Anmeldelse af peter frampton Frampton Forgets the Words album

Hej musik elskere 🙂 i april udgav sanger og guitarist Peter Frampton sit 21 album og det første siden 2019 “Frampton Forgets the Words”. Peter har jeg lært at kende via bogen “1001 albums you must hear before you die” hvor han havde et af 70ernes bedste albums med nemlig det super fede live album “Frampton comes alive” hvor han viser sit talent både som sanger og guitarist, på det nye album har han taget 10 af hans ynglings sange af andre og indspillet dem instrumentalt og det er det album “Frampton Forgets the Words” i kan læse om lige her.

Sang 1 hedder “If you want me to stay” og er rigtig indspillet med den anden guitarist Sly i 1973 med hans band Sly and the family stone. Peter viser fra sang 1 at han stadig er en super fed guitarist og i grunden nok blevet endnu bedre med årene han har ihvertfald en fed lyd på dette første nummer hvor lyden af keyboard da også dominere lidt, fed start på dette album.

Sang 2 hedder Reckover” og er rigtig indspillet af et nyere band nemlig Radiohead i 2008 og Peter har derfor ikke kun valgt gode gamle sange men også nyere. Radiohead har jeg aldrig været til må dog indrømme jeg ikke kender dette nummer med dem og derfor er det sjovt at høre den med Peter da det jo for mig så bare bliver et instrumentalt nummer, en sang hvor Peters guitar igen er helt i front og det lyder rigtig godt, hans guitarspil er dejligt at lytte til og for mig får jeg sådan lidt tankerne hen på min ynglings guitarist Per Chr. Frost.

Sang 3 hedder “Dreamland” og er en sang af michael colombier fra 1979, en stille guitar ballade som Peter spiller smukt på sin guitar og igen er lyden helt i top og i en alder af 71 så spiller han stadig super fedt guitar.

Sang 4 hedder “One more heartache” og er rigtig indspillet af Marvin Gaye i 1966, Peter gør det 100 til sit eget og når det kun er musikken så bliver det automatisk til et andet nummer, man kan dog godt høre det lidt 60er agtig soul på dette nummer men det er i den grad guitaren der er i fokus her og Peter spiller som galt det livet og det lyder helt vildt fedt.

Sang 5 hedder “Avalon” og er rigtig indspillet af Roxy Music i 1982, et band der iovrit også var at finde i bogen “1001 albums you must hear before you die” og her er da nok også albummets pt. mest kendte nummer og hvor man som lytter kan sidde og nynne lidt med og nok også det pt. der har beholdt mest af 80eres original udgave i melodien, dog lyder dette nummer faktisk bedre når der ikke er sang på og peter spiller guitaren på smukkeste og elegante vis.

Sang 6 hedder “is it a pity” og er rigtig indspillet af den anden guitar og musiker legende George Harrison i 1970 på et album af George der også er at finde i bogen  “1001 albums you must hear before you die” og vi har nu derfor at gøre med de helt store sange og der er noget at skulle leve op til at lave et instrumentalt cover nummer af en George Harrison sang der selv var en dygtig guitarist men det lykkes Peter og han har nok også som så mange andre haft George og resten af The Beatels helt tæt inde på hjertet. Smukt og igen elegant udført med respekt for George.

Sang 7 hedder “I dont know why” og er rigtig indspillet af en anden legende nemlig Stevie Wonder i 1968. Peter holder sig meget til original udgaven med tempoet men guitaren er endnu mere dominerende i forhold til den mere funky udgave med Stevie og med alt respekt for Stevie syntes jeg faktisk instrumental udgaven med Peter er bedre.

Sang 8 hedder “Are you gonna go my way” og er jo rigtig indspillet af Lenny Kravitz i 1993 og nu kommer der derfor for alvor tråd på på et af albummets mest kendte numre og igen må jeg sige at undvære Lennys sang gør faktisk kun sangen bedre og Peter viser at han stadig kan rocke og det lyder vildt fedt.

Sang 9 hedder “Loving the Alien” og er rigtig indspillet af David Bowie i 1985 og fra et virkelig optempo rocken roll nummer går vi nu til et meget afdæmpet stille nummer. Hen i det 7 min lange nummer kommer der mere tempo på og man kan høre at man har hørt det før og igen spiller Peter smukt guitarspil og man kan høre det er et Bowie nummer rigtig og endda et af de bedre Bowie numre. Nummeret bliver bedre og bedre undervejs og guitaren bliver taget helt ud på en drømmende tur ned af “Memery lane”.

Sang 10 er også den sidste og hedder “Maybe” og rigtig indspillet af Alison kruse i 1999, en stille guitar ballade der slutter dette fede instrumentale guitar album rigtig godt af hvor Peter får spillet os som lytter ordenligt til rette og havde det været om natten man hørte den havde det været en perfekt godnat hymne.

6 stjerner ud af 6 🙂 Peter Frampton har lavet et super fedt instrumentalt cover album hvor han for alvor viser hvilken guitarist han er, et fedt album og fed ide hvor mange af sangene heller ikke er de mest kendte så det bliver på mange måder til hans eget, de sange der er man kender rigtig godt er til gengæld også udført med en respekt og elegance og endnu engang er dette et fedt bekendtskab med Peter Frampton. Albummet kan udover cd og LP jo høres og streames på bl.a Spotify. 

Det var lidt om Peter Framptons nye album 🙂 De næste to uger holder bloggen her sommerferie men er tilbage igen i uge 31 hvor i kan læse en anmeldelse af Lars Lilholt band koncert på Meilgaard 🙂 musiksiden holder ikke ferie og der vil i fortsat hen over sommeren kunne finde diverse videoer og sange 🙂

Music and love

Mikael <3