen om “Maria” hvor Kim igen synger med charme om Maria der ikke må forlade ham, en sang der tekstmæssigt er super godt skrevet og på trods af den noget sørgelige slutning så formår Kim at gøre sangen glad og synge den med hans gavflabhed. I 2005 fortolket Hush sangen, en version der mangler meget af Larsens version men som til gengæld kan noget andet og Hush har lavet en rigtig god fortolkning med Dorthe Gerlachs gode stemme i centrum der giver masser af varme på denne udgave hvor deres kærlighed til country også skinner igennem, den har ikke Larsens kækhed og charme men den har en masse varme og viser at det alt i alt bare er et rigtig godt nummer.

Sang 12 er endnu en af de mindre gode numre “Er du jol mon” hvor teksten da også kun består af “Hun var dejlig åh så dejlig, Han var dejlig åh så dejlig, det var dejligt åh så dejligt”, sangen rammer dog den der akustiske trubadur form som albummet også bæger præg af og som var en ny måde at skrive og synge sange på i start 70erne, det handler mere om sangen og dens indhold end at der skal puttes alverdens instrumenter og musik på. I 2005 fortolket Marie Frank sangen og udover hun har puttet ekstra instrumenter på så holder sangen sig meget tæt på originalen.

Sang 13 er også der hvor jeg måske syntes albummet skulle slutte nemlig med det fede nummer “Den rige og fattige pige” hvor Kim igen tager de fattige i forsvar i en sang om en mand der kan vælge mellem en rig og en fattig pige og han ender med at vælge den fattige, en rigtig Larsen sang sunget og spillet med kun en akustisk guitar og en trommekasse og Larsen bruger igen sin gavflabhed og viser også at han bare var en super fed sanger. I 2005 fortolket sanger Allan Vegenfeldt sangen og gjorde den mere rocket og Allan synger virkelig dette nummer super fedt og tilføjer en masse ekstra råhed til sangen og igen er dette beviset på at det bare er et super godt nummer der kan holde til at blive spillet i flere udgaver.

De sidste 4 numre syntes jeg er fyld og ikke numre jeg bryder mig særlig meget om og sang 14 er den alligevel populære “De fjorten astronauter” som Kim synger sammen med Søren Bernbom, Kim bruger igen sin energi og gavflabhed men Sørens barnlige røst bliver man træt af at høre på i længden. Igen er den dog at fortrække end 2005 udgaven hvor Tue West med et børnekor fortolket sangen og der mangler man i den grad noget Larsen og Tue West er ikke en sanger jeg nogensinde har kunnet lide og hans stemme irritere mig. Thomas Helmig har også spillet sangen til hans solo koncerter hvilket nok er den version jeg holder mest af, Thomas har flere gange fortolket både Larsen og Gasolin med stor succes.

Sang 15 fortsætter med et ikke ret godt nummer “På en gren i vor kvarter” og heller ikke 2005 versionen med den ukendte gruppe Epo-555 er til at holde ud at høre på.

Sang 16 er “Jacob den glade” hvor lyden af orgel måske fylder lidt for meget i forhold til Larsens stemme men igen den originale udgave er klart at fortrække i forhold til 2005 versionen med Peter Sommer hvor man kan høre at Kims stemme alligevel gør noget ekstra ved sangen.

Sang 17 er også den sidste og igen et populært nummer men ikke en af mine favoritter nemlig den meget råbende “Christianshavns kanal” hvor teksten er for åndssvag til mig og 2005 versionen med powersolo bliver bestemt ikke bedre og skal man vælge er Kim Larsens version da også at fortrække, men en lidt ærgerlig slutning på dette album der rummer gode sange og store hits.

Det var min personlige mening om Kim Larsens store album fra 1973 “Værsgo” et album som jeg personligt ikke regner for en af hans bedste, jeg kan dog sagtens forstå hvorfor det er blevet den succes den blev og det er et stort og vigtig album i dansk musik historie og at den blev kåret til Danmarks bedste her så mange år efter fortæller også lidt om kvaliteten og at der trods alt er store Larsen hits på og sange der er blevet folkeeje, det fede ved albummet er at det handler om sangen og den enkle gode melodi, dette er manden med den akustiske guitar, en hat og en smøg og en række fortællinger om de skæve personligheder i samfundet som nogle gange må se sig være ude for fælleskabet, stort tillykke med titlen som Danmarks bedste album nogensinde. 

I næste uge skal jeg høre Mathilde Falch om torsdagen og det kan i læse meget mere om på bloggen på fredag 🙂

Music and love

Mikael <3